/elektronik

Kinesere kombinerer led-belysning og trådløst netværk

Forskere fra Videnskabernes Akademi i Beijing bruger LED-lys som bærebølge for datatransmission.

Klik for at se billedet i stort

Ved at modulere lyset fra lysdioderne håber kinesiske forskere at kunne kommercialisere et trådløst netværk med hastigheder op til to Mb/s. (Grafik: Boston University)


Læs også

Dokumentation

Af Mads Ølholm, mandag 24. maj 2010 kl. 14:00

Når almindelige glødelamper bliver udskiftet med led-lamper, bliver det muligt at anvende belysningen som trådløst netværk, hvis det står til kinesiske forskere.

Forskerne fra Videnskabernes Akademi i Beijing har valgt at modulere lysdioderne, så der kan transmitteres data med op til to Mb/s.

Det er faktisk ikke en ny ide at anvende lysdioder til datatransmission. Den har været kendt i den næsten hedengange IrDA-standard, der kun opnåede ringe popularitet og blev afløst af Bluetooth.

De kinesiske forskere har indtil videre kun udviklet et netværk, hvor der transmitteres data fra led-belysningen - det er endnu ikke muligt at modtage data, men på længere sigt kan der også monteres optiske modtageenheder, så der bliver tale om fuld netværksfunktionalitet.

Ideen minder om en tidligere ide fra Boston University i USA, som dog aldrig er blevet kommercialiseret.



24. maj 2010 kl 15:11

John Vedsegaard

Kan man ikke bruge lysledere hele vejen?

Lysledere til både at lede lys og data, det ville være smartere, én central lyskilde og data sideløbende, jeg ved ikke om man kan det, men det ville være smart og sikkert give meget højere datahastighed.
2 Mb/s er vel "noget langsomt" i fremtidens datanetværk. 20 GB/s lyder mere som fremtidsmusik for mig.


24. maj 2010 kl 15:51

avatar

Tim Olsen

Billygter

Jeg har altid tænkt at en sådan teknologi ville finde bedre anvendelse i bilers baglygter, sådan at bagvedkørende kan få "real time" data fra den nærmeste forankørende, i forbindelse med opbremsninger. Det burde kunne bygges ekstremt billigt som en ekstra sikkerhedsfeature.


24. maj 2010 kl 19:35

avatar

Bjarne Zeb Jørgensen

Re: Billygter

ikke bare opbremsninger men også til at holde samme hastighed som forankørende med den rette sikkerhedsafstand. Hmm, kan ikke helt overskue konsekvenserne af det forslag i praksis.


24. maj 2010 kl 20:02

Marcel Buttrup

Sikkerhedsafstand

Principielt kunne sikkerhedsafstanden vel så være 0, hvis speeder- og bremsefunktion linkede hele kæden af køretøjer igennem.
Og hvad har vi så:
EN RUF!!!
Spændende...


24. maj 2010 kl 20:10

Anders Jakobsen

Re: Billygter

Jeg har altid tænkt at en sådan teknologi ville finde bedre anvendelse i bilers baglygter, sådan at bagvedkørende kan få "real time" data fra den nærmeste forankørende, i forbindelse med opbremsninger. Det burde kunne bygges ekstremt billigt som en ekstra sikkerhedsfeature.


En gangimellem kommer der virkelige gode ideer på ing.dk. Det er jo heller ikke en brug der er afhængig af tovejskommunikation.

Jeg har også nogengange tænkt på muligheden for at føre "blind vinkel" spejle ind i bilerne, som videostream. Det kunne jo rent faktisk lade sig gøre på denne måde: Et "webkamera" og en LED datastream, 500 kr?


24. maj 2010 kl 21:37

Jonathan Dybkjær

Re: Kan man ikke bruge lysledere hele vejen?

Lysledere til både at lede lys og data, det ville være smartere, én central lyskilde og data sideløbende, jeg ved ikke om man kan det, men det ville være smart og sikkert give meget højere datahastighed.
2 Mb/s er vel "noget langsomt" i fremtidens datanetværk. 20 GB/s lyder mere som fremtidsmusik for mig.

Nej, lysleder kan ikke bruges til at fremføre brugbart lys med - så længe vi snakker om dem der bruges til datatransmission. Deres diameter er så lille, at de stort set ikke kan fremføre noget lys.

