Anvendelse
Ja, der var jo så allerede en ny anvendelse: http://ing.dk/artikel/108669-f...aler
I dag, den 16. maj, er det 50 års siden, den første optiske laser blev bygget af den amerikanske fysiker Theodore Maiman på Hughes Research Laboratories i Californien, og det er en dag, vi alle har grund til at fejre. Wired.com beskrev engang den fantastiske skinnende opfindelse således:
"Lasers are like your favorite uncle who can do no wrong. You know, the one who's always hip to the latest technology, does amazing magic tricks at all the family dinners, always photographs well, and has more than once saved baby Med-Tech from a burning house of boring. All the other technologies wish they were he".
Vi skal alle fejre dagen, ikke bare fordi lasere anvendes militært til højpræcisionsbombninger og nedskydning af atommissiler, eller fordi forskere udfører laserkøling, spektroskopi og interferometri i deres laboratorier, men fordi lasere er blevet et værktøj, der anvendes industrielt og kommercielt verden over til gavn og glæde for milliarder af mennesker.
Tænk bare på øjenkirurgi, telekommunikation, metalbearbejdning, præcisions-indgravering, 3D Laser Mapping, optiske pincetter, holografi, laserpointere, laserprintere, supermarkedernes stregkodelæsere, CD-afspillere, DVD og Blue-ray.
"Det er svært at spå, især om fremtiden", men hvis man alligevel skulle gøre forsøget, kan man uden at tøve forudsige, at vi kommer til at se mange, mange flere anvendelser af lasere. Der er allerede givet 14 Nobelpriser i emner, der er enten direkte eller indirekte relaterede til lasere, og der kommer flere. Om vi kommer til at se laser-induceret fusion eller laser-detektion af gravitationsbølger ved jeg ikke, men fysikken lever i bedste velgående, og med lasere har forskeren sin egen optiske schweizerkniv.
I dagens anledning kan du på Piled Higher & Deeper læse denne "Ode to the laser", og på Laserfest.org kan du finde meget mere om laserens historie og downloade forskellige artikler, for eksempel hele maj-nummeret af Physics World, der naturligvis har et lasertema. Det samme har Scientific American.
Du kan også se dette Google Map fyldt med events fra hele verden, hvor man fejrer laseren. Dog ingen i Danmark! Vi må bare nøjes med at se en DVD.
Ja, der var jo så allerede en ny anvendelse: http://ing.dk/artikel/108669-f...aler