Læs dansk boreeksperts svar om oliekatastrofe
Tidligere dansk boreekspert hos Transocean, der ejede den sunkne Deepwater Horizon borerig, har besvaret læserspørgsmål om oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.
Tema
Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf
Læs alt om temaet
Læs også
-
Hydraulisk læk og battersvigt i BOP kan være årsag til oliekatastrofe
-
Risiko for gaseksplosion lukkede borerig uger før katastrofen
Olieudslippet i Den Mexicanske Golf er forsidestof over hele verden.
Nu har du mulighed for at stille spørgsmål til de tekniske forhold, der er forbundet med dybhavsboring.
Søren Hartmann er uddannet maskiningeniør, selvstændig konsulent inden for drilling supervision. Han har tidligere arbejdet for Transocean, firmaet der ejede boreriggen Deepwater Horizon, og han har i løbet af de sidste 20 år arbejdet så forskellige steder som USA, Indonesien, Malaysia, Thailand, Congo og Angola.
Han har været med til at lede boreoperationer over hele verden, og han er en af de få danskere, der har erfaring med at bore på dybder over 1.000 meter.
Læs alle Søren Weiss Hartmanns svar nedenfor.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Søren Weiss Hartmann
jesper andersen
Hej Søren
Hvordan bliver ventilen gjort fast på havbunden, er det bare vægten som gør det?
Hvordan drejer man bore røret rundt? Tænker på de mange km som et bore rør kan have og under det meget store tryk. Hvordan fungere de 3 "bore skær" som jeg har set der er på bore hovedet, er det bare trykket fra bore platformen og dreje moment som gør det?
Jeg har mange andre spørgsmål så hvis du har link til til information, må du gerne sende til ja@filmflip.dk
mvh
Jesper Andersen
Søren Weiss Hartmann
Hej Jesper,
De ventiler du refererer til er sikkert dem BOPen består af. Alle ventilerne som er monteret oven på hinanden kaldes en BOP eller oftes "stack". Nederst på BOPen er der en connector, oftes af typen H4. Den forbindes til en tilsvarende profil på et wellhead housing (brøndhoved) som er en del af en conductor (stålforing) der er cementeret ind i den øverste del af brønden.
Borerøret drejer rundt vha at et topdrive som er monteret på overfladen.
På borekronen sidder der tre "roller cones" dvs flade kegler der drejer rundt når borerøret drejer rundt.
Hvis det ikke er svar nok er du velkommen til at spørge yderliger ind til det.
Jeg kan ikke sende dig links da jeg ikke ved hvad det er dine spørgsmål omhandler.
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Peter Petersen
Hvad er det der er årsagen til det høje tryk der opretholdes i olielommen, siden det fortsætter med at vælte ud med olie. Jeg har hørt om at man pumper tryk derned for at få det op, men det må vel holde op
vh
peter
Søren Weiss Hartmann
Hej Peter,
Grunden til der er tryk i reservoiret er at de lag af formationer der ligger ovenpå, presser på reservoiret. Reservoiret er samtidigt forseglet med f.eks et ler lag, der forhindrer at olien siver op til overfladen.
I dette tilfælde har man ikke pumpet tryk i reservoiret, men det er korrekt at man på produktions brønde kan pumpe tryk for at presse hydrocabonerne op.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers må du spørge yderligere ind til det.
Mvh, Søren Weiss Hartmann
jens christensen
Kan man ikke bruge den op samlede olie fra havet igen???
Søren Weiss Hartmann
Hej Jens,
Jo det kan man, men olien er dels blandet med vand og spredt over et stort areal, så det vil kræve udforholdsmæssigt store resourcer. Men man har dog forsøgt med held. Men man vil ikke kunne få alt op. Man har specialfartøjer der "skimmer" overfladen for olie, de bruges dog mest i lukkede farvande.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge yderligere.
