Hvordan ved en edderkop hvem den bider?

 lørdag 22. maj 2010 kl. 09:00

Nichlas Kramer vil gerne vide følgende:

Jeg sad og så en udsendelse om giftige edderkopper, hvor de viste en mand, der bar en klynge bananer på skulderen, hvori der sad en giftig edderkop. Scenarioet, var at edderkoppen blev "generet" af den bevægelse, som manden satte klyngen i ved at bære dem på skulderen (op og ned ved hvert skridt) og edderkoppen sprang frem og bed ham.

Mit spørgsmål er, hvordan ved edderkoppen at det er manden der er skyld i bevægelsen og ikke f.eks vinden og hvordan ved edderkoppen at det er manden og ikke bananen den bider?


Mikkel Stelvig, zoolog og arbejder i Zoologisk Have København og forsker i adfærdsbiologi og dyrevelfærd, svarer:


Edderkopper er udstyret med et fantastisk følsomt sanseapparat. Det meste af kroppen er dækket af små hår, som næsten alle sammen fungerer som små mekanoreceptorer, altså sensorer der kan registrere bevægelse og vibrationer enten fra underlaget som edderkoppen er på (spindelvæv, jorden, blade) eller fra luften. Disse receptorer kan også registrere berøring, som hvis man f.eks. tager edderkoppen op i hånden. Specielt hårene på benene er yderst følsomme for vibrationer i luften og med disse kan edderkoppen skelne luftbølger forårsaget af vinden fra luftbølger, som skyldes bevægelser fra et potentielt byttedyr.

På den bagerste del af kroppen findes en række hulrum eller spalter, som er overdækket med en fin membran, det såkaldt lyriforme organ. Dette organ er, på samme måde som hårene, også i stand til at registrere ændringer i luftbølger og kan dermed opfange lydbølger og fungerer derfor som en slags øre.

Edderkopper kan også "smage" på underlaget og "lugte" til omgivelserne ved hjælp af en anden type hår på benene, som kan opsamle kemiske signaler. Dette bruger edderkoppen til at genkende byttedyr, registrere potentielle rovdyr og opfange ændringer i det omgivende miljø.

De fleste edderkopper har fire par øjne, men til trods for det, har edderkopper generelt ikke noget godt syn. I de fleste tilfælde, specielt hos arter der fanger deres bytte i et spindelvæv, kan øjnene kun registrere forskelle i lysintensitet (lys eller mørke). Men hos nogle arter, som f.eks. springedderkopper, der jager ved hjælp af synet, er øjnene meget veludviklede. Undersøgelser viser, at de sågar er i stand til at genkende byttedyr og artsfæller på en videofilm afspillet via en lille computerskærm!

Ovenstående giver formentlig et godt indtryk af, hvor mange og hvor detaljerede sanseindtryk edderkopper har mulighed for at modtage og besvarer dermed også en del af spørgsmålet. Tilbage er så spørgsmålet om, hvordan eller hvorvidt edderkoppen ved, at det er manden og ikke bananerne eller andet, den skal bide i. Dette er nok umuligt at svare på, da vi ikke kender edderkoppens motivation for at bide. Et oplagt gæt kan være, at edderkoppen, som formodentlig har været en brasiliansk vandreedderkop, er blevet klemt af de vippende bananer og derfor har søgt ud af gemmestedet. Her har den så pludselig været tæt på manden og har følt sig truet. Og da den ikke har haft mulighed for at komme væk, har den derfor bidt fra sig som en sidste forsvarsmulighed.

Jeg mener ikke, at edderkoppen har været bevidst om, at det er mandens skyld, at den er blevet generet inde i bananklasen. Men som ethvert andet veltilpasset rovdyr, har den været i stand til at lave en effektiv og hurtig vurdering af omgivelserne med efterfølgende hurtig reaktion, hvilket i dette tilfælde var at bide manden, som det første, den mødte udenfor bananklasen.

Nichlas Kramer vinder bogen, Primtal - Matematikkens gådefulde tal - fra A-Ø" af David Wells fra Nyt Teknisk Forlag for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.


Spørg Scientariet er i dag redigeret af Tine Havkrog,
thb@ing.dk.



25. maj 2010 kl 09:57

Andreas Bøggild

Kilde

"Undersøgelser viser, at de sågar er i stand til at genkende byttedyr og artsfæller på en videofilm afspillet via en lille computerskærm!"

Vil du ikke afsløre hvor man kan finde den/de undersøgelse(r) - det lyder som sjov/spændende læsning!


25. maj 2010 kl 14:34

Niels Foldager

Gik den bananas?

Nu ved man formentlig heller ikke, hvor mange gange den bed forgæves i bananerne.


26. maj 2010 kl 14:29

Mikkel Stelvig

Re: Kilde

Det er en undersøgelse, der er lavet af et forskerhold fra University of Cincinnati tilbage i 1990. Referencen kommr her: Clark, D., & Uetz, G. (1990). Video image recognition by the jumping spider, Maevia inclemens (Araneae: Salticidae). Animal Behaviour, 40(5), 8


26. maj 2010 kl 14:53

Mikkel Stelvig

Re: Re: Kilde

Clark, D., & Uetz, G. (1990). Video image recognition by the jumping spider, Maevia inclemens (Araneae: Salticidae). Animal Behaviour, 40(5), 884-890


26. maj 2010 kl 15:50

Carsten Thomsen

Re: Kilde

"Undersøgelser viser, at de sågar er i stand til at genkende byttedyr og artsfæller på en videofilm afspillet via en lille computerskærm!"

Vil du ikke afsløre hvor man kan finde den/de undersøgelse(r) - det lyder som sjov/spændende læsning!

Du kunne udføre dine egne supplerende feltobservationer ved at gå ud i haven/gården/gårdspladsen på en varm dag og studere murværk og udhæng på huset/garagen/carporten/skuret - her finder man den især, hvis tagudhænget af træ.
Så behøves du ikke at lede længe, før du med stor sandsynlighed finder en eller flere springedderkopper, som frejdigt kravler rundt i fuld "offentlighed". Det er som regel Stor Springedderkop, man finder dér.
Andre edderkoppearter foretrækker at leve i skjul, men springedderkopper er derimod ikke bange af sig.
Tværtimod kan den finde på at vende sig om og stirre én direkte i øjnene med sine fire forreste øjne, som om at den siger: "Hvad bilder du dig ind, sådan at glo på mig!?!".
Og hvis den vælger at stikke af, for st slippe for at blive gloet på, så sker det ofte i et spring - man når ikke engang at blinke med øjnene, så befinder den sig en halv meter derfra, eller deromkring, hvor den frejdigt fortsætter sin spadseretur.
Det er en sjov lille fætter, og du kan læse mere om den her - blandt andet om at den gerne lader sig fodre:
http://www.vestrehus.dk/Dyresi...idae)
Hvis du vil læse mere om forsøget med springedderkoppers perception ved stimuli ved hjælp af videoskærm, så kan du finde det i bogen "Cognitive Aspects of Stimulus Control", redigeret af Konig og Fetterman, kapitel 5 (pp. 94).
Du kan læse bogen online her: http://books.google.dk/books?i...alse


Ny i debatten? Opret en brugerkonto