Vestas nye hovedkontor i Skejby kommer til at stå oven på Danmarks hidtil største jordvarme- og køleanlæg.
Vestas bygger Danmarks største jordvarmeanlæg
Verdens største vindmølleproducent investerer nu i et ekstremt jordvarmeanlæg med 36 km jordslange. Firmaets nye, lavenergi-hovedkontor skal nemlig bygges helt uden forbindelse til det billige, århusianske fjernvarmenet.
Læs også
Læs mere om
I morgen fredag, når Vestas direktør Ditlev Engel anbringer den første sten i byggeriet af Vestas nye hovedkontor i Skejby, bliver det samtidig startskuddet til opførelse af Danmarks hidtil største jordvarme- og køleanlæg.
»Der skal lægges 36 km jordvarmeslange ned i jorden mellem hovedbygningen og den nuværende kontorbygning. Jeg har prøvet at google de største jordvarmeanlæg i landet, men jeg har ikke fundet nogen større end 7 km jordslange. Så Vestas' nye anlæg bliver det største nu,« siger Vestas project manager Lars Henriksen.
Han understreger, at det ikke er hensigten af slå rekord, men at gøre en god investering. Jordvarme- og køleanlægget vil spare 700.000 kroner på Vestas' varmebudget, set i forhold til en fjernvarmeløsning af samme størrelse. Og det til trods for, at fjernvarmen er meget billig i Århus.
»Anlægget vil ifølge beregningerne tjene sig selv hjem på mindre end 10 år,« siger han.
Hovedbygningen får et etageareal på 28.000 kvadratmeter inklusive kælder.
Kompromisløst energivenligt hus
Jordvarmeanlægget skal både varme op og køle ned, for huset får store glasarealer, også mod syd hvor varmeindstrålingen kan blive betydelig. Men for at hjælpe jordvarmeanlægget med den store opgave får huset også en såkaldt "intelligent solafskærmning", som bliver i stand til at holde 90 procent af varmestrålingen ude om sommeren. Samtidig dæmper den også lysindfaldet med op til 80 procent, når sommersolen vil lege drivhus med de store glasfacader.
Solafskærmningen består af automatiske skodder, som bevæger sig op og ned foran vinduesarealet. Skodderne består af klart glas med en silketrykt film inde i glasset. Ud over at skærme for solvarmen om sommeren virker skodderne også om vinteren, når varmentabet skal bremses i den modsatte retning.
Det styres alt sammen af en central styringsendhed. Dog kan folk, der arbejder bag ruderne, vælge en personlig indstilling, hvis de ønsker mere lys eller skygge end automatikkens forprogrammerede valg. De får lov at bestemme, indtil sensorer i bygningen opfatter, at medarbejderne forlader kontorerne, og derpå overtager den "intelligente" automatik igen styringen af skodderne.
Men trods hjælpen fra solafskærmningen skal jordvarmeanlægget alligevel køle bygningen dobbelt så meget om sommeren, som den skal opvarmes om vinteren.
Der vil gå sport i lavt energiforbrug
Ingeniør Sune Birk Kerndrup fra Cowi, som har været leder af projektet, fortæller:
»Det bliver et hus i lavenergiklasse 1, så vi regner ikke med, at jordvarmeanlægget skal producere ret meget varme uden for de koldeste måneder af året. Det er fra starten bestemt, at der ikke skal være nogen reservetilslutning til fjernvarme. Jordvarmen skal kunne levere det, der er behov for.«
Jordvarmeanlægget bliver et lavtemperatur-anlæg, og det bliver suppleret med varme fra en vandfyldt solfanger på cirka 350 kvadratmeter. Ved siden af solfangeren på taget bliver installeret et 600 kvadratmeter solcelle-anlæg, som skal producere en del af den energi, der skal drive jordvarmeanlægget.
»Lavenergiklasse 1 betyder, at husets energiforbrug skal være 50 procent bedre end bygningsreglementet foreskriver. Det er meget, og derfor er huset nødt til at producere noget energi selv,« siger han.
Vestas er med dette byggeri gået alvorligt til makronerne, når det drejer sig om energibesparelser og bæredygtighed.
Husets energiforbrug bliver synligt for medarbejderne, og ikke bare huset som helhed, men også hver afdeling får sit display, så folk kan holde øje med, om de bruger mere energi end de andre afdelinger. Det skal motivere til at huske at slukke for computere og andre strømforbrugere, når folk går hjem fra arbejde.
Desuden skal huset LEED-certificeres til platin-niveau. Det betyder blandt andet, at der stilles skrappe krav til byggematerialer, såsom armeringsstål, der skal kunne genbruges. Og der bliver stillet krav til håndværkerne om, hvordan affald skal bortskaffes, og om at de skal spare på energien, mens de bygger.
»Planen er, at jordvarmeanlægget skal være færdigt så tidligt, at det kan bruges til udtørring af bygningen, mens den bliver opført,« siger Sune Birk Kerndrup. Derved spares energi til de traditionelle varmekanoner.
Ingen tundra på Vestas' grund
Dimensioneringen af det store køle- og varmepumpeanlæg er udført af ingeniørerne Morten Deding og Steffen Thomsen fra Cowi.
Systemet er konstrueret til at hente 600 MWh op af de øverste 2,5 meter jord i et parkagtigt areal på 19.000 kvadratmeter, som skal ligge mellem den nye hovedbygning og den lidt ældre kontorbygning.
Det vil blive i stand til at levere en effekt på 1.200 kW køling og 750 kW varme på én gang. Strømforbruget ved maksimal ydelse er 200 kW. Kølemidlet er propan, som er CO2-neutralt.
»Det er jo et meget lidt energikrævende hus, så når for eksempel otte personer sætter sig ind i et mødelokale, så vil der være et behov for aircondition,« fortæller Morten Deding.
Sædvanligvis bygges sådanne store anlæg med separate jordvarme- og køleanlæg, men Vestas system er konstrueret som ét enkelt effektivt system, der både køler og varmer.
De 36 km jordslange er 40 mm i diameter, og de udlægges i såkaldte "slinky'er", det vil sige i en facon som en fladtrådt spiralfjeder. Slinky'erne udlægges i stjerner ud fra fem brønde. Hver slinky fylder cirka en meter i bredden, og der vil være cirka en meters mellemrum mellem hver. Anlægget skal fryse jordens fugtighed. Derved opnås et faseskift i fugten, som giver et effektivt varmebidrag til slangerne.
»Vil der komme et nordpolsagtigt miljø i den lille park, når overfladejorden skal aflevere op til 600 MWh hver vinter?«
»Nej. Der er foretaget grundige analyser af jordens beskaffenhed, og det er beregnet med en god sikkerhedsmargin, hvor meget varme, det øverste jordlag kan rumme. Når vi kommer hen til slutningen af fyringssæsonen, vil jorden været kølet lidt af. Men i løbet af sommeren vil solen varme den op igen. Det er altså i realiteten solvarme, der varmer bygningen op,« siger han.
»Men hvad så om efteråret? Vil jorden ikke tørre ud efter en lang sommers oplagring af husets overskudsvarme?«
»Nej. Sommervarmen skal fjernes med luftventilatorer.«
Det 28.000 etagemeter store kontorhus skal måske senere udbygges med yderligere 10.000 kvadratmeter, og det er der taget højde for i konstruktionen af varmepumpeanlægget. Desuden er der afsat plads til at udvide anlægget, hvis det skulle blive nødvendigt.
Komponenterne til den store køle/varmepumpe leveres af kølefirmaet Johnson Control i Århus.