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Peter Saadbye
Er Blowout preventeren sidste sikkerhedsventil før gas og olie når riggen og måles trykket i borehullet så man får en tidlig advarsel om at det er ved at gå galt
Søren Weiss Hartmann
Hej Peter,
Ja, når "processen" er nået dertil er det den sidste ressourse for at stoppe det. Til at starte med designer man brønden således, at man ikke vil komme i en sitaution hvor man får et influx, dvs hydrocarboner i borehullet. Får man det alligevel, kan man lukke BOPen og cirkulere hydrocarbonerne ud. Derefter hæver man muddervægten for at øge det hydrostatiske tryk der holder hydrocarbonerne tilbage i reservoiret. Derefter kan man åbne BOPen og fortsætte operationen.
Man kan måle trykket i brønden ved BOPen og ved borekronen, men det er ikke noget man kan bruge til at detektere et kommenede blow out med.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Henning Boje Andersen
Det er blevet nævnt at alle boreplatforme som følger regulativer i Norge og Brasilien er forsynet med en akustisk aktiverbar lukkeventil. Og det er blevet hævdet, at hvis denne nødventil havde været installeret på platformen i den mexikanske golf, så kunne olieudslippet have været undgået. Hvad er din vurdering? Og findes denne type akustisk aktiverbare nødventil i øvrigt på boreplatforme i den danske del af nordsø?
Søren Weiss Hartmann
Hej Henning,
Det du refererer til, er det akustiske system. Den BOP som vi her taler om er en subsea BOP, dvs BOPen der er placeret på havbunden som bruges i forbindelse med semi borerigge og bore skibe, i modsætning til surface BOPer, der bruges på bla jackups. Subsea BOPen styres fra overfladen vha at to uafhængige systemer, enten vha et hydraulisk system eller elektrisk system. Hvis dette system svigter kan BOPen f.eks lukke vha at det akustiske system. Det er kun et nødsystem som bruges hvis forbindelsen til overfladen er mistet.
Da der har været indikationer, iht tidligere udtalelser fra BP, at en af rammene (ventilerne) er delvis lukket, har BOPen været aktiveret. Et akustisk system ville derfor ikke have haft den store betydning, med mindre det er det man har brugt til at lukke ventilen med.
I den danske del af nordsøen bruges primært Jack-up borerigge hvor der ikke er installeret et akustisk system da BOPen som sagt står på overfalden, på selv jack-upen.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Endvidere har IDA af og til foredrag om olieboring af undertegnet.
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Torben Simonsen
Hej Søren,
Har olieindustrien undervurderet risikoen for en katastrofe af dette omfang?
Søren Weiss Hartmann
Hej Torben,
Nu er dit spørgsmål lidt uden for min expertice. Jeg kan ikke udtale mig om hvordan hver enkelt firma vurderer risikoen for uheld ved deres boringer.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Endvidere har IDA af og til foredrag om olieboring, af undertegnet.
Mvh, Søren
Søren Rune Nissen
Er det almindelig praksis at forskellige selskaber er ansvarlige for forskellige dele af en borerig som her, hvor Haliburton er (tilsyneladende) ansvarlige for den dårligt installerede Blowout Preventer selv om det er BP's platform?
Søren Weiss Hartmann
Hej Søren,
Her må jeg lige forklare lidt først. Platformen (boreriggen) ejes af TransOcean som har ansvaret for deres udstyr ombord.
BP har lejet boreriggen med mandskab til at bore en brønd for dem.
Halliburton udfører cementerings arbejdet i brønden og har derfor ikke noget med BOPen at gøre.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Endvidere har IDA af og til foredrag om olieboring af undertagnet.
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Kristian Lund Jepsen
Der er tilsyneladende noget forvirring: Har man reelt boret uden BOP, har man anvendt BOP med for lav tryk-rating, eller har man anvendt, BOP der ikke har haft tilstrækkelig med indbygget "fail safety"?
Ud over at boringen her er på meget dybt vand - er det så ikke korrekt, at det er en meget dyb boring (jeg har hørt om noget med 9 - 10 km ned i undergrunden). De meget høje formationstryk udgør vel i sig selv et problem?
