Kæmpe undersøisk oliepøl: 16 km lang, 5 km bred og 100 meter tyk
Store søer af olie dybt under havoverfladen truer livet i dele af Den Mexicanske Golf. Brugen af kemikalier får skylden, men olieselskabet BP mener, kemikalierne virker efter hensigten.
Tema
Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf
Læs alt om temaet
Læs også
-
Hydraulisk læk og battersvigt i BOP kan være årsag til oliekatastrofe
-
Risiko for gaseksplosion lukkede borerig uger før katastrofen
-
Amerikansk kystvagt frigiver video af olieafbrænding ved Deepwater Horizon
-
Kemikalier og olieafbrænding skal afværge miljøkatastrofe i USA
-
Undervandsrobotter og fly kæmper mod oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf
Ved store olieudslip plejer billeder af kæmpende, olieindsmurte fugle at gå verden rundt.
De billeder har der ikke været mange af i forbindelse med ulykken i Den Mexicanske Golf—blandt andet fordi en massiv brug af kemikalier, sprøjtet direkte ind i olieudslippet, har opløst olien i mindre dele, og forhindret den i at nå op til overfladen, så fugle skånes.
Men hvad der umiddelbart kan vise sig at være godt for BP’s omdømme kan omvendt være anderledes skidt for miljøet.
Et hold af forskere har nemlig fundet kæmpemæssige søer af olie dybt under vandoverfladen, der truer havdyrenes liv.
»Der er en skræmmende mængde olie på dybt vand, i forhold til hvad man ser på overfladen,« siger forskeren Samatha Joye fra University of Georgia til New York Times. Hun har sammen med en gruppe forskere forsøgt at finde ud af, hvad det er, der foregår i golfen, og det er ikke opmuntrende for miljøet.
De store søer af olie som forskerne har fundet, hvoraf den største er 16 kilometer lang, 5 kilometer bred og 100 meter tyk, risikerer at dræbe alt liv i dele af havet.
Oliesøerne er ikke massive, og indholdet af olie er ukendt, fortæller Samatha Joye, som beskriver konsistensen som den, en »salatdressing« har—ikke umiddelbart appetitlig—blandet af saltvand og olie.
Hun siger, at omfanget af miljøkatastrofen er umulig at forestille sig, og at den kan have konsekvenser mange år ud i fremtiden.
Når oliesøerne udgør et stort problem, skyldes det især risikoen for iltsvind.
Naturlige bakterier fortærer olien i havet under en aerob proces, og derved drænes havet for ilt. Da oliesøerne samtidig er fundet på mellem 700 og 1300 meters dybde, hvor tilførelsen af ilt sker
langsomt, frygter havbiologier, at der opstår døde zoner, hvor havdyr ikke kan overleve.
BP: Kemikalierne virker
Fra BP lyder det, at kemikalierne, hvoraf det mest brugte skulle være midlet Corexit 9500, virker efter hensigten.
Corexit er et dispergeringsmiddel, der opløser olien i mindre dele, så bakterier nemmere kan nedbryde den.
Selskabet har da også fået grønt lys fra de amerikanske miljømyndigheder, selvom der er stor usikkerhed om, hvilke konsekvenser kemikalierne har for havmiljøet.
Normalt sprøjter fly midlet ud over olie på havoverfladen, men i Den Mexicanske Golf sprøjter BP det også ud undersøisk, direkte ind i udslippet.
»Det ser ud til at brugen af dispergeringsmiddel faktisk virker. I forhold til tidligere observationer er olien reduceret i umiddelbar nærhed af oliebrønden og skibene, der arbejder i området« siger Doug Suttles fra BP’s afdeling for udforskning og produktion.
BP vil ikke hjælpe med præcise målinger af udslippet
De nye fund stiller endnu engang spørgsmålstegn ved, om BP og myndigheder undervurderer mængden af olie, der fosser ud på havbunden, efter boreriggen Deepwater Horizon brød i brand den 20 april.
Ifølge officielle tal slipper omkring 800.000 liter olie ud i døgnet, men flere eksperter har peget på, at det tal er alt for lavt—måske mere end 10 gange for lavt.
En række videnskabsfolk og eksperter har efterlyst, at selskabet benytter avanceret teknik på havbunden til at måle udslippet, men det afviser selskabet.
»Svaret til det er nej,« siger en talsmand fra BP til New York Times.
»Vi går ikke i gang med at bruge ekstra kræfter på at måle udslippet på nuværende tidspunkt. Det er ikke relevant i forhold til indsatsen, og det kan endda besværliggøre indsatsen.«
