For 10. år i træk indtager Novo Nordisk førstepladsen i Ingeniørens Profilanalyse, og som så mange gange før får virksomheden også i år hele pladen fuld og dømmes i top på alle parametre af ingeniørerne.Administrerende direktør Lars Rebien Sørensen er stolt af virksomhedens omdømme blandt ingeniørerne.

»Det er overvældende. Det er en lille opmuntring i det daglige, for vi ved jo, hvor vigtige ingeniørerne er som personalegruppe for selskabet, og når vi er i stand til at positionere os som den mest attraktive arbejdsplads for ingeniørerne, betyder det, at vi gør et eller andet rigtigt i forhold til at skabe spændende arbejdspladser.«

Lars Rebien Sørensen er netop nu ved at lave et tiårigt tilbageblik og et tiårigt udsyn for, hvordan virksomheden skal agere.

Der er sket meget i løbet af de seneste ti år. Første punkt, han fremhæver, er, at Novo Nordisk har tredoblet omsætningen fra 15 milliarder til over 50 milliarder kroner.

»Ingeniørerne har været altafgørende for den succes. Uden ingeniørerne havde det aldrig kunnet lade sig gøre, og det kan det heller ikke i dag,« siger han.

Den væsentligste udvidelse i salget er dog sket i Nordamerika og den udviklende del af verden, så det bliver i mindre og mindre grad de danske ingeniører, der bærer det største læs.

»Jeg tror, at virksomheden de næste ti år vil vokse nogenlunde, som vi har set den vokse i de seneste ti år. Så vi må også forvente, at den væsentligste ansættelseseffekt kommer til at ske i USA, Indien, Kina, Brasilien og den type af lande.«

For ti år siden var to tredjedele af medarbejderne ansat i Danmark. I dag gælder det under 50 procent af de knap 30.000 medarbejdere, hvoraf cirka 1.400 er ingeniører.

Om ti år vil der formentlig være 45.000 medarbejdere i Novo Nordisk, og to tredjedele af dem vil være ansat uden for Danmark, vurderer Lars Rebien Sørensen.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det ser helt sort ud for de danske ingeniører, understreger han.

»Danmark skal være en slags udviklingslaboratorium for os, hvor nye produktideer bliver færdigudviklet, og hvor den første produktion og markedsføring sker. Når vi så kommer op i en større skala, skal der produceres tættere på markederne i Kina og så videre. Men det får forhåbentlig den konsekvens, at de job, vi har i Danmark, bliver mere videntunge og mere ingeniørorienterede job, og det kunne have den positive effekt, at der på langt sigt kommer flere ingeniørjob i Danmark.«

At Danmark også fremover bliver et kernepunkt i udviklingen af nye produkter gør, at det stadig er vigtigt at fastholde et højt kompetenceniveau her, og det er derfor stadig vigtigt at have et godt omdømme i Danmark. Men omdømmet i udlandet bliver også vigtigere.

»Størstedelen af de medarbejdere, vi skal rekruttere i fremtiden, skal vi rekruttere i lande, hvor vi ikke har et ti års trackrecord med at være nummer 1 som arbejdsgiver, men hvor man dårligt kender os. Det er en helt anden udfordring for os. Det er på den baggrund, vi i øjeblikket arbejder med, hvad det er for ting, der er vigtige for Novo Nordisk at fokusere på, og hvad det er for holdninger, der skal fremmes fremover.«

Ingeniører får udvidet konkurrence

En lang række af virksomhedens rekrutteringsaktiviteter er allerede rettet uden for Danmark. Blandt andet er der en strategi om at få profileret selskabet i internationale medier i lande, hvor virksomheden i fremtiden skal rekruttere medarbejdere. Det er forklaringen på, at Lars Rebien Sørensen har været mere usynlig i den danske presse - det er simpelthen vigtigere at komme i medierne i udlandet.

Den administrerende direktør påpeger, at den større offentlige opmærksomhed om diabetes som en global epidemi også giver Novo Nordisk større visibilitet. Herudover forsøger virksomheden målrettet at gøre deres hoser grønne hos universiteter og ingeniøruddannelsessteder som MIT og Standford, hvilket blandt andet har resulteret i, at virksomheden har fået 2.600 ansøgninger fra postgrades fra ledende business schools og universiteter til deres graduate-program, hvor der er 31 pladser. Og i New Jersey er Novo Nordisk faktisk allerede blevet valgt til bedste arbejdsplads i konkurrence med mange andre medicinalfirmaer.

»Det indikerer, at det godt kan lade sig gøre at blive kendt inden for bestemte nicher, hvor man gerne vil rekruttere folk. Så de danske ingeniører, cand.merc.'er og cand.oecon.'er skal i fremtiden konkurrere med uddannede fra Beijing Universitet, Shanghai, MIT og Harvard, for det er dem, vi kan rekruttere. Det bliver sværere for Novo Nordisk at være attraktiv, men det bliver også sværere for danske ingeniører, for de får udvidet konkurrencen.«

Så danske ingeniører vil ikke nødvendigvis have en fordel i, at de er danske.

