Cowi skjuler udregning bag kabelbesparelse trods heftig læserstorm
Trods flere dages haglvejr af faglig kritik mod Cowi i Ingeniørens læserdebat, så nægter Cowi at offentliggøre de beregninger, der viser, at udskiftning af tynde installationskabler kan give store strømbesparelser.
Den optimale kabeldimension afhænger ikke kun af, hvad der er sikkert og lovligt. Hvis man vil spare energi og optimere sin investering i et dansk nybyggeri, så betaler det sig at regne på kablets effekttab i forhold til energipriserne, samt forskellige kablers prisniveauer sammenholdt med investeringens tilbagebetalingstid i forhold til det aktuelle renteniveau. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Ingeniørens stærkt interesserede læserskare må undvære detaljerne i Cowi's omdiskuterede kabelberegning vedrørende Vestas nye kontorhus. En beregning som viste, at Vestas kunne spare 460.000 kWh årligt på elregningen, blot ved at bruge 2,50 kvadrat installationskabler i stedet for det lovlige minimum på 1,50 kvadrat. For Cowi ønsker ikke at offentliggøre de valgte beregningsforudsætninger.
»Vi har valgt at sige: Det vil vi ikke, for der er alt for mange ubekendte i det regnestykke til, at det er formålstjenligt at offentliggøre noget på nuværende tidspunkt,« siger seniorprojektleder Kurt Vestergaard, Cowi.
Ingeniørfirmaet Cowi har i de seneste dage måttet lægge ryg til en heftig debat og kritik på Ingeniørens debatsider. Det skete, fordi firmaet i forbindelse med projekteringen af Vestas kommende, store lavenergi-kontorhus har beregnet, at Vestas kan spare 460.000 kWh på den årlige elregning, blot ved at bruge 2,5 kvadrat kabel i stedet for den lovlige mindstestørrelse på 1,5 kvadrat til 230 volts installationerne. Tallene står for kobberkernens tværsnitsareal i kvadratmillimeter.
Det skal nævnes, at Vestas kontorhus bliver stort, 28.000 etagemeter. Der skal installeres 300 km kabel til 230 volt installationerne alene. Og nogle af beregningsforudsætningerne er blevet nævnt - såsom 200 dage om året med otte timers gennemsnitsforbrug.
Hmm, kan det nu være rigtigt?
Det fik mange læsere til at gribe lommeregneren for at tjekke efter, om den store energibesparelse nu også kunne være rigtigt udregnet. Desværre havde de ikke rådighed over alle de beregningsforudsætninger, som Cowi har valgt at bruge under projekteringen. Og debatten efterlyste gang på gang de manglende oplysninger, som læserne havde besvær med at rekonstruere.
»De 460.000 kWh er en betragtning, der er lavet ud fra nogle forudsætninger om kabellængder med noget belastning og nogle forbrugstider. Vi er ikke i tvivl om, at vi nok skal opnå i hvert fald 50-60 procent af det besparelsespotentiale, som vil gøre det tykkere kabel til en rigtig fornuftig, rentabel forretning i forhold til tilbagebetalingstiden. Men det har utroligt meget at sige, hvad der bliver taget af valg af tilkoblet udstyr, såsom pc'er, arbejdspladsborde, antal ladere per ansat. Så der er rigtigt mange ubekendte og rigtigt mange vurderede faktorer og også nogen, som ikke er taget med,« siger Kurt Vestergaard.
Her nævner han for eksempel, at effekttabet i kabler ofte ikke medregnes, fordi energitabet bidrager positivt til rumopvarmningen. Men i Vestas tilfælde, hvor huset skal bruge mere energi på afkøling end på opvarmning, har effekttabet i kablerne en ekstra, negativ virkning på køleregningen, som endda ikke er medregnet i den omtalte kabelberegning.
Et andet eksempel, som er svært at vurdere, er Vestas-medarbejdernes faktiske brug af ladeapparater, som sædvanligvis sidder i stikkontakten 24 timer i døgnet, året rundt. Men i Vestas kontorhus bliver der indført incitamentsprogrammer, der skal få medarbejderne til at tænke over den slags.
»Jeg er ked af, at diskussionen er blevet så talfikseret. Det ville være mere hensigtsmæssigt at forholde sig til det, der hedder effekttab i boliger. Den historie synes vi er vigtigere - altså at der er et potentiale her for at gøre gode investeringer og samtidig spare noget effekt, som man måske ikke har tænkt over, fordi man hidtil har haft et behov for at varme sin bygning op alligevel. Men de huse man bygger nu, har for det første rigtig meget elektronisk udstyr, og de har ofte mere behov for køl end for opvarmning, fordi nye huse er meget tætte,« siger Kurt Vestergaard.
Kabeldimensioner har betydning
Cowi får en slags opbakning af kabelproducenten NKT. Dog ikke med hensyn til den omtalte beregning, for NKT kender heller ikke de valgte forudsætninger.
Morten Sørensen, som er chef for NKT's tekniske afdeling, siger:
»Der er her tale om en "økonomisk" beregning af kabeldimensionerne, hvor man ser på, hvor lang tid, det varer at tilbagebetale en ekstrainvestering. Det er en tankegang, vi også anvender.«
Han forklarer, at NKT sælger et dimensioneringsprogram til installatører. Programmet kaldes NKTdoc, og det regner også på energitabet i kobberkabler af forskellige diametre.
NKTdoc beregner først, hvor lille en kabeldimension, man kan nøjes med til den givne belastning, og derpå beregner programmet, hvilke større kabeldimensioner, der er rimelige at tage med i betragtning, når der tages hensyn til pris, tilbagebetalingstid for ekstrainvesteringen og sparet energi i kablet. Den såkaldte "økonomiske" kabeldimensionering er altså afhængig af både det aktuelle renteniveau og energipriserne.
»Det er selvfølgelig en forudsætning, at man vurderer, hvor stor belastningen vil være på kablerne. Varmetabet i et kabel afhænger af strømstyrken i anden potens, så det er en vigtig beregningsparameter. Hvis man for eksempel udnytter et 90 graders kabel 100 procent, så overfladetemperaturen bliver 90 grader varm, så er der et betydeligt varmetab,« siger Morten Sørensen.
Kablerne fra NKT overholder en standard ved navn IEC 60 228, og det betyder, at den ohmske modstand ved 20 graders varme er 12,1 Ohm/km for 1,5 kvadrat og 7,41 Ohm/km for 2,5 kvadrat kabel. Modstanden vokser lidt, hvis kablet bliver varmere.
I det tynde kabel er der 14,4 kg kobber per kilometer, i det tykke er der 24,0 kg.
Priserne på de to kabeltyper vil NKT ikke oplyse, da en så stor mængde som Vestas's 300 km kabel altid vil være en forhandlet pris, som er fortrolig.
