Tåbelige afgiftssvar og indadvendt fortænkning - øv for en politik
En række nye skatter og afgifter har set dagens lys i 2010. Grundtanken er, at de skal kompensere for den skatteomlægning, der blev gennemført ved årsskiftet, hvor skatten på arbejde blev sat ned.
I stedet for at beskatte virkelyst regulerer man adfærd ved at pålægge afgifter eller modsat finansierer særlige tiltag for derved at skubbe udviklingen i en ønsket retning - vi kan spare på sygehusene ved at gøre det dyrt at spise usundt, vi kan øge væksten ved at gøre teknologianvendelse billigere, eller vi kan sænke energiforbrug, der sviner, ved at regulere afgifter. Vi kan styrke iværksætteri og erhvervsliv ved at gøre finansiering mere smidig og gunstig.
Desværre er det vanskeligt at se, at regeringens initiativer rammer de mål, der bliver sat op. Ingeniøren har på det seneste dokumenteret, at den såkaldte fedtskat på 1,1 millarder kroner ikke straffer usunde fødevarer, men tværtimod sundt magert kød og sund ost. Derved gøres det til en dårligere forretning at producere fornuftige og sunde landbrugsvarer, ligesom overvægtige stadig vil søge mod sygehusene.
Dernæst har staten netop hentet godt en milliard kroner ved en auktion over 4G-licenser, uden at der er stillet krav til, hvordan mobilteknologien skal implementeres i nationen. En skønhedskonkurrence ville nok have indbragt færre midler, men ville til gengæld havde været en hjælp for det Udkantsdanmark, man siger, man kerer sig om. Nu kan teleselskaberne i sagens natur bare sende regningen videre til de kunder, som de ved kan og vil betale i storbyerne.
Auktionsprincippet har ikke underbygget visionen for et mobilsammenknyttet teknologidanmark, der kan skabe ny vækst, og medregner man multimedieskatten, er den samlede effekt direkte hæmmende for målet om at skabe et effektivt samfund bundet sammen af moderne kommunikationsmidler.
Vi har stærkt brug for skabelsen af nye vækstvirksomheder, som er med til at sikre fælles velstand i fremtiden. En ny skat betyder imidlertid, at iværksættere og investorer, som ejer mindre end 10 procent af en virksomhed, nu beskattes ekstra, således at de rammes med en effektiv skattesats på 67 pct. Det har fået foreningen af venturekapitalister, DVCA, til at konkludere, at iværksættere vil være forhindret i at videreudvikle eller påbegynde egen virksomhed. Faktisk peger venturekapitalisternes undersøgelse på, at landet mister mindst 4,4 milliarder kroner i investeringer som følge af skatteændringen.
Hvad så med grønne afgifter, hvor hele det politiske spektrum er enige om, at vi vil være mere energieffektive og rene? Nej ... Afgifterne for de energitunge virksomheder er sat ned fra 1,5 millarder kroner til blot 0,5 millarder, hvorfor incitamentet til energirigtige investeringer er reduceret. Og supplerer vi med transportsektoren, så glimrer fraværet af den radikale omlægning af bilafgifterne til en mere grøn profil, der længe har været bebudet - uanset om det så endte med roadpricing eller en justering af brændselsafgifterne.
Der er for få og for mærkelige svar på de mange spørgsmål om, hvad vi skal leve af, og hvordan vi skal gøre det. Desværre matcher oppositionen fint regeringen, når den som mærkesag foreslår, at man nu vil tvinge højtuddannede til at betale for at indgå i den globale verdensorden. Det er unægteligt trist at bevidne det politiske udsyn anno 2010.
