Ved en senatshøring tirsdag kom det fra, at et 450-ton tungt ventilsystem monteret på havbunden, kaldet en blow-out preventer (BOP), havde en række fejl, da olien begyndte at fosse ud i Den Mexicanske Golf.

BOP’en fra Cameron International havde angiveligt et hydraulisk læk og et ødelagt batteri.

Det er for tidligt at sige, om det er årsagen til, at BOP'en svigtede, men faktum er, at der skete en voldsom udblæsning, som fik boreriggen Deepwater Horizon til at eksplodere og senere synke d. 22. april, og hvorfor BOP'en har svigtet er ikke uvæsentligt i forhold til, hvem der bærer ansvaret for hvad, da der var flere firmaer involveret i boreoperationen.

Ved høringen var tre selskaber repræsenteret, og de havde alle travlt med at pege fingre ad hinanden. BP, der ejer oliebrønden, Transocean, der ejer boreriggen og BOP’en, samt Halliburton, der cementerede oliebrønden for BP.

Usikkert om teknik-fix hjælper
BP slår fast, at det er ekstremt usikkert, om de forskellige teknologiske fiks, selskabet forsøger sig med, kommer til at virke.

»Et sådan system har aldrig været brugt på 5.000 fod (1.600 meter, red.) og det er ikke sikkert, det bliver en succes,« skriver BP om deres seneste bud på at mindske olielækagen i Den Mexicanske Golf.

Firmaet har sænket en to-ton metal-tragt, det de kalder en ’top-hat’, ned på havbunden nær den største af to lækager.

Metal-tragten skal lede olien op til et skib på overfladen, men sidste fredag mislykkedes et lignende forsøg, da en langt større—98-ton beton og stål-tragt—blev tilstoppet af iskrystaller og måtte fjernes igen.

Ved at pumpe varmt vand og metanol ned i den mindre ’top-hat’ håber olieselskabet, at man kan undgå isdannelse, men BP gør det klart, at man helt bogstaveligt er på dybt vand:

»Alle de teknologier der forsøges eller evalueres for at begrænse olieudslippet på havbunden indebærer stor usikkerhed, fordi de aldrig er blevet testet under disse forhold.«

Hos BP begynder man da også at give de første indrømmelser.

»Det at klart, at vi finder ud af, at der er ting, vi kan gøre anderledes. Og at vi kan have kapacitet til at sætte ind med det samme i stedet for at lave det hen ad vejen,« sagde BP direktør Tony Hayward på et pressemøde onsdag aften, efter selskabet har fået massiv kritik for ikke at have en løsning klar, da ulykken skete.

Det var forventet, at top-hatten ville blive tages i brug torsdag, men nu lyder det ifølge BP, at det først sker ’inden for et par dage’. Hvorfor oplyses ikke.

Top-kill operation
Hvis top-hat operationen mislykkes, overvejer BP at skyde affald som gamle bildæk og golfbolde ind i BOP’en for stoppe den til—det selskabet kalder en ’top-kill’ operation.

Noget lignende blev angiveligt gjort under golfkrigen, da irakiske tropper på flugt satte ild til kuwaitiske oliebrønde, men James Thompson fra Mærsk Drilling har aldrig hørt om den praksis.

»Jeg har aldrig før hørt om det, og jeg har også snakket med en af mine kolleger, der har været i off-shore borebranchen siden 1970’erne, som heller aldrig har hørt om det,« skriver han og forklarer, at man nogle gange tilføjer affald med forskellig densitet til den dyrebare borevæske, hvis siderne af en oliebrønd begynde at absorbere borevæsken. Men det er altså ikke det der er tale om, BP vil forsøge sig med.

»Vi har hørt om at bruge denne slags materialer for at stoppe siderne til i en oliebrønd, der er ved at blive boret,« skriver han.

Der har været spekuleret i, at en ’top-kill’ operation kan forværre olieudslipppet, og BP har da heller ikke forsøgt sig endnu.

Den sikreste løsning—og eneste afprøvede—er at bore en aflastningsbrønd.

Det arbejde gik BP i gang med 2. maj, men det kan tage op til tre måneder før aflastningsbrønden er boret færdig.

Aflastningsbrønden skal bores ind i den lækkende brønd omkring 5.000 meter under havbunden, og her vil man så forsøge ved hjælp af tung borevæske og cement at lægge så meget pres på lækagen, at olie og gas ikke kan undslippe.