Antibiotika: Ingen aner hvad og hvor meget, vi bruger

Biotek 360

SENESTE INDLÆG

Dansk landbrug er på kanten af afvikling
10. september 2010

Red en af jordens vigtigste ressourcer: Genbrug fosfor i biokunstgødning
10. august 2010

Kødklister: Madsminke? - Eller bedst mulige udnyttelse af kødet?
17. april 2010

Lene Espersens farvel til Danmarks territorialkrav i det arktiske område
14. april 2010

Konkret forslag: Brug kommuner til at speede klimateknologi
8. marts 2010

Flere indlæg »

EMNER

Af Lene Lange, mandag 10. maj 2010 kl. 09:28

I sidste uge blussede debatten om antibiotikaresistens op igen. Nye tilfælde af spredning af bakterier, der stammer fra infektioner i grise, kunne spredes til mennesker og åbenbart også mellem mennesker. Der er tale om meget lav smitterisiko, og der har ikke været alvorlige sygdomstilfælde, så vidt jeg ved. Men det er heller ikke dette, der i sig selv er sagens kerne. Problemet er, at de pågældende bakteriestammer var stammer, der er resistente over for gængse bekæmpelsesmetoder, antibiotika.

Den mulige årsagssammenhæng er foruroligende: landbrugets brug af antibiotika til at holde infektioner i svinebestanden nede (ved forebyggende at behandle hele besætninger af dyr – ikke kun syge dyr!) fører til, at der opstår resistente bakteriestammer; og at disse kan inficere mennesker, der har tæt omgang med dyrene. Måske endda så smitte videre fra menneske til menneske? Næste spørgsmål er så om selve antibiotikaresistensen, når den først er i mennesket via svinebakterien, overføres til andre bakterie-arter, der spredes mere effektivt mellem mennesker og måske også forvolder mere alvorlige sygdomme? En sådan spredning af antibiotikaresistens kan på sigt være endog særdeles alvorlig.

I Danmark bør vi uden tøven gøre to ting: A. kortlægge brug af antibiotika. Både hvilke typer af antibiotika og mængder der anvendes. Og det er ikke kun landbruget, der skal under observation. Alle sektorer, der bruger antibiotika skal medinddrages. B. Baseret på omhyggelig analyse af denne kortlægning og medinddragelse af erfaringer fra udlandet (ikke kun EU og USA - også Fjernøsten og Afrika er meget vigtige at få med), opstilles en handlingsplan for, hvordan vi kan gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at dette problem løber løbsk.

Antibiotikaresistens er som sagt ikke kun et landbrugs-issue. Flere sektorer skal under lup. Flere af sektorerne har heldigvis allerede taget aktion. Her er nogle eksempler:

I de første år af global brug af GMO-planter, var planterne modificeret ved at indsætte ikke kun de nye gener, der koder for den nye karakter, man ønskede planten skulle have, men også et antibiotika-resistens gen. Det var smart for selve udviklingen af GMO-planten, da man bare kunne udvælge dem,der overlevede antibiotika-behandling. For netop disse planter havde også det gen, man ønskede skulle være i planten. Men blandt forskere, firmaer og myndigheder blev der enighed om, at man skulle udvikle nye teknologier, så der ikke var antibiotikaresistens-gener i GMO-planter. Selv om der aldrig havde været nogen som helst evidens for, at det kunne give problemer med spredning fra planter så foretog man alligevel denne ændring af praksis. Antibiotikaresistens er så alvorlig, at der skulle ageres efter forsigtighedsprincippet!

Tilsvarende for industriel bioteknologi. Her havde man i en kort overgang brugt den lette løsning at kunne udvælge den mikroorganismestamme, man skulle producere i de store fermenteringstanke ved at indsætte et antibiotikaresistens-gen. Man undersøgte meget grundigt, om der kunne findes eksempler på, at sådanne gener spredtes, hvis der kom udslip til naturen. Der var intet, der på nogen måde tydede på dette. Alligevel valgte man i branchen at lave selvjustits og ændre praksis. Nu er der udviklet metoder således, at fermentering foregår uden, at bakterierne eller svampene har sådanne antobiotikaresistens-gener. Også her agerede man efter forsigtighedsprincippet.