Men der er ikke rigtig noget vundet ved at fremføre lys via lysleder. Lad os forestille os en stor bygning hvor det var lavet - hvad hvis et rum vil have lyset slukket? Afskærmer man lyset fra lyslederen, vil dette lys være direkte tabt.


Som jeg ser det, er INGEN grund til at skulle sprede netværket ud på den måde. Og så kun 2MBit/s? Det er jo til grin.. jeg får mere igennem på mobilen!

For slet ikke at snakke om det sikkerhedsmæssige helvede, det måtte være forbundet med at have 1000 lamper der leger access point.

Det er sgu om'er !


24. maj 2010 kl 22:06

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Kan man ikke bruge lysledere hele vejen?


Men der er ikke rigtig noget vundet ved at fremføre lys via lysleder.

Rodede Velux ikke med nogle "skylights" der var baseret på lysledere ? Jeg mener at kunne huske noget om en prototype ?

Poul-Henning


25. maj 2010 kl 07:06

Jonathan Dybkjær

Re: Re: Re: Kan man ikke bruge lysledere hele vejen?


Men der er ikke rigtig noget vundet ved at fremføre lys via lysleder.

Rodede Velux ikke med nogle "skylights" der var baseret på lysledere ? Jeg mener at kunne huske noget om en prototype ?

Poul-Henning

Et lille stykke længere oppe skriver jeg: "Nej, lysleder kan ikke bruges til at fremføre brugbart lys med - så længe vi snakker om dem der bruges til datatransmission."

Der har faktisk været lavet store projekter med føre naturligt sollys ned fra et tag, og ind i f.eks. klasseværelser. På taget satte man så en parabol til at koncentrere sollyset i lyslederen (som var MANGE gange tykkere end en lysleder anvendt til datatransmission).

Men hvis vi går tilbage til artiklens kerne, som er led-belysning der leger med trådløst net, så vil jeg stadig mene at det er et sikkerhedsmæssigt helvede.


25. maj 2010 kl 10:05

Claus Nielsen

Up-link

Umiddelbart er dette da smart, men der skal tænkes en del over ideen for at gøre den operationel.

Det største problem er som jeg ser det at der ikke er nogen naturlig uplink til denne teknologi. Man kunne vælge at supplere med IR-uplink, men så er vi mere eller mindre tilbage ved IRDA teknologi og kan lige så godt bruge den generelt (hvilket jeg er sikker på der er gode grunde til at vi ikke gør).

mvh.
Claus


25. maj 2010 kl 10:41

avatar

Tim Olsen

Re: Re: Billygter


ikke bare opbremsninger men også til at holde samme hastighed som forankørende med den rette sikkerhedsafstand. Hmm, kan ikke helt overskue konsekvenserne af det forslag i praksis.

I en ideel verden ville et trådløst link mellem bilerne kunne bruges til at holde en uniform hastighed og med et dæmpningsled kunne man reducere Stop-and-go kørsel.
Grunden til at jeg kun nævnte opbremsning er at mange nok ville være imod at deres bil broadcastede hastighed.


26. maj 2010 kl 02:30

John Vedsegaard

Re: Re: Re: Billygter


ikke bare opbremsninger men også til at holde samme hastighed som forankørende med den rette sikkerhedsafstand. Hmm, kan ikke helt overskue konsekvenserne af det forslag i praksis.

I en ideel verden ville et trådløst link mellem bilerne kunne bruges til at holde en uniform hastighed og med et dæmpningsled kunne man reducere Stop-and-go kørsel.
Grunden til at jeg kun nævnte opbremsning er at mange nok ville være imod at deres bil broadcastede hastighed.

Så må man jo håbe den ikke lige pludselig kommer til at registrere en overhalende eller parkeret bil i stedet for.
På en eller anden måde, det kan også blive for teknisk..


01. jun 2010 kl 13:16

Leif Neland

Re: Re: Billygter

ikke bare opbremsninger men også til at holde samme hastighed som forankørende med den rette sikkerhedsafstand.

Det duer ikke bare at transmittere den hastighed, bilen tror den kører med, da speedometre ikke viser korrekt.

F.ex. sker der hver gang "tag 10 af farten"-propagandaen kører, at man kommer til at køre i konvoj med nogle, der kører 80 på nålen, men i virkeligheden kun kører 73 på GPS'en.

Så holder din bare den samme speedometerhastighed som den forankørende, går det galt; der skal bruges en afstandsmåling i stedet.

Men til at fortælle at bilen 7 biler fremme begynder at bremse, eller starter fra køen, kunne bruges.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.