/fødevarer

Ny fedtafgift gør magert kød dyrere

Den kommende skat på mættet fedt skelner slet ikke mellem fedt og magert kød, og der kommer nøjagtig samme afgift på hakket flæsk, uanset om det har 5 eller 25 procent fedt. Det virker åndssvagt, siger professor.

Af Magnus Bredsdorff, fredag 07. maj 2010 kl. 06:55

Regeringens kommende sundhedsskat på mættet fedt vil ikke få danskerne til at vælge det magre kød. Det bliver nemlig beskattet nøjagtigt lige så meget som de fuldfede pølser og krølfedtet.

Det er ganske underordnet for den sundhedsskat, som danskerne møder ude i supermarkederne, om der er 5 eller 25 procent fedt i det hakkede kød, eller om der ryger fed medister eller mager filet i indkøbskurven. Hvis kødet - og fedtet - stammer fra en gris, er der afgift på godt et par kroner per kilo, uanset fedtprocenten.

»Det virker da åndssvagt,« lyder den umiddelbare kommentar fra professor Harald S. Hansen fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Han er formand for Selskabet for Ernæringsforskning, men understreger, at han udelukkende udtaler sig på egne vegne.

En ren pengemaskine uden sundhedsmæssige argumenter
Ifølge formanden for Landbrug og Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, viser den ulogiske sundhedsskat »med al tydelighed, at der ikke ligger nogen som helst sundhedsmæssige overvejelser bag«.

»Det her er en ren pengemaskine for statskassen,« siger han.

Branchedirektør Ole Linnet Juul fra Dansk Industri mener, at afgifterne på kød fjerner argumenterne for sundhedsskatten.

»Hvis der skulle være noget argument overhovedet for, at skatten får folk til at ændre adfærd, så skal der være en direkte sammenhæng med prisen på varen og indholdet af fedt,« siger han.

Ministerium: Vi kan ikke kigge ned i alle kødbakkerne
Sundhedsskatten vil indbringe staten 1,1 milliarder kroner om året. Der bliver lagt en afgift på 13,50 kroner på hvert kilo fedt, men kun af den mættede slags. Det umættede fedt slipper for afgift.

Regeringen ville gerne have undtaget netop kødprodukter fra fedtskatten, men det var ifølge EU konkurrenceforvridende. Nu er kød kommet med i pakken, og afgiften på kødprodukter indbringer en halv milliard kroner om året.

Det er ifølge chefkonsulent Thorbjørn Christensen fra Skatteministeriet alt for administrativt tungt at skelne mellem, om slagteren hælder fem eller 20 procent fedt i det hakkede kød ude i butikkerne.

»Det vil kræve et meget stort administrativt apparat, hvis vi skal stå ude hos slagteren og kigge ned i kødbakkerne for at konstatere, om fedtindholdet er, som det skal være,« forklarer han.

Han tilføjer, at fedtindholdet i en kotelet afhænger af, hvor godt pudset den er, og at en fed flæskesteg kan skæres i skiver, der igen kan få fjernet sværen og ende som koteletter i køledisken.

Kan du forstå, at nogle synes, at det er åndssvagt, at magre produkter har samme fedtskat som fede produkter?

»Det kan du godt sige, men det skal sammenholdes med, hvor stor administrationen ville være, hvis du skulle lave en detaljeret form for måling,« siger Skatteministeriets chefkonsulent.

Usundt oksekød slipper billigere end svinekød
For andre typer af fødevarer er der ifølge Thorbjørn Christensen krav til indholdsdeklarationen, som gør det enklere at opkræve fedtskatten. Da det ikke er tilfældet med kødet, har regeringen valgt at se på, hvor meget mættet fedt forskellige dyr gennemsnitligt indeholder.

Det betyder, at der kommer samme afgifter på alt oksekød, uanset fedtindhold, ligesom svinekød og kyllinger får egne afgiftssatser. Thorbjørn Christensen pointerer, at kylling bliver beskattet mindre end oksekød, fordi det generelt er mere fedtfattigt. Til gengæld bliver magert kyllingebryst beskattet nøjagtigt lige så meget som fede lår og vinger.

Professor Harald S. Hansen peger også på netop kyllingekødet som generelt bedre end andre typer af kød.

