blogs kategori-billede

Aluminium, plast, BMW'er og Zen

Af Rolf Ask Clausen,  onsdag 05. maj 2010 kl. 07:48

Bærende elementer af plast i bilen? I min bil? Plast?

De fleste bilkøbere vil nok være ligeglade. Men nogle enkelte af os vil gennemleve en refleksion a'la ovenstående ved synet af undervognen på en BMW Gran Turismo 550i.

Sagen er, at BMW med assistance af BASF og Contitech har skiftet en smuk aluminiumsbære-bjælke ud med en bjælke af plast. Derved er bjælken blevet 50 pct. lettere - ca. 1 kg.



Men plast? I sin tid foreslog en studiekammerat og jeg, at vi skulle gennemregne fælge af plast. Lærerne var ret hånlige, materialet ville aldrig blive stærkt nok. Men nu er vi der måske alligevel.

Noget andet er, at kombinationen af BMW og materialer fik mig til at tænke på en bestemt kvalitetsovervejelse og episode i "Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel". Kan I regne ud, hvad jeg tænker på?



05. maj 2010 kl 10:08

Anders Pedersen

Om at reparere en BMW med en stump blik

Der er en episode i starten af bogen, hvor hovedpersonen tilbyder at fixe sin rejsekammerats BMW motorcykel ved at lægge et stykke blik fra en øldåse ind mellem styr og bremsegreb, så grebet sidder fast igen. Men det vil kammeraten ikke høre tale om fordi det er noget klamp og sådan gør man ikke på en fin tysk motorcykel. Hovedpersonen tænker at han skulle bare have stukket en hvid løgn og sagt at blikket var en original BMW-del han tilfældigvis havde i sin værktøjskasse.


05. maj 2010 kl 11:05

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Om at reparere en BMW med en stump blik

Der er en episode i starten af bogen, hvor hovedpersonen tilbyder at fixe sin rejsekammerats BMW motorcykel ved at lægge et stykke blik fra en øldåse ind mellem styr og bremsegreb, så grebet sidder fast igen.

Netop den episode, jeg tænkte på.

Men det vil kammeraten ikke høre tale om fordi det er noget klamp og sådan gør man ikke på en fin tysk motorcykel. Hovedpersonen tænker at han skulle bare have stukket en hvid løgn og sagt at blikket var en original BMW-del han tilfældigvis havde i sin værktøjskasse.

Og der udfolder sig en ekstremt interessant diskussion om (idet faconen er den samme) præcis hvorfor alu-blikmaterialet fra en øldåse udgør ringere kvalitet end alu-blikmaterialet, der er klippet til hos BMW.

Hvor længe er det siden, du læste den bog?


05. maj 2010 kl 11:36

Søren Lund

.

.


05. maj 2010 kl 11:40

Søren Lund

.

.


05. maj 2010 kl 11:43

Søren Lund

Kulfiber-compound ?

Mon ikke der er tale om kulfiberarmeret plast ?

Der er ikke tale om kulfibervæv, men sprøjtestøbt plastcompound med ca 5 mm lange kulfibre, svarende til glasarmeret plast, bare med kulfibre og mange gange stærkere.

Jeg fik for nyligt en demonstration af Lehmann & Voss fra Hamburg
http://www.lehvoss.de/deu/kohl...html

Her taler vi om trækstyrke på op til 300 GPa og ikke mindst E-modul 30 GPa!

Det er ca 3 gange så stærkt som aluminium-støbegods, og 8 gange så stærkt som GAP.

Det virker jo enkelt, at blande små kulfibre i granultatet, og er det nok også for dem der inde i teknikken. Kunsten ligger i midlertid i at få plasten til at binde stærkt nok til kulfibrene.


05. maj 2010 kl 11:47

avatar

Michael Deichmann

Plast i køretøjer

For mange år siden sad jeg en aften hjemme hos Schrøder Cykler sammen med sønnen i huset, der var en jævnaldrende kammerat og så på at faderen loddede racercykler sammen til alverdens store navne. Vi havde en fælles ven som arbejdede på et glasfiberværk i nabobyen og snakken kom ind på hvis nu man istedet for magnesium og alluminium kunne lave fælge af glasfiberarmeret polyester, så kunne man godt nok lave nogle lette hjul.
Jeg kan huske min største bekymring var hvordan man sikrede styrke omkring hullerne til egerne :-)
Vi skulle have taget patent på det den næste dag, for idag er det jo fiberforstærkede polyester fælge som benytts til de mest hidsige cykler.
Ved brug i større målestok i biler så de egentligt bærende elementer også er i plast, kommer der jo nogle interessante ting ind med hvordan det opfører sig ved kollisioner. Der skal det jo gerne optage energien lige så fint som stålbjælker med harminika stykker indlagt her og der.


