Alt træ skæres op i tommer og sælges som 19 og 25mm brædder og plader
En detalje: Det giver ingen mening at angive træ i præcise længder. Det forudsætter jo en nøje specificeret temperatur og fugtighed og lufttryk, endda igennem lang tid forinden opmåling af træ.
Om SI: Systemet er kun godt til "akademiske beregninger", vel at mærke den slags beregninger hvor man har computere og god tid til at udregne det hele.
Nogle af de forældede talsystemer var særdeles brugervenlige, når fx soldater og arbejdsmænd skulle sigte og beregne længder i en fart. SI-systemet giver derimod ofte et beregningsresultat der er meget vanskeligt at sætte i relation til noget, fx når man beregner en et udført arbejde.
Et eksempel: En amerikansk soldat kan (i stedet for SI) finde på at regne i "pundfod", at en fjendtlig soldat der vejer X pund bliver kylet Y fod bagud af en kugle. Et sådant "talsystem" er meget let at forstå, selv for tumper, som i kampens hede kan gøre en forskel.
Jeg lærte en gang om, at i meget gamle dage blev der anvendt et reb til at opmåle med på byggepladser. Om det er sandt, ved jeg ikke. Et sådant reb gjorde vistnok alting pærelet, fordi arbejdslederen kunne beordre, at en mur skulle være fx en halv længde lang, ved at folde rebet til sin halve længde, og en fx cirkelrund bygning kunne dannes af rebet med en radius, enten som 1:1 eller 1:2 eller 1:3 og så videre, ved at folde-fordele rebet et antal af gange. Et enkelt reb kunne benyttes til at gøre samtlige opmålinger til en bygning, og til at beslutte sig om jordarealers fordelinger, ved at man på forhånd besluttede sig for at ville udelukkende kun anvende rebets antal af praktisk mulige foldninger. Husets størrelse blev i så fald besluttet ved på forhånd at beslutte sig om rebets længde. Et sådant princip må have dannet nogle døråbninger og vinduer og højder der havde en ganske særlig proportion af størrelser i forhold til bygningen, som måske helt automatisk gav en vis form for skønhed(?) Altså, i hvert fald, et byggeri der var muligt, helt uden at behøve at udføre beregninger. Hvis sten skulle udhugges i et fjernt stenbrud, da gav man måske en kopi af rebet til lederen af stenbruddet.
Talsystemer til økonomiske beregninger, altså "møntfødder", var vistnok i gamle dage optimeret til at gøre det lettest muligt for købmænd at handle, i forhold til de varer som de typisk handlede med, og de redskaber som typisk blev anvendt, altså måske tønder og skeer, poser, gryn.
Den gammeldags urskive er også et godt eksempel på et meget brugervenligt talsystem.
Men, hvis man vil sikre kompatible beregninger på tværs af mange faglige områder, og gøre beregningerne lette at udføre, da er SI nødvendigt. Risikoen ved SI er, at når en ingeniør regner sig frem til et resultat, for eksempel om kraften i en motor, da danner tallets størrelse ingen billeder i ingeniørens hoved, han eller hun kan meget let tage fejl af et tal med faktor tusind. Derimod: Hvis en amerikansk soldat regner sig frem til, at fjendens soldater vil blive kylet 1000 miles bort når de bliver ramt af et skud, da alarmerer det dannede billede i hovedet, at der er noget galt med fjendens fysiske størrelser, og luftmodstanden, muligvis også tyngdekraften. Eller beregningen.
Orbicon om uran-frygt i Grønland: Strålingen er lav
Spørg Læserne: Hvad er de mest effektive metoder til at fjerne myg fra haven?
