LTE-frekvenser tildelt fire teleselskaber
I dag blev LTE-frekvenserne i 2,5 GHz-båndet tildelt af IT- og Telestyrelsen. Alle fire mobiloperatører i Danmark fik en portion hver.
Læs også
-
IT- og Telestyrelsen skrottede danske bud på digitale teleauktioner
Læs mere om
Dokumentation
I dag blev hovedfasen af IT- og Telestyrelsens auktion over frekvensportionerne 2,5 GHz-båndet afsluttet.
Alle fire danske mobilselskaber havde budt på frekvenserne til næste generation af mobilt bredbånd, og alle fik en portion med hjem.
Selskabet 3 fik 2 x 10 MHz parrede frekvenser og 25 MHz uparrede frekvenser i båndet. TDC fik 2 x 20 MHz parrede frekvenser, og Telenor og Telia Nättjänster Norden AB fik hver 2 x 20 MHz parrede frekvenser og 10 MHz uparrede frekvenser.
Næste punkt i auktionsprogrammet er at afholde en tildelingsrunde, hvor hver af mobiloperatørerne skal byde på, om de så vil placeres øverst, nederst eller i midten af frekvensbåndet. Når det er afgjort, vil det også blive offentliggjort, hvad prisen bliver for de enkelte selskaber.
Ifølge IT- og Telestyrelsens tidsplan vil betaling og udstedelse af tilladelserne falde på plads i slutningen af maj eller begyndelsen af juni.