05. maj 2010 kl 11:49

Søren Lund

Underlige fejl !!!

Rolf, hvad dælen er det der sker, når ens indlæg flere gange efter hinanden bliver reduceret til få linier.

I ovenstående tilfælde ambuteret lige før URL'en, hvorfor jeg begge gange valgte at skrotte indlægget (erstatte med to punktumer).

Det er jo en fejl mange her på sitet slås med. Hvad er det der sker ?


05. maj 2010 kl 11:55

Bent Andersen

Re: Kulfiber-compound ?

Mon ikke der er tale om kulfiberarmeret plast ?

Et kig hos BASF afslører at det er polyamid med 50% glasfibre. Materialet kan injektionsstøbes direkte.

Bent.


05. maj 2010 kl 12:20

Søren Lund

Re: Plast i køretøjer

Ved brug i større målestok i biler så de egentligt bærende elementer også er i plast, kommer der jo nogle interessante ting ind med hvordan det opfører sig ved kollisioner. Der skal det jo gerne optage energien lige så fint som stålbjælker med harminika stykker indlagt her og der.

Mon ikke du tænker på kulfiberarmeret plast i traditionel forstand, altså med væv?

Det højeste niveau af kollisionssikkerhed får vi jo demonstreret næsten hver anden søndag på TV, hvor F1'ere kolliderer mod hinanden eller barriererne med 300 km/t, og kørerne efterfølgende stiger uskadte ud, og blot ærger sig over at være ude af racet.

Der er tale om en kombination af en, under forholdene, nærmest ubrydelig kulfibermonocoque, omgivet af kulfiberdele, der er nøje beregnet til at bryde ned i et bestemt mønster ved kollision.

Især nose conen skal opfylde meget høje krav til kollisionsoptagelse, for at bilen kan deltage:
http://www.f1fanatic.co.uk/201...deo/

Jeg kan ikke komme i tanker om et materiale, der klarer det bedre en kulfiber.


05. maj 2010 kl 12:23

Søren Lund

Re: Re: Plast i køretøjer

hvor F1'ere kolliderer mod hinanden eller barriererne med 300 km/t

- dog ikke med 300 km/t MOD hinanden!


05. maj 2010 kl 17:53

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Re: Re: Plast i køretøjer

hvor F1'ere kolliderer mod hinanden eller barriererne med 300 km/t

- dog ikke med 300 km/t MOD hinanden!

Om to (ens) racere der hver kører 300 km/t kolliderer frontalt, eller om de hver for sig kolliderer med en massiv barriere med 300 km/t er vel i princippet det samme. I begge tilfælde skal den enkelte bils bevægelsesenergi optages af dens egen deformation.


05. maj 2010 kl 18:47

Carsten Scherrebeck Møller

Zen og kunsten

Den bog var en øjenåbner i sin tid.

Forfatterens konklusioner er dog meget tvivlsomme. Han argumenterede for, at det var meget lettere at anvende en motorcykel med simpel teknologi, i forhold til en cykel fra BMW, argument, at den simple motorcykel meget let kan repareres, fordi teknologien er så simpel, at ejeren selv kan forstå, og fordi tilfældige hjælpere også kan, undervejs. Principperne var sådan cirka "Ved at tænke sig om" og "Rettidig omhu", og "Frihedsgrader". Samtidig er bogen en meget lang kompleks opremsning af alle de justeringer og hensyn som forfatteren er tvunget til at udføre og bekymre sig om, fordi hans simple motorcykel øjeblikkelig vil gå i stykker, hvis ikke at ejeren er opmærksom. Imens kan hans makker nøjes med at starte sin cykel og nyde turen, fordi BMW'en non-stop virker perfekt, et faktum som forfatteren ikke fatter, hans angst begrundet i, at HVIS den tyske motorcykel går i stykker, da kan ingen som er nær, reparere den. Hans makker er helt ligeglad, for han ved, som forfatteren ikke tænker på, at hvis han blot overholder servicebogens krav om servicetilsyn med sjældne faste mellemrum, vil BMW'en ikke svigte ham. En sjælden klar sammenligning imellem tysk grundighed og amerikansk lemfældighed. Forfatteren hælder desuden sin olie ud, hvor som helst i naturen.