»Men svinekød er modsat oksekød også meget fint magert, hvis man skærer fedtet fra,« siger han med henvisning til, at fedtet i oksekødet sidder inde i musklerne.

Alligevel bliver svinekød straffet med en 20 procent højere sundhedsskat end oksekød, fordi grisene samlet set indeholder mere fedt end køer.

Dansk Industri: Butikkerne skal opkræve fedtskatten
Ole Linnet Juul fra Dansk Industri mener, at sagen understreger, at afgiften skal lægges på den færdige vare i supermarkederne og ikke på producenter eller grossister, som regeringen nu lægger op til.

»Som den er skruet sammen nu, fjerner den ethvert incitament hos forbrugeren og al transparens,« siger han.

Thorbjørn Christensen fra Skatteministeriet understreger, at der endnu ikke er skrevet et lovforslag om sundhedsskatten på fedt, og at det vil blive udformet »i dialog med de berørte parter«.

Skatteministeriets eksempler på sundhedsskat

.

VægtAfgifts.-grundlag pr 100 gNuværende prisAfgift på 13,50 kr.
Ny pris, kr. .
Afgift på 13,50 kr.
Ændring procent

.

Hk. oksekød 9-15 pct.500 g1033,334,142,5

.

Entrecote500 g1092,893,640,9

.

Hk. svinekød 9-15 pct.500 g1219,9520,965,1

.

Medisterpølse500 g1226,527,513,8

.

Koteletter500 g1231,2532,263,2

.

Hel kylling1600 g3,459,9560,871,5

.

Kyllingebryst500 g3,441,6541,940,7

.

Piskefløde250 ml24,88,59,5512,3

.

Creme fraiche 18 pct.500 g1215,9516,966,3

.

Smør (dansk)250 g51,815,517,6914,1

.

Kærgården250 g39,513,9515,6211,9

.

Margarine 60 pct.400 g1867,5325,4

.

Olivenolie1 liter1338,9541,717,1

.

Rapsolie1 liter6,49,9511,0310,9

.

Franske kartofler250 g13,87,58,087,8

.

Fedtfattige franske kartofler220 g2,919,9520,070,6

.

Ost 45+500 g16,734,435,814,1

.

Ost 30+500 g10,436,837,682,4

.

Digestive400 g84,955,6313,6



07. maj 2010 kl 07:59

Rolf Hansen

Lav den dog om...

Fedt skal vi have, men lav en afgift på fødevarer der både har højt sukker/simple kulhydrater og fedt indhold på samme tid, det er sku dem der er usunde og feder og iøvrigt er unaturlig kost for kroppen.

Tag dog og brug forskningen når nu vi specielt her i Danmark forsker så intensivt i det!

En afgift på kød giver ingen mening, vi skal have kød, og det er jo ikke for sjov at læger og kosteksperter faktisk råder folk som skal tabe sig til at spise kød og absolut ikke droppe det i deres daglige kost.


07. maj 2010 kl 08:01

Torben Christensen

Hvad bliver det næste?

Det er simpelthen utroligt, hvad de finder på inde på Christiansborg, det er helt korrekt, at det er en pengemaskine uden hold i virkeligheden og man venter på, hvor næste skat bliver indført. Brug dog den tid I har tilbage, som regering til at få styr på den "Grønne" debat.

Min politiske overbevisning har taget en drastisk ændring og jeg stemmer anderledes næste gang


07. maj 2010 kl 08:17

avatar

Christian Munch-Petersen

Penge i kassen

Troels Lund Poulsen sagde i går, at afgiften er nødvendig for at finansiere skattelettelserne - altså for at få penge i kassen.

Derfor kunne en anbealing være, at droppe kødafgiften, og i stedet sætte afgiften op på benzin og diesel.

Det giver meget lettere penge i kassen - helt uden ny administreation - og så har det grønne effekter, som andre ovenfor også efterlyser.


07. maj 2010 kl 08:33

Bjarne Astrup

Re: Penge i kassen

Ja, eller de kunne bare sætte bundskatten op. La' nu vær med at sige at vi får skattelettelser når det reelt er skatteomlægninger.

Fuldt finansieret, vha. af dynamiske effekter og fødevarestigninger. Yes yes...


07. maj 2010 kl 08:54

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Penge i kassen

Troels Lund Poulsen sagde i går, at afgiften er nødvendig for at finansiere skattelettelserne - altså for at få penge i kassen.

