/transport

Nødråb fra svensk togchef: Vi må lære af danskernes handlekraft

Femernbroen og den nye København-Ringsted-jernbane er tidens vigtigste infrastruktur-investeringer i Sverige. Direktøren for Statens Järnvägar giver overraskende ros til danske politikeres genoplivning af jernbanen, som bør være et eksempel for svenske politikere.

Klik for at se billedet i stort

Paradoksalt nok fremhæver den øverste chef for de svenske jernbaner, at Femernbroen og den kommende bane mellem København og Ringsted kan blive de vigtigste investeringer for svensk jernbanetrafik.

Klik for at se billedet i stort

Læs også

Af Nicolai Østergaard, torsdag 20. maj 2010 kl. 14:35

De svenske jernbaneingeniører har ikke foretaget afgørende forbedringer i jernbanekapciteten mellem Stockholm og henholdsvis Gøteborg og Malmø i mere end 50 år. Derfor er situationen nu den, at svenskerne i myldretidstrafikken hverken kan presse flere godstog eller passagertog ind på skinnerne i banekorridorerne mellem Stockholm og henholdsvis Gøteborg og Malmø/København.

Det slog direktøren for de Statens Järnvägar, Jan Forsberg, fast, da han torsdag talte på en konference om højhastighedsjernbaner, arrangeret af Copenhagen Climate Network.

»Den svenske jernbane er tvunget i knæ på grund af kapacitetsproblemer. Og den plan, der kan fremtidssikre vores travle jernbanekorridorer inden for både passager- og godstrafik koster 125 milliarder svenske kroner,« siger Jan Forsberg.

Masser af planer, men ingen penge
Han betegner derfor den svenske situation som den modsatte af den danske: Svenskerne har detaljerede og gennemarbejdede planer for etableringen af nye banekorridorer med hastigheder på omkring 300 km/h mellem Stockholm og henholdsvis Gøteborg og Malmö/København, men politikerne er ikke i nærheden af at vedtage de anlægslove, der skal give grønt lys etableringen af de første nye banestrækninger.

»Derfor er den kommende bro mellem Danmark og tyskland måske den vigtigste jernbaneinvestering i Sverige,« siger Jan Forsberg.

Han henviser til Femernbroens mulighed for, at svenske jernbaneoperatører kan sende mere gods og flere passagerer hurtigere i effektiv transit mellem Sverige og Tyskland.

»Men vores egne kapacitetsproblemer kan blive en forhindring for, at vi for alvor vil kunne udnytte de nye muligheder for at sende trafik til Danmark og videre til Tyskland via Femernbroen,« siger Jan Forsberg.

Svenska Järnvägar er derfor medstifter af en ny lobby-organisation, der skal sætte fokus på de svenske jernbaners skrigende behov for nye investeringer.

Ifølge den eksisterende svenske højhastighedsudrening, udarbejdet af den svenske trafikforsker Gunnar Malm, er der behov for etableringen af en ny højhastighedskorridor mellem Stockholm og Malmö/København, hvor hastigheder på over 300 km/h skal gøre det muligt at reducere rejsetiden mellem Stockholm og København til 2 timer og 50 minutter mod 5 timer og 20 minutter i dag.

Svenske politikere skal presses fra Danmark
»I 2030 skal der være etableret en effektiv pendlertrafik på jernbanen mellem København og Stockholm og mellem København og Gøteborg. Flytrafikken mellem disse bycentre kan være helt elimineret til den tid,« siger Jan Forsberg.

Og han ser gerne, at Danmark lægger pres på svenskerne for at skabe nye jernbaneinvesteringer på den anden side af Øresund.

»Vi så under debatten om etablering af øresundsbroen, at danske politikere var effektive i formuleringen af visionen om at udbygge infrastrukturen mellem de to lande. Det pres kunne vi godt bruge igen i forhold til at fortælle de svenske politikere, hvor gode fremtidsudsigter der for jernbanen i korridoren mellem Sverige, Danmark og Tyskland,« siger Jan Forsberg.

Ok at tøve med højhastighed

På spørgsmålet om, hvorvidt han skuffet over, at hastigheden mellem København og Femern-broen ikke er planlagt til at overstige 200 km/h, og mellem Ringsted og Rødby ikke kommer til at overskride 160 km/h.

»Nej, slet ikke. Jeg forstår godt, at danskerne ikke i første omgang opgraderer til niveauet mellem 250 og 300 km/h. Vi efterspørger ikke meget højere hastigheder gennem Danmark. Men vi efterspørger interoperabilitet, så højhastighedstog fra Sverige kan fortsætte til og gennem Danmark uden tekniske forhindringer,« siger Jan Forsberg.



