Vi Neandertalere
Tidligere i denne måned publicerede et konsortium af forskere det foreløbige Neandertal-genom (se gratis artikel her). De har sekventeret DNA fra forskellige 38.000-44.000 år gamle Neandertal-knogler, hvilket var en svær opgave, da det gamle DNA både er nedbrudt i små fragmenter og kraftigt kontamineret af DNA fra mikroorganismer. Desuden måtte de arbejde i renrum noget af tiden for at undgå at kontaminere prøverne med moderne menneskeligt DNA.
Det lykkedes dem at opnå sekvensen af ca. 60% af Neandertal-genomet, og desuden sekventerede de nogle moderne mennesker fra forskellige steder i verden til sammenligning. Og her kommer det interessante. Det viste sig nemlig at generne hos moderne europæere og asiater har signifikant større lighed med Neandertalernes, end moderne afrikaneres gener har.
Vi er altså i tættere familie med Neandertalerne, end afrikanere er. Det skyldes ifølge studiets forfattere, at der er sket krydsninger mellem Neandertaler og moderne mennesker, efter at sidstnævnte vandrede ud af Afrika, hvilket skete for ca. 100.000 år siden. Vi eksisterede så side om side med Neandertalerne i Europa og Asien, indtil de uddøde for ca. 30.000 år siden, og i det tidsrum blev der altså åbenbart kissemisset lidt i krogene (eller hvordan det nu foregik dengang). I Afrika var der ingen Neandertaler, og derfor slap de moderne afrikanere for at få blandet Neandertal-gener ind i puljen.
Et studie fra sidste år fastslog at afrikanere har den største genetiske variation i verden, og nu viser det sig så at vi stakkels europæere og asiater, ud over at være genetisk monotone, også er mere primitive (Neandertal-genomet ligger et sted mellem det moderne menneske og chimpanserne).
Men vi må jo trøste os med, at gener ikke er alt. For eksempel afslører Craig Venter i sin bog ”A Life Decoded: My Genome: My Life” at han har et 45.000 basepar stort fragment chimpanse-DNA i sit genom, som ikke ser ud til at findes i andre menneskers genom (historien melder dog ikke noget om, hvordan det er endt der). Han stod som bekendt i spidsen for det kommercielle sekventeringsprojekt, der var det første til at publicere det humane genom foran konkurrenterne fra det humane genomprojekt, og har publiceret over 200 artikler i videnskabelige tidsskrifter. Så selv om man er lidt forhistorisk rent genetisk, kan man altså godt klare sig fint her i livet.











