/energi

Gastrucks myldrer ud på USAs veje med ny klimaplan

Der er lagt op til store afgiftslettelser i USA på køretøjer i med naturgas som drivmiddel. Obamas klimaplan har fået aktierne på auto-naturgas virksomheder til at eksplodere.

Af Nicolai Østergaard, fredag 14. maj 2010 kl. 16:30

De amerikanske lovgivere har udpeget naturgas som det første alternative drivmiddel, der skal kunne konkurrere kommercielt med benzin og diesel inden for tung lastbiltransport.

Skattefordelen ved at købe en naturgas-drevet bil eller lastbil står nemlig overfor en fordobling i USA. Det står klart, efter fremlæggelsen af den første forpligtende klimaplan i USA’s historie. Loven vil nemlig indføre yderligere afgiftsfritagelser på naturgaskøretøjerne.

I USA er der cirka tre millioner tunge diesellastbiler (såkaldte 18-wheelers) på vejene, og de første bestræbelser vil gå på at skabe et kommercielt bæredygtigt marked for lastbiler drevet af komprimeret eller flydende naturgas.

Bliver loven vedtaget, vil en vognmand, der investerer i en naturgas-drevet lastbil, blive statsstøttet med intet mindre end 320.000 kr., hvilket så til gengæld skal sammenholdes med, at flydende naturgas er fem kr. dyrere pr. gallon end diesel.

Ifølge eksperterne er netop denne statsstøtte det, der skal til for at gøre naturgas-lastbiler til et realistisk alternativ til diesel for de økonomisk set hårdt ramte vognmænd, og støtteordningen ventes at kunne sende 236.000 nye naturgas-trucks ud på vejene i løbet af de første fem år. Samtidig vil opbygningen af produktionsfaciliteter og et distributionsnetværk kunne skabe 600.000 nye arbejdspladser.

Og i hvert fald aktiemarkederne tror på det kommercielle potentiale, idet kurserne på virksomheder inden for denne sektor i den nordamerikanske autobranche er steget eksplosivt, siden lovforslaget blev fremlagt i går. Ikke mindst i frontløbervirksomheden Clean Energy Fuels Corp.

De amerikanske lovgivere betegner naturgas som en af de vigtigste veje til at mindske transportsektorens afhængighed af importeret olie, idet USA – som har udvundet naturgas i 200 år - har et stort naturgas-overskud, hvilket betyder, at naturgas er det relativt billigste erstatningsbrændstof at satse på.



14. maj 2010 kl 18:03

Henrik Mathiesen

Forket at gas er dyrere end diesel

Det er ikke rigtigt når ingeniøren skriver at komprimeret naturgas er 5 kr dyrere end diesel per gallon ækvivalent. Den er derimod 5 kr billigere. Gas er generelt billigere end diesel i hele verden og naturgas reserverne er men stor sandsynlighed meget større end oliereserverne.

Verdens beviste reserver af råolie er på cirka 1200 milliarder tønder og for naturgas er de på 6300 trillioner kubik fod hvilket svarer energimæssigt til 1100 milliarder tønder råolie. Men der er et enormt potentiale i at udvinde naturgas fra skifferlag som først er blevet teknologisk muligt for under 10 år siden. En rapport fra J.P. Morgan fra 2010 siger at der er potentiale til at udvinde 8000 trillioner kubik fod naturgas alene fra skifferlag i USA eller hvad der svare til 1400 milliarder tønder olie. Det er tankevækkende da resten af verden også har masser af skifferlag i undergrunden. Hvis der er noget seriøst om snakken så kan naturgas tage over ikke blot for olie men også for kul da der er masser af det. Jeg tror der er noget om snakken. USA øgede produktionen af naturgas fra skiffergas fra 1000 milliarder kubik fod i 2007 til 2000 milliarder kubik fod i 2008 der er de senest tilgængelige data. Det er en enorm vækst. Skiffergas er på bare et år gået fra at være 5% af USA's samlede gasproduktion til at være 10%. De 2000 milliarder kubik fod svare i øvrigt til en olieproduktion på 357 millioner tønder olie eller cirka 1 million tønder olie om dagen.

http://www.eia.doe.gov/emeu/in...html

http://www.huffingtonpost.com/...html

http://www.eia.doe.gov/pub/oil....pdf


14. maj 2010 kl 21:50

Niels Abildgaard

Måling af gas?