Derfor kunne en anbealing være, at droppe kødafgiften, og i stedet sætte afgiften op på benzin og diesel.

Disse ,,skattelettelser" kunne jo også finansieres gennem de besparelser, man opnår, ved at skære private sygehuse ud af finansloven igen.


07. maj 2010 kl 09:06

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Re: Penge i kassen

Eller man kunne forestille sig, at de undlod at give arbejdsgiverne disse tilskud, der sjovt nok netop er ca. 1 milliard:

http://ing.dk/artikel/108555-o...fter


07. maj 2010 kl 09:56

Henrik Eriksen

Det må altså siges!

Det er utroligt at nogen regering kan finde på at basere sin økonomi på afgifter på de ting, de officielt helst så vi holdt op med at gøre/bruge.


07. maj 2010 kl 10:42

Martin Sørensen

kø ved grænse butikkerne,

Jeg kan allerede se køen ved de tyske grænse butikker hvor danskerne søger kød asyl. for VKO´s forbuds Danmark, nej apsurt og grotæsk har helt enkelt fået en ny betydning takkevære denne lovgivning, du er helt enkelt dum hvis du ikke køre til tyskland og køber alle dine vare i fremtiden. så huraaa for grænse butikkerne


07. maj 2010 kl 11:21

Magnus Herhold

Sovet i timen!

Hvor der er skattelettelser til de rige, er der afgifter til de fattige. Læg kortene på bordet, man kan ikke lave skattelettelser når økonomien bløder og velfærden halter på sit højre ben.


07. maj 2010 kl 11:56

Søren Nielsen

mere valuta ud af landet

Endnu en "afgift"
Vi bruger formuger på forskning, som vi ikke bruger til noget.
Flæskesteg er magert kød, når man skærer fedtet af.
Hvad med at bruge energi på at lære os, hvordan vi skal tilberede og spise mad - det ved forskerne alt om, men det giver jo ikke skattekroner i kassen.
Det er forståeligt, at danske virksomheder flytter deres produktion til udlandet, hvor skatter og løn er billigere, og det er forståligt, at flere og flere køber boliger i syden, hvor de kan leve billigere, og her skal vi tænke på, at det er dem der tjener mange penge (og betaler høj skat), der forlader landet.
Fortsæt med det, og få en masse udlændinge til danmark, der kun skal have en lav løn (og lav skat) - hvis de da overhovedet får et arbejde.


07. maj 2010 kl 14:30

Vagn Hansen

Re: Sovet i timen!

Igen et eksempel på en uduelig regering. man siger man vil beskatte fedt, men vælger at beskatte mager svinefilet. Resultatet bliver, at co2forurenet kød hentet ind med fly fra Argentina slipper og vores egne magre grise beskattes som rent fedt. Hvor dum kan man være. Når det gælder den nuværende regering er der tilsyneladende ingen grænser. Kunne I ikke blot indstille jer på et minumumsniveau.???. Har i slet ingen eksperter involveret, og foregår det hele blot over nogle kraftige fadbamser, som vor statminister tidligere praktiserede med gode venner og partifæller på vores, skatteborgernes regning. Hvorfor har offentlig ansatte politikere iøvrigt brug for repræsentation. De skal jo ikke sælge noget. De skal jo kun købe. Hvis jeg tager til Tyskland eller Jylland for at købe en dims, vil det da ikke falde mig ind at byde sælger på frokost for at lette købet. Er der noget i forretningslivet jeg har fuldkommen misforstået.


07. maj 2010 kl 20:43

Torben Ljunggren

Panikregeringen

Det er som om at mængden af tåbelige tiltag i regeringen er accelererende.Det må være i panik over dårlige meningsmålinger, at regeringen søger at overhale venstrefløjspartierne indenom med idiotiske forslag.Jeg tror ikke at den taktik vil bære frugt,men tværtimod få mange borgerlige vælgere, til at vende V&K ryggen til næste valg.


08. maj 2010 kl 15:29

avatar

Peter Jespersen

Pladder, ævl og bræk

Endnu en VOK-sviner, minder om den hævede afgift på nødder og mandler - samtidigt postuleres det at skatteomlægningen er fuldt financieret.

Dette er en del af et ideologisk felttog, har intet med samfund, fremtidens velfærdssamfund eller sundhed.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.