Det er ikke nødvendigt for alle virksomheder at lave en omfattende livscyklusanalyse, påpeger blandt andremiljøkonsulent ved DI, Tina Sternest.

Man kan ofte få meget ud af det, selv om man laver en mindre livscyklusvurdering, og i det hele taget bare bliver bevidst om, hvad man gør, for så kan man også blive bevidst om, hvad man kan gøre anderledes og bedre, forklarer hun:

»Selv små virksomheder kan nå langt med almindelig god omtanke. Hvis man kortlægger, hvordan ens produktion ser ud, kan man se, hvorman kan gøre noget, og hvor man kanplukke de lavthængende frugter - omdet er inden for energiforbrug, genbrug eller andet. Man skal tænke: Hvad er det vi gør, og kan vi gøre det på en smartere måde,« siger Tina Sternest.

Lektor Stig Irving Olsen fra DTU Management mener også, at bare det, at man begynder at tænke i livsforløb har betydning.

»Man kan starte med at tænke over livsforløbet af sit produkt. For eksempel hvad det er for nogle materialer, man bruger, om det er sparsomme ressourcer, eller der er brugt meget energi på at fremstille disse materialer osv. Så kan man gå videre til miljøforholdene i ens egen produktion og se på, hvordan produktet bliver brugt og bortskaffet. Med dette overblik kan man se, hvor man skal sætte ind og også prioritere sin indsats,« siger han.

Umiddelbart kan man klare sig et vist stykke uden hjælpemidler, men man kan vælge at bruge et af de computerprogrammer, der indeholder databaser med gennemsnitsdata for blandt andet miljøpåvirkningen ved produktionen af forskellige råvarer.

»Eksempelvis kan man finde ud af, at de største miljøbelastninger skyldes den aluminium, man bruger. Som lille virksomhed er det svært at påvirke aluminiumsindustrien, men man kan sørge for, at man bruger så lidt aluminium som muligt, og at det, man bruger, kan genbruges.«

Hvis man vil bruge livscyklusvurderingen i produktudviklingen er det fint at starte med bare at tænke i livsforløb, men hvis man vil bruge det til at dokumentere sit produkts miljøpåvirkning eksternt, bliver man nødt til at have et mere solidt datagrundlag.

Det er vigtigt at tænke på de skøn, fravalg og antagelser, man gør, og vurdere, om de har betydning for resultatet, understreger Stig Irving Olsen:

»En af de vigtigste ting er at lave følsomhedsvurderinger og se på, om ens antagelser kan vippe resultatet fra en ting til en anden. For det erumuligt ikke at lave antagelser - f.eks.kommer mange delkomponenter fra Kina, og det kan være, at man gør signogle antagelser om energiproduktionen eller andre processer dér.«

Hvis man som virksomhed vil i gang med livscyklusområdet er der mange forskellige måder at gribe det an, påpeger Søren Løkke, der er lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet:

»Der er mange virksomheder, der vælger at efteruddanne nogle af de ansatte, så de ikke bliver eksperter, men bliver i stand til at håndtere store dele af det, og så kan man hente ekspertviden ind i den udstrækning man har brug for det,« siger han.

I de store virksomheder er det logisk at ansætte en specialist, mens de mellemstore kan nøjes med at få lavet livscyklusvurderinger hos rådgiverne og mere specialiserede konsulenter.

Sustainability manager i Danisco Mikkel Thrane anbefaler desuden virksomheder, der vil kaste sig over området, at købe et computerværktøj, men det afhænger også af størrelsen på virksomheden.

»Det er ikke rocket science, og når vi kigger på CO2-delen, er det ret simpelt, og databaserne bliver bedre og bedre. En strategi kan også være at samarbejde med konsulenter, men så risikerer man, at det ikke bliver en integreret del i virksomheden og i produktudviklingen,« siger han.