Er der nogen der ved hvordan gasstationerne måler hvor meget de sælger?


14. maj 2010 kl 22:37

Leif Neland

Gastrucks?

Det lyder ikke sikkert at have alle de gaffeltrucks køre rund på vejene drevet af gasflasker.

Men der menes nok lastbiler. :-)


14. maj 2010 kl 23:31

Benny Olsen

Re: Måling af gas?

Er der nogen der ved hvordan gasstationerne måler hvor meget de sælger?

Kan en almindelig flov måler ikke bruges?
(ikke noget jeg ved)

Når det er anlæg ejet af store transportselskaber, hvor egne lastbiler i faste ruter tanker på faste steder på faste tidspunkter, så betyder en præcis afregning vel ikke ret meget, sælger og køber er den samme.

USA importerer hver dag for over 1mia $ olie (dog kun for 28mia $ i Marts) en trediedel af olien går til deres 18-wheelers, hvor en meget stor del af transporten er skemalagt, det er altså ikke behov for at opbygge et stort distributions system, det skal bare udvides.

Så snart Canada og Peru tror på afsætning til fornuftige priser, så stiger aktiviteten og der er gas svarende til det nuværende olieforbrug i 200år.


15. maj 2010 kl 11:48

Karsten Bo Andersen

Hvad er prisen på diesel og natur gas

Jeg kender ikke priserene i USA !
Men her i Thailand er naturgas priserene meget lavere end diesel, mange lastbiler er blevet konverteret til NGV og flere bliver hver dag, men jeg kan se at der sommetider er problemer med leverancerene, da der kan holde flere hundrede lastbiler ud for tank stationerene, her betaler de så vidt jeg kan se per Kg.
Det er noget af nogle tank-batterier de skal have monteret, 6,8, 10 store tanke op bag ved førehuset, de er tunge som ind i h.... jeg ved ikke hvad sikkerheden er ved dem hvis der sker ulykker, det er jo enorme tryk vi taler om !


15. maj 2010 kl 13:59

Benny Olsen

Re: Hvad er prisen på diesel og natur gas

Der er en god video her, læg mærke til det obligatoriske sikkerhedsudstyr hos de specialtrænede optanknings specialister, og så skrues der godt nok mere og mere op for violinerne:
http://www.cleanenergyfuels.co...html


15. maj 2010 kl 14:34

Erik Christensen

Re: Gastrucks?

Det lyder ikke sikkert at have alle de gaffeltrucks køre rund på vejene drevet af gasflasker.

Men der menes nok lastbiler. :-)

DK. (gaffel)truck = Eng. forklift


15. maj 2010 kl 17:52

Jonas K

Re: Re: Gastrucks?

http://lej-truck.dk/el-truck-o...html

har selv truckkort, og en gastruck er en gaffeltruck der kører på gas...

en google søgning vil bekræfte dette.


15. maj 2010 kl 19:45

Benny Olsen

Re: Re: Re: Gastrucks?

en gastruck er en gaffeltruck der kører på gas...

En google søgning vil bekræfte dette.

Nej, en "Gastruck" er en tankbil der levere Benzin til de amerikanske tankstationer.
http://en.wiktionary.org/wiki/...ruck

Og det er dem man med den nye plan vil reducere antallet af.


15. maj 2010 kl 23:38

Lars Nielsen

Gas bærdygtig løsning

Det burde være muligt, at kunne få natur gas fra gårder af. Dog vil det nok koste lidt sætte sådan et system op...


16. maj 2010 kl 01:03

Flemming Wyrtz

Re: Måling af gas?

Man kan vel veje tankstationen før og efter at der er fyldt på!


16. maj 2010 kl 18:11

Asser Kalsbøll

ombygning

Er der nogle der har kendskab hvad der skal til for at ombygge en konventionel benzinmotor til at køre på biogas?


16. maj 2010 kl 18:25

Henrik Rathje

Jamen typisk

Lad os da bare tilføje noget mere fossilt CO2 til vores iforvejen belastede miljø. Når økonomi er presset så ender miljøet altid som laveste fælles nævner.
Vældig fint at tilføje en lastbil med grøn græs og blå himmel.