»Ikke hos os. De vil dog have den hjemmebanefordel, at hvis jobbene skal udføres i Danmark, så er det lettere for en dansker at have og holde et job. For vi har desværre den ulempe, at det er svært at fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark på grund af skatter og kulturelle forhold.«

Studerende er gladere for Vestas

Men det kan også være, at Novo Nordisk får sværere ved at tiltrække fremtidens generationer af danske ingeniører. I årets profilundersøgelse har de studerende nemlig sendt Vestas i toppen på bekostning af Novo Nordisk.

»Det er spændende og lidt befriende. Det er nok også en effekt af klimatopmødet, men det er fint, og jeg under dem det gerne. Hvis vi skal have dansk bæredygtig energi op i omdrejningshøjde, så er det kun godt, at der er ingeniører, der vil hjælpe til på den front,« siger Lars Rebien Sørensen og fortsætter:

»Det, vi tager ud af det her, er, at de færdiguddannede ingeniører, som deler erfaringer med hinanden om, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, dem har vi et utrolig godt omdømme hos. Så må vi se, hvordan det går, når de nuværende studerende kommer ud på arbejdsmarkedet, men jeg vil håbe, at de vil opleve det samme som vores nuværende ansatte.«

Ingeniørarbejdspladserne hos Novo Nordisk i Danmark har dog også ændret sig de seneste ti år.

»Danmark var det omfattende store produktionssite, men de seneste ti år har vi fået væsentlige produktionskapaciteter i USA, Frankrig og Brasilien og er nu i gang med en meget accelereret udvidelse af vores produktionskapacitet i Kina. Så nu udvikles produktionen af et nyt produkt i Danmark, hvilket så skal overføres til andre produktionssites. For vores ingeniører betyder det, at de har et mere internationaliseret job, for de skal arbejde med videnoverførsel fra fabrikker i Danmark til fabrikker i Brasilien og Kina.«

Men hensyn til forskning forventer Lars Rebien Sørensen, at diabetesforskningen i meget vid udstrækning fortsat vil være centreret i Danmark, for det kan slet ikke svare sig at flytte store dele af forskningen ud. Men når det kommer til nye områder, vil virksomheden finde de steder i verden, hvor de rette kompetencer til at udføre den pågældende forskning er til stede.

Novo Nordisk' forskningsindsats er øget nogenlunde som salget, så der er i dag langt flere forskere. Der er dog sket en lille forskydning i retning af, at der er flere penge, der går til udviklingen og ikke i basalforskningen, fordi der er så mange produkter i kliniske afprøvninger, og det er ret omkostningstungt.

Får ikke bekæmpet diabetes

Værdien af selskabet er blevet tredoblet fra 70 milliarder til 230 milliarder de seneste ti år og har således fulgt salget. Lars Rebien Sørensen er ret sikker på, at omsætningen fortsat vil øges med cirka ti procent om året, men understreger, at han ikke kan garantere aktionærerne, at det vil føre til, at børsværdien også stiger ti procent om året.

Et andet interessant tal er antallet af diabetikere, der bruger de danske produkter.»Vi har fordoblet antallet af mennesker, vi har ansvaret for at behandle med insulin. Nu er rundt regnet 20 millioner mennesker hver eneste dag afhængige af, at vi laver ordentlig insulin. Uden det så dør de. Det er også lidt af en øjenåbner.«

I 2001 kunne Profilmagasinet fortælle om Lars Rebien Sørensens personlige stræben; »Jeg ønsker, at vi kan bekæmpe diabetesproblemet i min livstid«.

Men det må han nu erkende, at han ikke kan leve op til, for han tror ikke længere på, at det kan nås. Han kalder faktisk målsætningen for en umoden, ambitiøs målsætning, som ikke kunne lykkes.

»Det bliver værre og værre, hvis du ser på det som en global byrde. Flere mennesker kommer desværre til at dø af diabetes, end jeg havde frygtet. Det kan motivere os, at vi når flere og flere, men det er blevet værre de seneste ti år, og det bliver endnu værre de næste 30 år.«

Efter de 30 år kan det til gengæld godt være, at de kan få vendt kurven. For folk, som har ressourcer og god uddannelse, lever et sundere liv, og hvis alle kunne få den samme viden og de samme ressourcer, så kunne man måske undgå, at flere og flere får diabetes, mener han.

Læs på Karriere-siderne i Ingeniøren, hvorfor Lars Rebien Sørensen overvejer at skære ned på Novo Nordisk' mange fritidstilbud til de ansatte.