Jeg er ikke læge og kender således ikke i detaljer til den specifikke situation mht brug af antibiotika på danske hospitaler og i almen praksis. Mit forslag er dog, at vi ikke mindst kortlægger denne sektor mht brug af antibiotika. Jeg forstår, at man ofte bruger kombination af to præparater og ret store doser allerede inden man kender, hvilke infektioner, der er tale om. Denne praksis bevirker, at der ofte anvendes antibiotika, som ikke virker. Kan vi med ny teknologi styrke mikrobiologien og beredskabet, så vi hurtigere kan diagnosticere typen af infektion? Så kunne vi opnå, at der blev valgt den type medicin, der virker, uden at forsinke igangsættelse af behandlingen. Er der andre måder hvor brug af antibiotika til behandling af mennesker kan forbedres? Ekspertisen bør se alvorligt på dette.

I al korthed. Antibiotikaresistens er en meget alvorlig sag. Vi bør agere nu med både kortlægning, analyse og handlingsplan: Evidens, overblik, opdateret viden, nye teknologier med andre ord ændring af praksis asap!

Kommentarer (14)

10. maj 2010 kl 11:45

Jon Bendtsen

medicinfabrikanterne kender deres salg

Antibiotika: Ingen aner hvad og hvor meget, vi bruger

Det tror jeg ikke helt på, jeg er ret sikker på at medicinfabrikanterne kender deres salg. Lægger man det sammen burde man have forbruget.

11. maj 2010 kl 14:31

Klavs Klavsen

Det burde også forbydes

at give raske dyr antibiotika - vi får det jo også i ikke-økologisk mælk f.ex. - fordi de også der, giver hele besætningen medicin selvom de ikke fejler noget.

11. maj 2010 kl 14:49

Peder Wirstad

Re: Det burde også forbydes

at give raske dyr antibiotika - vi får det jo også i ikke-økologisk mælk f.ex. - fordi de også der, giver hele besætningen medicin selvom de ikke fejler noget.

Det vil jeg gerne se dokumentation på.

Hvis man sender mælk til mejeriet fra en ko, der har fået antibiotika, får man en enorm bøde, da det - foruden at kompromittere produktet i almenheden - ødelægger ost- og surmælksproduktionen.

Hvis det gentager sig får man simpelthen forbud mod at levere - så det tror jeg ikke, nogen chancer på.

Peder Wirstad

11. maj 2010 kl 15:56

Troels Halken

Re: Re: Det burde også forbydes

Det vil jeg gerne se dokumentation på.

Hvad angår en bedre rørføring, peger Frank Møller Aarestrup på muligheden for at medicinere mere individuelt gennem vandet, så der kun bliver givet antibiotika til få grise frem for som i dag til en hel sti. I dag medicinerer landmænd alt for ofte svin gennem foderet, og får på den måde delt for rundhåndet ud af antibiotika for at være på den sikre side, mener han.

http://ing.dk/artikel/108401-d...alde

---

Lene, det er svært ikke at være enig med dig. Vi skal ikke ende med at folk dør af en lundebetændelse pga. antibiotikaresistens, bare fordi landbruget kan score lidt profit.

Og hvis landbruget ikke kan finde ud af det selv, så kan man overveje et helt eller delvis forbud.

Og også i landbruget bør man nok kortlægge forbruget. Jeg er sikker på at det er nogle få dyrelæger og landmænd, som står for langt den største del.

Vh Troels

11. maj 2010 kl 16:21

Peder Wirstad

Troels, læs før du svarer

Jeg spurgte om dokumentation for, at man giver antibiotika til raske køer.
Det. du henviser til at antibiotika til svin.

12. maj 2010 kl 17:05

knud haugmark

Re: Re: Re: Det burde også forbydes

Der er ingen grund til at bruge antibiotika til husdyr. Det svækker dyrenes naturlige resistens, fordi de svage dyr indgår i avlen, så dyrene bliver endnu mere sårbare, så de skal have mere antibiotika etc. etc.
Vi er ca. 400 som står bag et initiativ for at kræve stop for antibiotika til husdyr. Se www.naturkomite.dk.

12. maj 2010 kl 21:55

Claus Madsen

Re: Re: Re: Re: Det burde også forbydes

Der er ingen grund til at bruge antibiotika til husdyr.

Hvad vil du så gøre ved de syge dyr? Lade dem lide eller aflive?
Hvad med kæledyrene. Skal de lide samme skæbne?
Det virker ikke særlig gennemtænkt.