16. maj 2010 kl 18:37

Asser Kalsbøll

Re: Jamen typisk

Lad os da bare tilføje noget mere fossilt CO2 til vores iforvejen belastede miljø. Når økonomi er presset så ender miljøet altid som laveste fælles nævner.
Vældig fint at tilføje en lastbil med grøn græs og blå himmel.

Du glemmer en del ting;
1) Naturgas er ved afbrænding under gode forhold noget nær forureningsfrit ved ungtagelse af CO2 (dvs, stort set ingen Nox, Sox, partikler mm)
2) Naturgas udledes mindre CO2 end benzin og diesel, det er det brændstof der udledes mindst Co2 per energimængde
3) det giver uafhængighed (læs: af mellemøsten)
4) Såfremt man har køretøjer der drives af naturgas kan man jo også bruge den gas man kan udvinde fra nedbrydning af affald til den del transportsektoren.
5) Tunge køretøjer på vejene er tilhører den del af transportsektoren der er sværest at elektrificere
5) de allerede nævnte grunde


16. maj 2010 kl 19:41

Benny Olsen

Det tager kun 5 minutter at tanke CNG.

Når USA supplerer deres egen gas og sender pengene til Canada, så er der gode chancer for øget efterspørgsel efter amerikanske varer og tjenesteydelser, det giver flere arbejdspladser.

Jeg læste at et område i Indien skal have 100% CNG & LNG inden år 2013, alt fra transport ligbrænding og madlavning skal over på gas, udover mindre forbrug og lavere forurening er der heller ikke udfald i leverancerne som når et stort spisested mister strømmen en halv time før det store rush in, en moderne rickshaw på gas hverken larmer eller oser.

Men hvad med os, vi har jo allerede PNG(pipeline natural gas) i det meste af landet, og som jeg forstår det skal der ikke så meget til for at lave tankanlæg til Taxa og Busser?

Jeg sætter linket til filmen om CNG & LNG igen, der går lidt inden filmen starter, så tålmodighed er en dyd:
http://www.cleanenergyfuels.co...html


16. maj 2010 kl 20:32

Henrik Rathje

Re: Re: Jamen typisk

Helt enig på vær....


2) Naturgas udledes mindre CO2 end benzin og diesel, det er det brændstof der udledes mindst Co2 per energimængde

For den resterende benzin og diesel, vil jo stadig blive udvundet. Mellemøsten sænker jo bare prisen også er efterspørgslen der jo stadig.


16. maj 2010 kl 21:03

Asser Kalsbøll

Re: Re: Re: Jamen typisk

Helt enig på vær....


2) Naturgas udledes mindre CO2 end benzin og diesel, det er det brændstof der udledes mindst Co2 per energimængde

For den resterende benzin og diesel, vil jo stadig blive udvundet. Mellemøsten sænker jo bare prisen også er efterspørgslen der jo stadig.

jo, det er da i hvertfald sandsynligt. Det argument kan man jo anvende på alle knappe ressourcer og konkludere hvis naboen ikke skruer ned for varmen hvorfor skulle man så selv gøre det.


16. maj 2010 kl 22:22

Asser Kalsbøll

Re: Det tager kun 5 minutter at tanke CNG.


Men hvad med os, vi har jo allerede PNG(pipeline natural gas) i det meste af landet, og som jeg forstår det skal der ikke så meget til for at lave tankanlæg til Taxa og Busser?

Det skal der heller ikke. Man bruger i mange Lande gas busser (fx i Sydney) og også i københavn er, eller har der været nogle gasbusser.
se her: http://ing.dk/artikel/105363-a...esel


17. maj 2010 kl 16:53

Benny Olsen

12.000kr for egen CNG tankstation.

En privat CNG tankstation kan installeres i garagen for 4.000$(forudsat du allerede er tilsluttet naturgas), i USA får de 2.000$ tilbage i støtte.

Derefter kan man tanke til 1,25$ per gallon, det svarer til at købe en liter benzin til 2,12kr, det er under halv pris.

De nævner ikke hvor meget strøm kompressoren bruger, men det er måske underordnet til 9cent kWh, der er råd til at afskrive, og priserne er mere stabile end tankstationen nede på hjørnet.
http://www.flixya.com/video/13...hill


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk