Flere virksomheder ser økonomisk gevinst i livscyklusvurderinger

Især de store danske virksomheder satser i højere grad på at kortlægge produkternes miljøpåvirkning i løbet af deres livscyklus.

Af Mette Buck Jensen, fredag 14. maj 2010 kl. 00:45

Den økonomiske gevinst ved at producere på en smartere måde, der samtidig belaster miljøet mindre, får stadigt flere virksomheder til at foretage livscyklusvurderinger af deres produkter.

»Virksomhederne opgraderer generelt på området. Vi oplever, at flere virksomheder går i gang med det, og at der er fornyet interesse hos mange af de store, som har været med længe,« siger Søren Løkke, der er lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet.

Han oplever især meget stor interesse fra virksomheder, der gerne vil have efteruddannelse i livscyklusvurderinger eller lave projekter med forskere og studerende. Herudover er der større efterspørgsel på de studerende, der bliver færdige med uddannelser på feltet.

Arla, Vestas og Danisco er blandt de virksomheder, der skruer op for vurderingerne, men mindre virksomheder kan også være med, for feltet er blevet nemmere at gå til, påpeger Søren Løkke.

Konsulenterne, som kan hjælpe virksomheder med at lave livscyklusvurderinger, kan også mærke, at der er større interesse.

»Det er en langsom udvikling, men vi kunne især mærke, at interessen steg i forbindelse med COP15,« siger afdelingsleder ved Force Technology Kristian Dammand Nielsen.

Det er navnlig de store produktionsvirksomheder, der henvender sig, men Force er ved at effektivisere arbejdet med vurderingerne, så også mindre virksomheder kan være med.

Vigtig faktor i produktudvikling

Grundfos har arbejdet med livscyklusvurderinger i flere år, og nu har man ansat en mere til feltet.

»Jeg tror livscyklusvurderinger på produkter bliver en meget vigtig faktor i vores produktudvikling, og det er dér, vi sætter kraftigt ind på at dygtiggøre os og bruge det aktivt. Vi bruger især livscyklusvurderingerne tilat holde materialer op i mod hinandenog vurdere produktionteknologier mod hinanden,« fortæller koncernmiljøchef Helle Gitz-Johansen.

Miljøkonsulent ved DI, Tina Sternest, oplever også, at området har fået en opblomstring og henviser til, at en pjece om livscyklusvurderinger, som DI har udgivet sammen med Miljøstyrelsen, blev så stor en succes, at den måtte genoptrykkes. Hun tilføjer, at virksomhederne ikke bare kaster sig over livscyklusvurderingerne for miljøets skyld. Der er meget vel kroner og øre at hente i det.

»Der er rigtig mange virksomheder, der interesserer sig for det her, for i denne tid er der meget fokus på at optimere, og der er selvfølgelig økonomiske gevinster i at kunne gøre tingene på en smartere måde og spare ressourcer. Og så er man nødt til at lave en livscyklusvurdering, så det har fået en renæssance.«

Hun mener også, at det store fokus på klima har gjort, at der er kommet mere spotlight på det, og så er det også bare god skik at have styr på sine miljøforhold. Sidst men ikke mindst mærker virksomhederne også større efterspørgsel på det fra kunderne.

Hvor mange virksomheder, der præcis har kastet sig over livscyklusvurderingerne, er dog svært at sige, for mange tænker nok i livscyklus uden at være bevidste om, at det er det de gør, mener DI's miljøkonsulent.