Slum-alarm skal lede kommuner på sporet af møghuse
Et nyt it-værktøj er på vej til kommuner, der vil kortlægge dårlige boliger. Der vil blive mere og mere brug for kortlægning efterhånden som tusindvis af boliger bliver forladt i de kommende år.
Hjørring Kommune er en af de få, der metodisk har kortlagt dårlige boliger i landområderne. Det har kommunen brugt til at prioritere midler til nedrivning og byfornyelse til de områder, hvor effekten formodes at være størst: Det turisttunge kystbagland, naturområder og potentielle bosætningsområder i nærheden af motorvejen. Kortlægningen viste, at knap halvdelen af boligerne var tomme, især i den sydlige del af kommunen. (Kilde: Hjørring Kommune)
Læs også
Dårlige huse er dyre for fattige kommuner. For boligerne er billige og tiltrækker fattige familier på overførselsindkomst. Derfor vil mange kommuner gerne have et overblik over, hvor møghusene er, så ejerne eller kommunen kan rive dem ned - eller sætte gang i en renovering.
Men det er både svært og dyrt at opspore husene, fordi der i dag ikke findes nogen enkel måde, hvorpå alle de oplysninger, der findes i myndighedernes registre om både boliger og beboere, kan kombineres. Men det er præcis, hvad et nyt it-program skal gøre, fortæller seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
»Vi skal prøve at kombinere fysiske og sociale data. Det er eksempelvis begrænset hvad man kan få ud af at kigge i BBR alene, men hvis man kombinerer det med oplysninger om folks indkomst, deres alder, og hvor lang tid de har boet der, så kan vi måske stykke noget sammen.«
Gode erfaringer
At der er brug for værktøjet beviser erfaringer fra Hjørring Kommune. For tre år siden gik kommunen i gang med at kortlægge områdets dårlige boliger ved at sammenkøre data fra forskellige kilder.
Bruttolisten indeholdt omkring 2.500 potentielle problemboliger, så sammen med to studentermedhjælpere kørte kommunens ansvarlige for området, Bente Mouritzen, rundt til samtlige boliger på listen for at vurdere, hvilke der reelt var problemer med.
Rundturen resulterede i en liste med 225 boliger inddelt i tre kategorier efter forfaldsgrad. Efter kontakter til ejerne blev listen skåret ned til 172 boliger. Men listen skal jævnligt opdateres, og derfor er der god brug for nye værktøjer, siger Bente Mouritzen.
»Hvis det kan ramme rimelig præcist, så vil det være et godt værktøj, for der vil hele tiden komme nye tomme boliger til.«
Men hun forudser problemer med at lave ordentlige søgekritierer.
»De boliger, vi endte med at have på listen, har meget forskellige forhold, så det vil ikke være let at lokalisere de rigtige ud fra data. Til gengæld kan vi se, at det hjælper at plotte dem ind på et kort, for hvis der ligger mange nedslidte boliger tæt sammen, så er der en stor sandsynlighed for, at de faktisk er nedslidte.«
Hjørring er en af de kommuner, der skal teste værktøjet, når SBi og samarbejdspartnerne i rådgivningsfirmaet Kuben og KMD snart er klar med de første versioner. Projektet er betalt af Social- og Indenrigsministeriet og ventes færdigt til efteråret.
