Staten plukker en bredbåndsmilliard fra teleselskaberne
(OPDATERET 11:25) De danske teleselskaber måtte punge ud med over en milliard kroner for de fire 4G-licenser, der netop har været bortauktioneret.
Resultatet af 4G-auktionen
2 x 10 parrede frekvenser (2520-2530 MHz og 2640-2650 MHz)
25 MHz uparrede frekvenser (2570-2595 MHz)
Samlet tilladelsespris: DKK 7.091.000
TDC
2 x 20 MHz parrede frekvenser (2500-2520 MHz og 2620-2640 MHz)
Samlet tilladelsespris: DKK 333.333.000
Telenor
2 x 20 MHz parrede frekvenser (2550-2570 MHz og 2670-2690 MHz)
10 MHz uparrede frekvenser (2595-2605 MHz)
Samlet tilladelsespris: DKK 333.333.000
Telia Nättjänster Norden AB
2 x 20 MHz parrede frekvenser (2530-2550 MHz og 2650-2670 MHz)
10 MHz uparrede frekvenser og tildeling af frekvensblokken C10 (2605-2620 MHz)
Samlet tilladelsespris: DKK 336.331.000
IT- og Telestyrelsen forventer at udstede 2,5 GHz tilladelserne primo juni 2010.
Læs også
-
IT- og Telestyrelsen skrottede danske bud på digitale teleauktioner
Læs mere om
Endnu en gang er det lykkedes staten at hente et anseeligt beløb hos de danske teleselskaber. Denne gang er det auktionen over fire 4G-licenser, der har givet statskassen over en milliard eller helt præcist 1.009.089.000 kr.
Størst bidragsyder er Telia, der for sine 2 x 20 MHz spektrum har betalt 336.331.000 kroner, mens TDC og Telenor slap afsted med at betale 333.333.000 kroner hver - også for 2 x 20 MHz. Billigst slap 3, der betalte lige over 7 millioner kroner, men selskabet har kun sikret sig en 2 x 10 MHz forbindelse, der ikke helt giver samme mulighed for datatrafik.
Det er ikke første gang, at mobilselskaberne har måtte spytte i statskassen for at drive forretning. I 2000 hentede staten 3,8 milliarder hos teleselskaberne, da 3G-nettet skulle fordeles.
Auktionen har da også fået industrien til at kræve, at milliarden bruges på, at staten tager nye digitale tjenester i brug, der kan være med til at sætte gang i 4G-udviklingen.
»Der er gode grunde til at afholde en auktion, så man kan se, hvad nogen mener, at det er værd, men det vigtige er, at pengene føres tilbage til erhvervet, så det ikke kun er til glæde for finansministeren og statskassen,« siger direktør i Telekommunikationsindustrien Ib Tolstrup til Ing.dk.
Han peger blandt andet på, at staten kunne gå i spidsen med udbygningen af de digitale tjenester og betjeningen af borgerne.
It- og Telestyrelsen forklarer auktionen med, at det er den bedste måde at få de mest dedikerede ud af busken.
»Frekvenserne skal fordeles på en effektiv måde og ud fra en almindelig auktionsteori, så er det dem, der mener, at de kan få mest ud af dem, der er villige til at betale mest,« forklarer vicedirektør i It- og Telestyrelsen Finn Petersen til Ing.dk.
Han oplyser endvidere, at der i denne auktion ikke har været krav om, at selskaberne på et givent tidspunkt skal have sikret 4G-dækning i Danmark.
4G-nettet skal bruges til at udbygge muligheden for at give danskerne mobilt bredbånd, men licenserne kan eksempelvis også bruges andre bredbåndsteknologier som eksempelvis WiMAX.
Allerede i 2011 forventer videnskabsministeriet, at der vil være selskaber, der er klar til at tilbyde services på de nye lynhurtige mobile bredbåndsforbindelser.
Med dagens udmelding er der også fundet et svar på Ingeniørens 2010 quiz, hvor spørgsmål nummer 4 hed:
"Får staten samlet set mere end 100 millioner kroner ved salget af nye frekvenser til mobilt bredbånd (LTE) inden 1. december 2010?"