20. maj 2010 kl 16:52

Ole Kofod

Nogen har misforstået noget..

..og det er enten mig eller Forsberg.

Jeg bestræber mig på at følge lidt med i trafikpolitik og -udvikling, og jeg mente ellers at verden så sådan ud:
*Svenskerne investerer bl.a. i Gröna Tåget med en topfart på 250 km/t http://ing.dk/artikel/90232 mens dieseldrevne IC3 kører 180 og IC4 kun er godkendt til 160 indtil videre. Og der er såvidt jeg ved ikke planer om at sætte strækningshastigheden op til blot 200 km/t nogen steder foreløbig.
* Vi hænger på IC4 i 20-30 år
* Det langt overvejende er svenskere som arbejder for Europakorridoren - en sammenhængende højhastighedsbane bl.a. via Helsingør-Helsingborg.
* Nordmændene har ifølge Berlingske Business - planer om at smide op til 80 mia. kr i en højhastighedsbane mellem Oslo og Malmø.
* DK ikke har planer vedr. Storstrømsbroen = flaskehals

Det kan godt være, at de svenske planer kun er på tegnebordet og ikke nået til tegnebogen, men deres planer virker dog temmelig meget mere ambitiøse end de danske (og så har jeg slet ikke nævnt Trafikforstyrelsen.....)


20. maj 2010 kl 17:21

Hans Christiansen

Re: Nogen har misforstået noget..

Jo, men... du maa nok forholde dig til, hvad Forsberg siger, snarere end hvad du tror han siger.

Jeg forstår godt, at danskerne ikke i første omgang opgraderer til niveauet mellem 250 og 300 km/h

Kendeordet er "i foerste omgang". Jernbanen mellem Kbh og Ringsted bliver, saavidt jeg ved, udlagt til mindst 250 km/h, men i foerste omgang kun godkendt til koersel ved 200 km/h. Senere kan en opgradering saa foelge, men DSB og de danske politikere har ikke travlt saa laenge svenskere og tyskere har tog der kan koere 250+ km/h, altimens vi ikke har det. (Dertil kommer saa aabningen for graenseoverskridende konkurrence fra 2011....)

Mellem Nykoebing og Roedby staar det mig mindre klart, om trasseringen til 200 km/h er endelig eller foreloebig. Her er der imidlertid et andet problem: Tyskerne er for oejeblikket ikke til at DRIVE til at investere i hoejhastighed paa deres side af vandet, og der staa derfor idiot paa ryggen af danskerne, hvis vi betaler formuer for hurtigkoersel paa vores del af straekningen. Bedste strategi er vel at holde en del fremtidige forbedringer "oppe i aermet", og paa et givet tidspunkt bruge dem i forhandlinger med tyskerne?

Efter min opfattelse, er det denne situation, Hr. Forsberg "udmaerket forstaar".


20. maj 2010 kl 20:14

avatar

Palle Jensen

Fehmern broen burde betales af Sverige

Det er ikke så mærkeligt at svenskerne fryder sig over at vi løser et problem for dem.
Problemet er bare at den forbindelse er en katastrofe.
Infrastruktur bestemmer hvordan CO2 udviklingen bliver i fremtiden, Broen hænger kun sammen økonomisk hvis der genereres mere biltrafik. Stik imod hvad der er behov for.
Jeg konfronterede Sven Erik Hovmand (som står i spidsen for projektet som een af de "tunge drenge") for disse overvejelser ved en konference. Min sidemand som var svensker nikkede anerkendende til mine argumenter, men SEH blev meget vred.
Det tyder på at jeg ramte et ømt punkt.
Drop broen og giv i stedet Lolland super bredbånd. Det vil gavne klimaet og udkants Danmark i modsætning til broen.


24. maj 2010 kl 16:20

Frederik Teglhus

Sverige er foregangsland med jernbaner

Vandvittigt at den svenske togchef fremhæver Danmark (et jernbane U-land) som forbillede, når de selv er milevidt foran os på dette område.

Når man tænker på Sveriges størrelse og lille befolkningstal er deres jernbaneinfrastruktur faktisk meget imponerende. Jeg har kørt med tog på strækningen Gøteborg-Stockholm-Malmø, og på disse strækninger lader togene til at køre 200 km/t 90% af tiden. Selv da jeg kørte med et regionaltog magen til Øresundstoget fra Kalmar til Malmø kørte dette 180 km/t det meste af tiden - også ved overskæringerne.

I Danmark tøffer dieseltog på regionalstrækningerne stadig kun afsted med sølle 100 - 120 km/t, og må vel heller ikke køre hurtigere end dette ved overskæringerne.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.