Der er et faktum om produkter, at godt fabrikerede komplekse produkter, giver et simpelt og bekymringsfrit liv for ejeren. Dårligt fabrikerede simple produkter, giver et komplekst stressfuldt liv for ejeren.

Tilbage er, at "frihedsgrader" er meget vigtigt i vor komplekse ledelse af teknologiprojekter.


05. maj 2010 kl 19:27

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Plast i køretøjer

hvor F1'ere kolliderer mod hinanden eller barriererne med 300 km/t

- dog ikke med 300 km/t MOD hinanden!

Om to (ens) racere der hver kører 300 km/t kolliderer frontalt, eller om de hver for sig kolliderer med en massiv barriere med 300 km/t er vel i princippet det samme. I begge tilfælde skal den enkelte bils bevægelsesenergi optages af dens egen deformation.

Korrekt. Og ingen af delene overlever de, uanset hvor stødabsorberende man laver de 60-70 cm nose cone. Intet menneske kan klare G-påvirkningen af en decelleration fra 300-0 kmt på kun 60 cm.

Hvis en med 300 kmt kolliderer med en der holder stille eller kommer på tværs, så deler de jo påvirkningen.

Det er kun meget få steder på en F1-bane muligt at ramme noget stationært vinkelret på, med 300 kmt, og disse er som regel afdækket med flere rækker dæk, og selve barrieren er også fleksibel.

Alligevel er det afgørende for at de mange uheld går godt, dels at monocoquen er så hård at selvom resten af bilen splittes ad i atomer, så kurer køreren videre i en uskadt monocoque, dels at monocoquen er polstret til at beskytte kørerens krop og hoved ved slaget, dels at alle monocoquens omgivende dele er designet til at afbøde slaget, og at de dele der har anden funktion ikke trænger gennem monocoquen ved kollisionen, og endelig at brændstoffet bliver i tanken, uanset næsten hvad der sker.

Der er altid en risiko, men statistikken er jo imponerende. De uheld vi sidder og ser hver anden søndag, 99% af dem med harmløse udfald, ville jo være veritable dødsulykker ude i trafikken, og var det som regel også i 60-70'ernes F1, trods væsentligt lavere hastigheder.


05. maj 2010 kl 20:42

Klaus Brebøl


05. maj 2010 kl 20:59

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Citroen SM - fiberarmerede plastfælge

http://www.citroen-sm.org/wiki...eels

Så din lærer tog grumme fejl.

Virkelig interessant! Og langt foran vores tid.

Specielt kilden her http://www.hemmings.com/hmn/st...html er meget forklarende.

Men hvorfor er der så ikke plasthjul på vores biler i dag?


05. maj 2010 kl 22:16

avatar

Peder Wirstad

Re: Zen og kunsten

Den bog var en øjenåbner i sin tid.

Forfatterens konklusioner er dog meget tvivlsomme. Han argumenterede for, at det var meget lettere at anvende en motorcykel med simpel teknologi, i forhold til en cykel fra BMW, argument, at den simple motorcykel meget let kan repareres, fordi teknologien er så simpel, at ejeren selv kan forstå, og fordi tilfældige hjælpere også kan, undervejs.


Først må jeg indrømme, at jeg ikke har læst bogen særligt grundigt, da min egen "livsfilosofi" havde bragt mig til erkendelse af det samme, så det blev med at "bladre" den igennem og glæde mig over en parallel oplevelse.

Zen er et "helhedsprincip" - en slags oplevelsesfilosfi, der er bedst kendt ved disciplinen "zenbueskydning":
Hele oplæringen består i at gør buen og handlingen til en fuldstændigt integreret del af kroppen - f.eks. som måden man ubevidst bøjer hvert eneste led i sin krop under løb.

Det er altid en illusion at tro, at man får "det perfekte" i form af en ting, som man ikke må forstå.
Det bliver til "den vestlige verdens syge" - nemlig mer vil have mer - "det perfekte bliver nemlig altid mere "perfekt".

Når din hverdags ting er ting, du forstår, og som indgår i dine oplevelser, da kan du have samme glæde med de samme ting hele livet - vedligeholdelsen bliver en del af oplevelsen - ikke en irriterende afbrydelse af den.

Mvh Peder Wirstad


05. maj 2010 kl 23:19

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Zen og kunsten

Når din hverdags ting er ting, du forstår, og som indgår i dine oplevelser, da kan du have samme glæde med de samme ting hele livet - vedligeholdelsen bliver en del af oplevelsen - ikke en irriterende afbrydelse af den.

