blogs kategori-billede

Kender de ikke Google på BT og Ekstra Bladet?

Af Klaus Seiersen,  tirsdag 11. maj 2010 kl. 19:57

Sidste år skrev medierne om "Jetset dronningen", Rigmor Zobel, da denne var involveret i en retssag om kokainbesiddelse. Der blev nedlagt navneforbud, og så måtte aviserne nøjes med at vise slørede billeder som dette på BT.
 
Men det kræver bare ikke ret lang tids googling at finde det originale billede, for de slørede billeder bringes sammen med fotografens navn, og laver man billedsøgning på dette, finder man nemt det originale foto. Her optræder billedet f.eks. både i sløret og usløret version, endda lige over hinanden:
 


I dag skriver Ekstra Bladet så om en dansk barnestjerne, der netop er blev anholdt for drab. Man nævner ikke hans navn, men man giver så mange præcise informationer, at man forholdsvis nemt kan finde navnet på nettet.

Jeg kan ikke rigtigt gennemskue, om journalisterne enten ikke tror, deres læsere kan finde ud af at bruge Google - eller om de bevidst kører historierne lige til grænsen, hvor de serverer identiteten af hovedpersonerne til dem, der gider søge på det, men hvor de måske rent juridisk ikke overskrider grænsen.

Måske mangler der bare en dom i en sådan sag, så der kan skabes juridisk præcedens. Betyder navneforbud alene, at man ikke skærer det ud i pap, hvem personen er? Eller skal journalisten rent faktisk gøre en væsentlig indsats for at sløre hovedpersonens identitet, også elektronisk?

Nå, men her slutter vi af med en lille opgave til bloggens læsere: Gæt en kendt læge her eller her.

PS: Lad være med at skrive navnet i kommentarerne - jeg kan ikke afvise, at det er ulovligt at offentliggøre...



11. maj 2010 kl 20:14

avatar

Klaus Seiersen

Lidt ekstra info

Ekstra Bladet hjælper lige lidt med søgningen: http://ekstrabladet.dk/112/art....ece


11. maj 2010 kl 21:52

Leif Neland

Re: Lidt ekstra info

Bortset fra, at der ikke er navneforbud, men blot at "ekstrabladet.dk kender den drabs-anholdtes fulde identitet, men har indtil videre valgt at sløre den", så er EB så venlige at angive adressen, så et check op imod krak afslører at der bor en person med den mistænktes efternavn der.

Og googlemobilen er også enige med adressen, når man sammenligner med pressebilledet.

http://www.tinyurl.com/278nyta...nyta (google maps)


11. maj 2010 kl 22:08

Hans Henrik Hansen

'Enten eller'


...eller om de bevidst kører historierne lige til grænsen, hvor de serverer identiteten af hovedpersonerne til dem, der gider søge på det, men hvor de måske rent juridisk ikke overskrider grænsen

- jeg gætter (intuitivt) på ovennævnte option! :)


11. maj 2010 kl 22:23

Bent Andersen

Re: 'Enten eller'

Problemet er, at begrebet "navneforbud" er blevet meningsløst.
Man kunne kalde det identifikationsforbud eller lignende, det kræver kun et præcisering af reglerne.
Jeg mindes drabet på den 20-årige kvinde nytårsaften, hvor en fuldkommen uskyldig mand blev til jaget vildt, med "næsten" angivelse af adresee, dårligt slørede billeder, oplysninger om hans arbejde mm. Føj!

Bent.


12. maj 2010 kl 16:02

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Re: 'Enten eller'

Problemet er, at begrebet "navneforbud" er blevet meningsløst.
Man kunne kalde det identifikationsforbud eller lignende, det kræver kun et præcisering af reglerne.
Jeg mindes drabet på den 20-årige kvinde nytårsaften, hvor en fuldkommen uskyldig mand blev til jaget vildt, med "næsten" angivelse af adresee, dårligt slørede billeder, oplysninger om hans arbejde mm. Føj!

Bent.

Ja, det var en kvalmende heksejagt. Men var der ikke også en positiv side? Så vidt jeg husker, nægtede den dræbte kvindes far at udtale sig negativt om den mistænkte, men udtalte at han ikke ville bebrejde nogen noget, før der var faldet en dom. Husker ikke detaljerne, men blot at der blev fremsat en udtalelse af den karakter. Respektindgydende!


12. maj 2010 kl 20:48

René Hansen

Det må jo næsten være

en mand der i andre sammenhænge har været kaldt den den berømte p***s-læge (navneforbud). En titel der vækker mindelser om urologers erhverv, men vist alligevel ikke er helt det samme :-p


14. nov 2010 kl 08:54

Leif Neland

Mængdelære

Så er der igen en sag med navneforbud, men Ekstrabladet stiller så en nem lille opgave i mængdelære:

http://ekstrabladet.dk/112/art....ece

Hvilken 45-årige mand, boende på Amager er medlem af disse angivne facebook-grupper.

Er det mon et bevidst forsøg på at omgå navneforbudet?


14. nov 2010 kl 15:17

avatar

Klaus Seiersen

Re: Mængdelære

Hvilken 45-årige mand, boende på Amager er medlem af disse angivne facebook-grupper.

Jeg tog din udfordring op og har nu identificeret manden. Det tog mig dog over en times søgning, så helt let synes jeg nu ikke det var i dette tilfælde.

Men igen har aviserne givet entydige oplysninger, der muliggør en identifikation af en mistænkt "beskyttet" af navneforbud.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.