»Der er ingen tvivl om, at cleantecher et vækstområde. Der er også fokus på at stimulere det fra regeringen, der bl.a. har nedsat den nye fornyelsesfond med 760 mio. kr., som i høj grad skal gå til grønne virksomheder,« siger Jannick Nytoft, der er administrerende direktør for brancheforeningen Danish Venture Capital and Private Equity Association.

Herudover satte regeringen sidste år 500 mio. kr. af til nye fonde, hvoraf én nok bliver en ren cleantechfond.

Ventureselskaber som Northzone Venture og Seed Capital har også netop rejst hundreder af millioner til nye fonde, og en stor del vil gå til cleantech. BankInvest New Energy Solutions begynder også snart at rejse en ny fond og investerer stadig fra en fond på 109 mio. euro fra 2006.

Investeringsmanager hos BankInvest Mads Møller mener, at der er flere ting, der gør energi og cleantech så interessant; bl.a. uafhængighed af Mellemøsten, stigende oliepriser og klimafokus. Og opmærksomheden gør opstartsvirksomhederne mere interessante at investere i.

»Der er sket enormt meget siden den første fond gik ind i feltet i 2002. Virksomhederne er mere modne, og teknologierne er mere konkurrencedygtige nu. For der er postet flere penge i det fra politisk og finansiel side, universiteterne og erhvervslivet har mere fokus på det, og det er muligt at tiltrække flere dygtige folk.«

Mads Møller fortæller, at BankInvests fokus er gået fra tunge kapitalkrævende investeringer som tidevandsmøller til teknologier, der gør det muligt at gøre ting billigere og mere effektivt, og som passer ind i de eksisterende værdikæder i forskellige industrier. For her får de en mere effektiv udnyttelse af deres kapital og mulighed for at sælge selskabet inden for en overskuelig periode til eksisterende industrielle selskaber.

De investerer maks. 10 mio. euro i et selskab og har f.eks. senest investeret i amerikanske Iosil Energy, som har opfundet en ny billigere teknologi til at producere silicium til solceller.

Seed Capital, der investerer i it, lifescience og cleantech og netop har rejst 435 mio. kr. til en ny fond, som de håber at få op på 750 mio. kr., siger noget af det samme. Managing partner Ulla Brockenhuus-Schack fortæller, at de længe har arbejdet med grønne virksomheder, men at det har fået større fokus og at de de sidste tre år har arbejdet med at blive skarpere.

»Cleantech er blevet et mere fremtrædende investeringsområde, og vi har brugt meget tid på at finde ud af, hvordan man kan tjene penge på det som et lille venturefirma. Det er meget vigtigt for os, at det ikke er store infrastrukturinvesteringer som Better Place eller bioethanolfabrikker, for vi har ikke kapital til så store investeringer. Men vi kan være med, når man introducerer nye komponenter, som har en gavnlig miljøeffekt, i en eksisterende infrastruktur.«

Som eksempler nævner hun virksomhederne SunFlake, der laver nye produktivitetsforøgende overflader til solceller, og Amminex, der leverer brændselsceller og en løsning til at fjerne NOxfra dieseludstødningen.

Hos Northzone Ventures er de på udkig efter lignende investeringer. De har lige rejst en ny fond på 90 mio. euro, som de regner med kommer op på 150 mio. euro. Dem vil de over tre-fire år investere i seks-syv virksomheder om året, hvoraf to-tre vil være danske og en del vil være cleantech.

Tidligere investerede de kun i informationsteknologi, og inden for cleantech holder de sig til samme strategi, som har fungeret inden for it, fortæller partner Gregers Kronborg. Dvs. at de investerer 5-10 mio. euro og skal kunne se frem til en succesfuld exit efter højst syv år. De holder sig fra meget store investeringer, der tager lang tid. Det kan f.eks. være, at der skal bygges store fabrikker eller at teknologien skal i en vindmølle og industrien kræver syv-ti års bevis for, at det kan holde.

Genbrug af produktionsaffald giver til gengæld muligheder. Northzone har f.eks. investeret i norske Innotech Solar, som har udviklet en teknologi, der analyserer, hvorfor solceller ikke virker, og programmerer en laser til at forvandle dem til fuldt fungerende solceller, der kan sælges til markedspris. Et andet selskab udnytter, at der ved produktionen af bl.a. solcellerbruges forskellige dyre olier og kølemidler, der ender som en giftig 'suppe', som er svær og dyr at bortskaffe. De deler 'suppen' op i olie og kølemidler igen og sælger dem retur.

»En fantastisk forretning, som løste et affaldsproblem for branchen. Den type affaldscases tror jeg, der kan være mange af, men det kræver en entreprenør, der forstår produktionsprocesserne og er kreativ nok til at gennemskue, at her er et affaldsstof, som man kan gøre noget med,« siger Gregers Kronborg.

Potentialet er dog afgørende, og det er vigtigt, at entreprenørerne forstår, at investorerne ser hundredvis af investeringsmuligheder og afviser mere end ni ud af ti. Ikke fordi de er dårlige ideer, men fordi de ikke kan blive store og værdifulde nok.

»Vi vil hellere investere 5 mio. euro og få 50 mio. euro tilbage, end investere 1 mio. kr. og få 10 mio. kr. tilbage,« siger Gregers Kronborg.

Virksomheder kan blive valgt fra, fordi de kun har potentiale til at blive store i Skandinavien og ikke globalt.

»Nogle gange er det også et spørgsmål om entreprenørens ambitioner, for de har det med at være forsigtige og sige, at de kan få en omsætning på 25 mio. kr. i Danmark. Men hvis de kommer med en gennemarbejdet plan og siger, at det kan blive så og så kæmpestort på verdensmarkedet, demonstrerer det meget mere seriøsitet og modenhed. Der er måske fem-ti ideer om året i Danmark, der kan nå sådan et niveau,« siger Gregers Kronborg, men understreger, at investorerne ser meget forskelligt på det.

Northzone har f.eks. investeret i danske Asetek, der laver vandkøling til personlige computere til en pris på 30-50 dollar, de har en stærk patentportefølje og sælger til de store pc-producenter. Og potentialet er stort.

»Hvis bare fem-ti pct. af de computere, der har mest brug for køling, begynder at bruge vandkøling, har selskabet mulighed for at sælge ind i et marked på en mia. dollar. Det er bare en lille dims, men rigtig mange, hvis de bliver verdensledende.«

For BankInvest er et stort økonomisk potentiale også vigtigt.

»Der skal selvfølgelig være et meget stort marked, så der er mulighed for at vækste og få markedsandele,« siger Mads Møller og understreger, at forretningen skal have et globalt islæt, ellers er det ikke interessant.