Jeg forstår Windows Xp. Men, min vedligeholdelse er irriterende afbrydelser. Jeg forstod som barn min Optimistjolle af ædeltræ, men at vedligeholde den jolle, dens træ og lak, var et mareridt. Heldige var de drenge i sejlklubben, der allerede dengang havde joller af glasfiber, de kunne nyde sejladserne og koncentrere sig om at sejle. Jeg forstod min supermoderne Everton knallert, jeg adskilte den hver eneste eftermiddag for at gøre den en lille bitte smule bedre, men sidenhen blev det en irritation, at skidtet ikke kunne holde i ret mange timer ad gangen, teknologierne var utroværdige.

Jeg kan huske mit første Swatch. Se, et sådant armbåndsur af plast var en revolution, omtrent intet som helst at bekymre sig om, det virkede relativt set perfekt i forhold til hidtidige normale typer - Zen! Jeg husker også min allerførste oplevelse med at anvende en McIntosh computer fra Apple, en revolution af simpelhed med enorm kompleksitet skjult i indmaden, intet som helst for mig at bekymre mig om, jeg kunne fokusere på mit projekt, og som reddede mig i London dengang, mit udbytte derfra var mangefold den pris som et sådant lille teknologisk mirakel kostede dengang. Zen!

Som fører mig til: Zen-drømmen om simple fuldkomne levemåder, er en misforståelse, hvis der deri ligger at vi selv skal vedligeholde alt. Hvis vi ønsker os et simpelt fredeligt liv uden stress, så skal vi anvende komplekse redskaber der er så komplekse at vi ingen chancer har for at reparere spor på dem, og til gengæld skal disse varer på deres overflader virke perfekt på intuitive måder helt uden behov for træning eller hjælp. Der findes desværre ikke ret mange af sådanne varer i verden. For eksempel er en puk til ishocky temmelig perfekt, ægte Zen. Derimod, jeg har en af Nokias forholdsvis temmelig dyre telefoner, en telefon som hardwaremæssig er et vidunder, synes jeg, og som softwaremæssigt er en høstak af makværk af uforståeligheder som ærgrer mig i grader så grusomme at jeg ønsker at det selskab skal gå konkurs og give bedre plads til kompetente markedsdeltagere, fx Apple. Kunsten er at indpakke kaos og kompleksitet, så vi mennesker intet behøver at bekymre os om, andet end at opleve, som Nokia intet har fattet af. Dette mål om den perfekte simpelthed, forudsætter at arkitekter er involveret, fordi ingeniører er ude af stand til at skabe andet end den teknologiske indmad, som vel at mærke er en stor kunst i sig selv, men uforståeligt for andre end for ingeniørerne selv. Nokia er fx baseret således på ingeniører, mens fx Apple er baseret på arkitekter. Hvorfor købte jeg ikke en iPhone? Jeg undlod, fordi alle skriver om, at samtale-lydkvaliteten er dårlig, i forhold til den Nokia-telefon som jeg har valgt mig. En lille frelse, at når jeg lytter til telefonen, bliver mine ører ikke irriteret af digital forvrængning. Zen Miniature. Jeg ville allerhelst have købt mig en telefon der har samme hardwaremæssige kvalitet og som kun evner at bladre i numre, for dette er en grad af kompleksitet som min stakkels hjerne evner at forstå, men, så Zen-agtige vidunder-telefoner produceres slet ikke. Jeg spiller på et Yamaha-instrument, som det tog mig halvandet år at lære at forstå, jeg mener brugerfladens menuer, for de består af en høstak af kaos af menuer, tusindevis af funktioner, og hvoraf samtlige burde have været pakket bort bag en simpel letforståelig brugerflade. Overhovedet ikke Zen.


06. maj 2010 kl 04:19

Søren Lund

Re: Re: Citroen SM - fiberarmerede plastfælge

Men hvorfor er der så ikke plasthjul på vores biler i dag?

Det er der vel også, i hvert fald i mindst ligeså høj grad som dengang.

Fælge til race fremstilles ofte i kulfiber, så de bliver super lette og formstabile, hvilket jo er indlysende fordele for køreegenskaberne.

Men de er selvfølgelig også rasende dyre, og monteres derfor, udover på racere, kun på de rigtigt dyre sportsvogne, såsom McLaren F1, og som ekstraudstyr på Lamborghini.