Selvfølgelig skal vi have forbruget ned med forbyggelse, individuel dosering osv. men lad nu være med at kamme over.

Iøvrigt mener jeg at Lene Lange's udmærkede indlæg mangler et enkelt forslag. Mere forskning i nye antibiotika, helst med helt nye virkemåder.
Vi er simpelhen nødt til at udvide værktøjskassen i tide.

12. maj 2010 kl 22:46

Peder Wirstad

Hvad skal forbydes?

@ Claus Madsen

Jeg har netop set et af BBC-programmerne med Richard Dawkins: "The enimies of science".

Han påviste ved en empirisk undersøgelse af pressens holdning til det etablerede helsevæsen contra "det alternative", at den var svært kritisk til de etablerede - fandt hele tiden alvorlig fejl, og roste sjældent "landvindinger". - "Alternativ behandling" derimod blev næsten aldrig udsat for kritik, og spalterne var fyldt med brevkasser med spørgsmål og svar fra disse med en seriøs "tone".

Uddrag fra et nyligt indlæg mod Pernille Sølvhøjs blogg: GNO-fri zoner:

>>> GMO = patent på fødevarer
Af Christina Helen Kirstinesgaard, 12.05.2010 kl 14:22
Kære Pernille. Det er utroligt bedrøveligt for mig at læse dit indlæg - især fordi du er et ungt menneske, som vores jord afhænger helt af i fremtiden. Det er tydligt, at I enten bliver indoktrineret eller viden bliver holdt skjult for jer på universitet.

Er du klar over tilstandene i USA, som også ganske tydeligt afspejler sig i Danmark? Du skulle øjeblikkelig se filmen "Food Inc" eller læse bogen om industrilandbruget "Om at spise dyr". I USA bliver landmændene stævnet, hvis deres GMO-fri marker bliver inficeret af GMO fra andre marker <<<

Og se så på de sidste indlæg i dagens artikel om "Kartoffelgift", der angiveligt er "en bombe under dansk vandforsyning.

Læg mærke til, hvordan jeg bliver angrebet brutalt for at antyde det useriøse, mens Christine ikke hører kritik for hendes helt personlige angreb.

Richard Dawkins startede med at sige, at den moderne videnskabs opdagelse af bakterier, antibiotika m.v. doblede levetiden i løbet af godt 30 år - så sagde det PLING - og folk vendte sig mod "fornuften" - i hvert fald, hvis man skulle tro medierne.

Jeg mener simpelthen, vi forkæmpere for, at "reason" ikke skal lade os overkøre af politik, angst og nyreligiøsitet - at vi er for "flinke".

Det er empirist påvist, at vi mennesker i overvejende grad intuitivt tager et standpunkt, og så efterrationaliserer.
Det er et resultat af evolutionen, hvor vi som oftest akut må tage stilling og handle, før vi "får tænkt os om", og så vil vi jo helst forsvare vor handling. Ligeledes er det et resultat af, at vi er "sociale dyr" hvor samhold i gruppen har vært altafgørende for artens succes - sikkert den vigtigste enkeltfaktor.

Nu har vi så i "sidste sekund af menneskets historie" udviklet den videnskabelige metode som et meget succesfuldt redskab til at forbedre vor velfærd.
- Jeg synes, det redskab er for dyrebart til at "lade sig træde på" af ignoranter - hvor forståelig deres angst og usikkerhed så må være.

For er det ikke den videnskabelige metodes svaghed:
Den kan ikke give svar på "det meste", og derfor vil vi heller ikke beskæftige os med grunden til, at metoden er under et så enormt angreb.
Når så videnskaben flere gange er blevet kompromitteret og misbrugt af politikere som marxismen - og magtmennesker af alle andre politiske afskygninger - da har vi fået et slags mindreværdskompleks, der byder os at være høflige.

Det er da OK at være høflig - men krybende og fidél? -Nej!

Mvh Peder Wirstad

13. maj 2010 kl 10:00

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Re: Det burde også forbydes

Hvad vil du så gøre ved de syge dyr? Lade dem lide eller aflive?
Hvad med kæledyrene. Skal de lide samme skæbne?
Det virker ikke særlig gennemtænkt.

Ja. Maddyr eller kæledyr eller nogle andre dyr. Det gør ingen forskel. Det er dyr og ikke mennesker.