Også for de tiltag man kan gøre for at stoppe udslippet?
mvh Kristian
Søren Weiss Hartmann
Hej Kristian,
Man har boret med BOP. Det gør man altid, menmindre der er tale om tophul. Den første og anden sektion bores ofte uden BOP, her er tale om få hunderede meter.
Trykratingen på BOPen skal være i forhold til det forventede formationstryk. I dette tilfælde skulle det være uden betydning da BOPen har tilstrækkelig høj tryk rating, 15.000 psi.
Jeg er ikke helt klar over hvad du mener med fail safety. Der er nogle ventiler på siden der er "fail safe". Det er dem der gør at man kan cirkulere ned og op fra BOPen uden om det eksisterende system.
Når du borer dybere kan trykket også være højere, men du har tilsvarende også et højere hydrostatisk tryk i dit boremudder til at holde dit formationstryk tilbage.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Arne Løkke
Hvorfor går det ikke å stenge shear ram
Søren Weiss Hartmann
Hej Arne,
Det er et rigtigt godt spørgsmål, som nok er nøglen til hvorfor det gik galt. Men som jeg kan se det, så har man forsøgt at lukke "shear Rams" dvs den ventil der kan klippe bore strengen over. Men den er ikke lukket helt. Det kan dels være pga en mekanisk fejl, en lækage i det hydrauliske system eller at den er forsøgt lukket på et "Tool Joint" og ikke på selve borestrengen. Et Tool Joint er der hvor borerørene er skruet sammen. Tool joints er betydeligere tykkere end resten af borestrengen.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Thomas Hostrup
Hej Søren,
Når man borer på mindre dybder har man BOP'en stående lokalt over vandoverfladen på toppen af yderste beskyttelsesrør (condoctor). Fra BOP'en har man hydraulisk forbindelse til borer riggen, i tilfælde af at BOP'en skal fjernudløses. Men hvordan gør man på store dybder? Føre man overhovedet condocter og casings ned til havbunden, og hvordan fjernudløses BOP'en når den sidder 1500m nede på havbunden?
Hvornår i forhold til ulykkestidpunktet blev BOP'en udløst?
Søren Weiss Hartmann
Hej Thomas,
På store dybder over 100-150m bruger man en subsea BOP. Dvs den er placeret på bunden. BOPen styres vha af hydraulik fra overfladen men på større dybder styres den via et elektirsk signal. Der er to meget kraftige kabler der går ned til BOPen. Begge kabeler er identiske. Herigennem går der BOP fluid, en miljøvenlig væske som bruges til at operere de forskellige funktioner på BOPen. I samme kabel går pilot linierne som bruges til at aktivere de enkelte funktioner. På store dybder er pilot linerne erstattet med elektriske kabler.
Der er endnu ikke kommet nogen information om hvornår BOPen blev aktiveret.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Torben Simonsen
Kære Søren,
Hvorfor er eksempelvis BP ikke bedre forberedt på denne type katastrofe. Når man ser BP's pressekonference gentager ledelsen flere gange, at de er helt uforberedte på situationen, og at deres eneste mulighed er at prøve sig frem, men så meget fantasi skal der vel ikke til at forestille sig, at der er noget der kan gå galt på 5000 fods dybde?
Søren Weiss Hartmann
Hej Torben,
Det er jo et lidt svært spørgsmål. Dette er et scenario som man ikke have forestillet sig og om der sker på 500 fod eller 5000 fod gør ingen forskel.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke er der også mulighed af at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Knud Larsen
Jeg har lidt med subs ea at gøre, men aldrig været på en platform.
var det en bore operation eller en produktions operation?
Hvis det er en bore operation kan der vel ikek være nogen sikkerhedsventiler overhovedet i den boring? (måske i tidligere boringer?)
Søren Weiss Hartmann
Hej Knud,
Det var en boreoperation som man netop havde cementeret.
Ligesom ved alle andre boreoperationer bruger man en BOP (sikkerhedsventil) og det var også tilfældet her.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Bent Hansen
Kort og godt :
Får de stoppet udslippet i den Mexicanske golf.
