Når det midt- og vestjyske affaldsselskabet L90 til næste år begynder byggeriet af et nyt affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup nord for Silkeborg til 970 millioner kroner, vil de nye afgiftsregler for varmeproduktion sætte et tydeligt fingeraftryk på designet.

Anlægget skal afbrænde 220.000 ton affald fra de 13 ejerkommuner og forsyne Silkeborg og Viborg med fjernvarme, og Energistyrelsen har godkendt, at det affaldsgrundlag er tilstrækkeligt til at bygge værket. Tidligere ville netop mængden af affald være afgørende for, hvor stor afgift der skal svares til staten, men efter de nye regler, der trådte i kraft 1. januar i år, ligger afgiften i stedet på varmeproduktionen - en ændring der har mødt kritik i branchen, fordi det fjerner motivationen til at optimere varmeudnyttelsen.

For at udnytte varmen optimalt kan man lægge flere rør ind i kedlen - lidt ligesom med en radiator, hvor vandet (røggassen i kedlen) bliver koldere, og luften (vand til fjernvarme) bliver varmere, jo længere man bygger radiatoren. Men den løsning har L90 fravalgt som følge af de nye afgiftsregler. I stedet planlægger midtjyderne et anlæg, hvor varmeudnyttelsen ikke i lige så høj grad sker i kedlen, men ved at udvinde varme, når røgen renses. Den varme giver afgiftsreglerne nemlig rabat på.

»Vi skulle gerne ende på den optimale løsning, men det er et spørgsmål om, hvor vi udnytter varmen henne. Hvis det er selve kedlen, der optager varmen, så bliver vi afgiftsbeskattet af det, mod hvis den bliver optaget i røgrens, bliver vi ikke beskattet af det,« forklarer driftschef Jan Fletcher Hansen.

Der findes to måder at rense røgen på, hvor man samtidig kan udvinde energien. Ved våd rensning bliver røgen i to vasketårne oversprøjtet med fint forstøvet vand, der i det første tårn optager klor fra røgen. Ved det næste vasketårn stiger pH-værdien i røgen, fordi basen NaOH bliver tilføjet, og den højere pH-værdi gør det lettere at udskille svovl fra røgen.

Vandet, der bliver sprøjtet ned over røgen, optager varme fra røgen, som kan udnyttes med en varmeveksler. Ved den anden metode til at rense røgen bruger anlægget tør eller fugtig kalk i stedet for vand.

Elektricitet er også fritaget for varmeafgifterne, så L90 vil arbejde mod, at 30 procent af energien skal produceres som elektricitet på anlægget.

Det nye affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup er kun et af 11 i bunken af ansøgninger om nybyggeri eller ombygning hos Energistyrelsen. Før et affaldsselskab kan begynde at bygge, skal det nemlig søge om at få godkendt deres affaldsgrundlag - om der er nok affald til at forsyne anlægget.

Flere steder i landet er de første nye affaldsforbrændingsanlæg begyndt at ryge i udbud, men de fleste planer ligger længere ud i fremtiden. Flere endnu ikke afgjorte ansøgninger ligger helt tilbage fra starten og midten af 2008. Efter godkendelsen skal de nye anlæg i udbud og bygges. Derfor går der typisk fem-syv år, fra et selskab søger om at få sit affaldsgrundlag godkendt, til det nye anlæg står færdigt.

Om et år ventes de første byggekraner at blive kørt i stilling på Håndværkervej i Roskilde, hvor det fælleskommunale affaldsselskab Kara/Noveren har fået godkendt affaldsgrundlaget for at bygge en ny ovn på Roskilde Forbrændingsanlæg til 1,3 milliarder kroner. Det nye anlæg skal årligt forbrænde 200.000 ton affald, og når det efter planen står færdigt om tre år, vil der spares mange kilometers transport af affald.

Hvert år kører Kara/Noveren nemlig 70.000 ton affald til forbrænding på Fyn, Falster og i Slagelse, fordi kapaciteten er for lille på forbrændingsanlægget i Roskilde. Kara/Noveren er dog bundet af gamle kontrakter til at sende affaldet til Fyn indtil 2015.

»Det opfylder ikke nærhedsprincippet, og det er omkostningskrævende at sende affaldet over Storebælt,« siger Klaus W. Hansen, der erforbrændingschef hos Kara/Noveren.

Det er planen, at to gamle varmeproducerende ovnlinjer i Roskilde skal ombygges til også at producere elektricitet. Selskabet satser på en elvirkningsgrad på 22-24 procent og en totalvirkningsgrad på 90-95 procent - dvs. at næsten al energien i affaldet omsættes til varme og el.

Overgangen fra varme til kraftvarme bliver også en overgang fra vand til damp. Kara/Noverens gamle kedler varmer nemlig vandet op til 110 grader, mens den nye kedel vil varme vandet op til en damp på 425 grader ved et tryk på 50 bar for at producere mere el.

Et stigende befolkningstal er baggrunden for, at selskabet AffaldVarme Århus har ansøgt hos Energistyrelsen om at udvide kapaciteten på affaldsforbrænding med 105.000 ton om året til 355.000 ton, som behovet ventes at være i 2025. Hvor Danmarks Statistik på landsplan forventer en vækst i befolkningstallet på 5,7 procent i 2030, ventes stigningen at blive på 9,7 procent i Århus og de øvrige kommuner, der sender affald til forbrænding hos AffaldVarme Århus.

Men yderligere udbygning vil blive nødvendig. En rapport fra Rambøll konkluderer nemlig, at det århusianske selskab i 2035 skal brænde 417.000 ton affald om året. Tallet er baseret på Frida, der er Miljøstyrelsens model for fremskrivning af affaldsmængder.

Den bygger ud over befolkningstallet på flere forskellige parametre, men først og fremmest sammenhængen mellem økonomi og affaldsmængde. Den samlede affaldsmængde stiger nemlig i tider med god økonomi, hvor forbruget er højt og falder igen, når forbruget er lavt.