Hellere Fifi end Trine.

Vh Troels

13. maj 2010 kl 10:23

Claus Madsen

Re: Hvad skal forbydes?

Du har nok ret Peder. Man burde nok fortælle Christina Helen Kirstinesgaard at hun er tågehorn hvis hun mener sig bedre oplyst af film end Pernille Sølvhøj er blevet på universitetet.

Eller kalde Troels Halken og Knud Haugmark for gemene dyrplagere, når de argumenterer for at lade Fifi der har trådt i en knust ølflaske dø af sin infektion.

Normalt holder jeg mig dog skindet, for jeg tror egentlig de fleste læsere her selv kan drage de konklusioner.

13. maj 2010 kl 10:28

Jon Bendtsen

Re: Re: Hvad skal forbydes?

Eller kalde Troels Halken og Knud Haugmark for gemene dyrplagere, når de argumenterer for at lade Fifi der har trådt i en knust ølflaske dø af sin infektion.

Det er da ellers helt naturligt at hunden dør hvis den får et sår?

Men okay, den vil da lide pga. af det. Men det kan vi jo også løse for den ...

13. maj 2010 kl 13:12

Claus Madsen

Re: Re: Re: Hvad skal forbydes?

Det er da ellers helt naturligt at hunden dør hvis den får et sår?

Men okay, den vil da lide pga. af det. Men det kan vi jo også løse for den ...

Husk en ;-) når du spøger. Folk kunne jo tro at det var ekstrabladets "nationen" de havde klikket sig frem til.

13. maj 2010 kl 13:18

Peder Wirstad

Re: Re: Hvad skal forbydes?

Du har nok ret Peder. Man burde nok fortælle Christina Helen Kirstinesgaard at hun er tågehorn hvis hun mener sig bedre oplyst af film end Pernille Sølvhøj er blevet på universitetet.

Eller kalde Troels Halken og Knud Haugmark for gemene dyrplagere, når de argumenterer for at lade Fifi der har trådt i en knust ølflaske dø af sin infektion.

Normalt holder jeg mig dog skindet, for jeg tror egentlig de fleste læsere her selv kan drage de konklusioner.

Prøv at goggle Christine. Da vil du se, at hun er upåvirkelig.
Hendes "vildfarelse" skyldes ikke uvidenhed, den skyldes, at hun blev frelst på et møde med antroposoferne.

Hun er - for at få bedre ammunition til sin propaganda - nu begyndt at studere biologi på Syddansk - selv om hun har flere lange uddannelser bag sig.

Jeg er efterhånden enig med Dawkins:
Vi bliver forlegne overfor disse "alternative". Derfor tør vi ikke sige tingene rent ud.
Vi bør imidlertid indse, at man ikke kan overbevise en religiøs med fornuft. Man kan kun modsige dem med tunge rationelle argumenter, når de missionerer - og så undertrykke vores naturlige tendens til at "føle synd på."
- Det er kun tilsyneladende en "David mod Goliat situation". - I dag er det "frygtindustrien" der er Goliat - ikke fornuften.

Mvh Peder Wirstad

14. maj 2010 kl 20:01

Anette Hammerum

Jo, vi kender godt antibiotikaforbruget

Jo, i Danmark ved vi godt hvor meget antibiotika der bruges. Jeg undrer mig derfor over titlen på Lene Langes indlæg. Jeg er den ene editor af den årlige antibiotikaovervågningsrapport, DANMAP (www.danmap.org). I denne rapport, der er udkommet siden 1996, rapporterer vi både forbruget af antibiotika til dyr, til patienter på hospitalerne og i almen praksis samt forekomsten af resistente bakterier hos dyr, dansk og udenlansk kød og fra syge mennesker. Derudover har vi også lavet flere undersøgelser af overførsel af bakterier, eller deres resistensgener, fra dyr til mennesker. Så meget af det Lene Lange mener, der skal gøres, har allerede været i gang i mange år i Danmark. På EU niveau er der også flere programmer der overvåger antibiotikaforbruget og resistensforekomsten på tværs af EU (www.esac.ua.ac.be, www.efsa.europa.eu, www.rivm.nl/earss). tilsvarende findes i USA og Canada. Men pga. den øgede globalisering kunne man jo godt ønske sig, at der var en tilsvarende overvågning i Fjernøsten og Afrika som Lene Lange nævner.