Søren Weiss Hartmann
Hej Bent,
Jo, det gør man. Men det er bare et spørgsmål om hvornår. Enten ved at som man nu vil forsøge, stoppe udslippet fra oven af brønden. Eller ved at man borer en aflastnings brønd ved siden af der går over til den brønd hvor der er blow out. Herfra kan man pumpe boremudder ned hvor det hydrostatiske tryk er så højt at man dræber brønden med blow out og senere cementerer den til.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke er der også mulighed af at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Jørgen Nielsen
Kan man ikke bare sænke en pumpe forenden af et plast rør ned over udslippet ? --- hvor svært kan det være .
Søren Weiss Hartmann
Hej Jørgen,
Det kan og er meget svært.
Plast er ikke stærkt nok. Der er tale om 1.5 km rør. Metal er bedre, men det er jo svært at ramme, bla pga strøm.
Men faktisk er det også det man gør nu. Ved at sætte en tragt ned over udslippet og suge olien op.
Man skal stadig have stoppet brønden med at producere olie og derfor borer man en aflastningsbrønd.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Per Alfred Henning
Når man har en løbsk oliekilde, som sprøjter olie ud på dybt vand, ville det så være teknisk muligt at sænke en "gigantisk" dykkerklokke-lignende kuppel ned over oliekilden, (evt. ophængt i pontoner og styret af ankre etc.), men hvor man har anbragt en sugestuds i toppen af kuplen, hvorfra olien kan suges op, næsten uden vand, fordi den flyder ovenpå?
Søren Weiss Hartmann
Hej Per,
Det er lige præcist det man har forsøgt og stadig forsøger. Men olien kan ikke suges op helt uden vand, da olien blandes med vandet når det kommer ud.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk eller på ida.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Kasper Brøndgaard Andersen
Det er kommet frem, at borevæsken i borerøret blev erstattet af havvand, inden ulykken skete. Der er blevet spekuleret i, at det skete for tidligt i processen, men hvorfor har bruger man overhovedet havvand? Og hvad 'sparer' man, ved at erstatte borevæsken med havvand?
Søren Weiss Hartmann
Hej Kasper,
Når man er færdig med en boring og skal trække BOPen til overfladen sammen med riseren, (det rør det forbinder BOPen) og boreriggen skal riseren tømmes for boremudder. Når den er tømt fot boremudder er det naturligt at erstatte det med havvand.
Som det fremgår af forskellige kilder blev boremudderet erstattet med havvand før den sidste cementplug var testet. Nu kender jeg ikke deres bore program, men det kan være at man kan cirkulere til havvand imens man udfører en anden operation og derved spare tid.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk eller på ida.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Kim Mikael Bork
1) Jeg vil gerne have en grafisk gengivelse af hvorledes Borerig, BOP mv var sat op i forbindelse med Deepwater Horizon. I skitsefremstilling siger tit mere end 1000 ord.
2) Hvilken type BOP bliver benyttet på Deepwater Hoizon og hvorledes betjenes denne i praksis i tilfælde af et (forestående) blowout?
3) Er BOP failsafe således at den helt af sig selv uden indgriben burde lukke på et tidspunkt hvis der opstår problemer?
Søren Weiss Hartmann
Hej Kim,
Det er en subsea BOP der er fabrikeret af Cameron
Nej, den skal aktiveres for at lukke i tilfælde af et blowout.
Du kan læse mere om boreriggen her:
http://www.deepwater.com/fw/main/Deepwater-Horizon-56C15.html?LayoutID=17
Jeg kan ikke uploade billeder her. Men et kig på nettet giver dette:
http://www.itcas.no/software/petro_trainer/pic/ex_ss_bop.gif
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk eller på ida.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Bent Jensen
Hvorfor har man ikke sikret med en fjernstyret ventil,
og hvordan kan det være at det først er nu man opfinder løsninger? Disse scenarier burde kunne være forudset og beregnet så evt. løsningsmodeller var klar.
Er lovgivningen ikke skrap nok?
