Vil vulkanudbruddet på Island påvirke jordens opvarmning?
En læser vil gerne vide om vulkanudbruddet på Island vil påvirke den globale opvarmning. Professor i Meteorologi, Eigil Kaas giver et svar.
Udbrud i vulkanen Eyjafjallajökull på Island fotograferet 16. april 2010. (Foto: Henrik Thorburn)
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.Læs mere om
Inspireret af vulkanudbruddet på Island har Morten Herman Langkjær gjort følgende betragtninger:
I forbindelse med det nyligt opståede vulkanudbrud på Island, kom jeg til at tænke på, hvorledes det vil påvirke planetens opvarmning, hvis den har nogen overhovedet. Vil den store udledning af svovl, CO2 og andre drivhusgasser øge opvarmningen?
Alternativt vil den øgede mængde af partikler i atmosfæren så som aske og røg øge skydannelser og sammen med dette øge reflektionen af solens stråler og dermed sænke temperaturen i atmosfæren? Jeg ved godt, at et svar vil basere sig på gisninger, men jeg synes det er kunne være interessant at høre en mening fra nogen med indsigt i emnet."
Eigil Kaas, Professor i Meteorologi og medlem af Scientariet, svarer:
Vulkaner påvirker/vekselvirker med klimaet på to måder:
1) På den helt lange geologiske tidsskala - dvs. millioner af år - virker vulkaner opvarmende, idet der udsendes CO2 til atmosfæren (og oceanerne). Denne mekanisme er faktisk hovedkilden til kulstof i atmosfæren og oceanerne. Vejrligets langsomme nedbrydning af bjergarter - såkaldt "weathering" - er den modsatte mekanisme, som hele tiden fjerner en lille smule CO2 fra atmosfæren - en proces som går relativt hurtigt, når det er varmt og fugtigt klima.
2) På kortere tidshorisonter - normalt kun nogle få år - virker det enkelte vulkanudbrud stærkt afkølende hvis det er stort og eksplosivt, og hvis der samtidig udsendes meget svovlholdigt materiale som kan danne sulfat-aerosoler (små partikler). Udbruddet skal være så eksplosivt, at sulfataesolerne kommer godt op i stratosfæren (20-30 km over jorden), hvor der kan gå op til et par år før de forsvinder igen. Medens aerosolerne er i stratosfæren reflekterer de noget af sollyset tilbage til verdensrummet. Det betyder at planeten afkøles.
Tropiske vulkaner har størst afkølende effekt, fordi det er her, der er mest sollys som kan reflekteres og fra den tropiske stratosfære kan aerosolerne spredes til begge halvkugler. Den mest globalt afkølende vulkan i nyere tid var Tambora i Indonesien i 1815. Udbruddet på Eyjafjallajökull er kun ganske svagt i sammenligning med Tambora og det vil ikke have nogen global effekt.
Det er også højst tvivlsomt, om det har målbar klimaeffekt i Europa. Det kan dog ikke udelukkes, at et vedvarende udbrud kan påvirke for eksempel sigtbarheden i Europa. Desuden er der, som alle nu ved, problemerne som de vulkanske støvpartikler skaber for flytrafikken.
Orbicon om uran-frygt i Grønland: Strålingen er lav
Spørg Læserne: Hvad er de mest effektive metoder til at fjerne myg fra haven?