Søren Weiss Hartmann
Hej Bent,
Man tester BOP og fjernstyringen minimum hver 14 dag. Men man havde ikke forudset dette problem. Men mon ikke man frem over tænker mere i disse baner så man er forberedt hvis det sker igen. Efterhånden er man i stand til at bore på dybere vand så det er blevet mere almindeligt at man gør det.
Jeg kan ikke udtale mig om lovgivnigen er skrap nok, men jeg ville være meget overrasket hvis der ikke kommer nogle ændringer i den.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk eller på ida.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Claus Hansen
Hvorfor er der et problem med kulde/iskrystaller ? Er det fordi gassen udvider sig og dermed afkøles ?
Søren Weiss Hartmann
Hej Claus,
Når der dannes "hydrates" (Methane clathrates) blokerer det flowet igennem røret til overfladen. Når røret først er blokeret er det besværligt at fjerne igen. Det er derfor man bla bruger Metahnol injection.
Når gassen bevæger sig op expanderer den og køles ned. Her fryser den med det vand der måtte være i den.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk eller på ida.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Peter
Hvorfor er det nødvendigt at bore flere kilometer ned for at kunne pumpe cemnet ind i det løbske borerør?
Hvis de kunne ramme røret i nogle hundred meters dybde og klippe den der ville det vel gå meget hurtigere. En permanent løsning kunne jo laves senere.
Søren Weiss Hartmann
Hej Peter,
Det man vil gøre er at bore en brønd der går ind og rammer den eksisterende brønd. Derved kan man pumpe boremudder ned med et tilstrækkeligt højt hydrostatisk tryk så man kan holde olie og gas tilbage i reservoiret. Hvis man rammer brønden for højt vil man ikke kunne få en høj nok hydrostatisk søjle og derved højt nok tryk til at holde olie og gas tilbage.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk eller på ida.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Henning Thomsen
Hej
Hvorfor dannes der iskrystaller? Hvad er det der bevirker lave temperaturer i 1500 meters dybde?
Søren Weiss Hartmann
Hej Henning,
Når gassen kommer op expanderer den og afkøles derved. Så fryser den med det vand der måtte være i den og blokerer røret. På 1500 m er temperaturen 4 C så det kræver meget energi for at tø det op igen.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk eller på ida.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
alex sonnenborg
Hej Søren
Hvordan vurderer du succesmulighederne for sugerøret ? Hvordan virker den såkaldte : "Riser Insertion Tube Tool", hvilke pakninger bruger man mellem sugerøret og det knækkede "Raiser".
Tak til Ingeniøren og dig for et godt initiativ.
Mvh
Alex
Søren Weiss Hartmann
Hej Alex,
Jeg vil mene at det er et rigtigt godt initiativ, men det stopper ikke al olie da det ikke slutter helt tæt.
Selve riseren ligger på bunden og inden i den ligger borestrengen som stikker ud. Pakningerne skal således forsejle mod riseren og samtidig give plads til borestrengen.
Nu er det jo ikke et værktøj man bruger normalt så jeg kan kun gætte, men jeg vil regne med at pakningerne er nogle store gummiskiver hvor der er klippet i redial retning så der er plads til borestrengen.
Tak for de pæne ord.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk eller på ida.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
Sigurd Solem
Der må have været tryk på Choke & Kill lines før de åbnet BOP'en. Hvordan kan de overse dette tryk for derefter at displace riser med søvand? Kan det være procedure fejl?
Søren Weiss Hartmann
Hej Sigurd,
Nu er omstændigheder omkring ulykken endnu ikke frigivet, så det er for tidligt at udtale sig om de enkelte detailer.
Men du kan have ret i at det er en procedure fejl. Det har tidligere været nævnt at de har displacet riseren for tidligt til søvand.
Håber det er svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.
Hvis ikke, er der også mulighed for at komme til et af mine gratis foredrag eller kurser om olieboring. Se mere på www.drillconsult.dk eller på ida.dk
Mvh, Søren Weiss Hartmann