- Nå, ja, selvfølgelig kan man da også købe dem og skrue dem på sin brian-bil, hvis man har sparet tilstrækkeligt mange lærlingelønne sammen.
http://www.carbonfibergear.com...eel/

Men det adskiller sig jo heller ikke væsentligt fra Citroén SM, som heller ikke var hvermandseje, og de var jo ifølge linket netop beregnet til at optimere bilens køreegenskaber til rally, og jeg gætter på de også har været rasende dyre den gang, sammenlignet med alle andre typer fælge.

Det spændende er dog, at historien om kulfiberfælgene går helt tilbage til dengang, og starter hos Michelin og Citroén. Idag kommer kulfiberfælge jo ikke som nogen overraskelse.

Skulle der være noget mere hvermandseje over plastikfælge, ville sprøjtestøbte fælge i kulfiberarmeret plast, som det jeg beskriver i mit tidligere indlæg, og som jeg også formoder er brugt til BMW-bærebjælken, nok være en oplagt mulighed.

De vil blive lettere og mere formstabile end alufælge. Om de vil blive dyrere ved jeg ikke.

Det er nu ikke en tanke jeg er særligt begejstret for. Kulfiberarmeret plastik er ikke velegnet til genbrug, mens aluminium og stål bare kan smeltes om, - så den dag der sidder 4 plastikfælge på alle vores biler, har vi tilføjet verden endnu en miljøbelastning.


06. maj 2010 kl 09:00

avatar

Karl Kaas Laursen

Re: Re: Re: Re: Re: Plast i køretøjer

Intet menneske kan klare G-påvirkningen af en decelleration fra 300-0 kmt på kun 60 cm.

Den afledte af "hastighed" er "accelleration" - også selvom den slår sine folder på en endimensionel manifold med negativt fortegn. ;)


06. maj 2010 kl 09:09

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Plast i køretøjer

Øh! Karl Kaas Laursen, Hvad mener du?


06. maj 2010 kl 09:11

Bjarke Mønnike

Søren Lund

Jeg tror at dine problemer med sitet skyldes at at det ikke er vandt til så korte indlæg fra dig :0)


06. maj 2010 kl 09:37

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Zen og kunsten

Et godt indlæg Carsten.

Jeg går forøvrigt stadig med mit Swatch ur fra 1986 og som er det eneste urmærke der har overlevet og kan overleve på mine håndled og jeg har reserver til resten af livet :-)

Din utilfredshed med Nokia kan jeg sagtens forstå, men produktet er ikke fremstillet specielt for folk der har alt.......Japanere er forrygende fikserede på at alle knapper skal have mindst ti funktioner og jo flere funktioner der kan fremkaldes med to eller tre knapper jo lykkeligere er de......jævnfør menuhelvede på de digitale kameraer og de egenskaber de udstyres med. Telefon, voice recorder,MP3 anlæg,GPS....jow de kan også fotografere.
Men Nokias billigste apprater til 300 kr er tilstrækkelige til al telefoni og de virker fortræffeligt en uge uden opladning.

Tilbage til din Everton, der sikkert ville have kunnet kørt i mange år uden problemer hvis du havde undladt at skille den ad hele tiden....på den anden side så fik du lært lidt om motorer.

Jeg er tilgengæld ikke enig i dine betragtninger om at alt skal laves til konceptprodukter der funktionerer godt i en periode, hvor de ved malfunktion enten kastes over højre skulder eller skal på et specialværksted for at genvinde helbredet.

Jeg har inden min sidste bil her kun haft biler jeg i nødstilfælde kunnet reparere selv der hvor den opgav ævret.
Den sidste her koster dobbelt så meget at blive fragtet til mekaniker(fordi jeg ikke er medlem af Falck)fra bagsværd til Allerød, som det koster at få den repareret!


06. maj 2010 kl 09:55

Bjarke Mønnike

Rolf

På Citroën BX anvendtes også plast i udstrakt grad.

Kølerhjelm, kofangere og baggagerumsdør, samt flere andre karrosseridele var af plast, hvilket var medvirkende til den lave vægt af 1,4 modellerne på 876kg(900kg). Dengang en sensation, Idag er så godt som alle kofangere af plast på alle bilmærker.

Ydermere er motorrummet i de fleste biler i dag fyldt op af en masse "imponator" plast, hvis eneste formål er at bilde folk ind, at de får en masse for deres penge :0)

Men hvorfor skulle plast ikke kunne holde i biler, når det kan det i fly, stål er bare stadigt mange gange billigere end plast.


06. maj 2010 kl 10:50

Martin Leong

Re: Kulfiber-compound ?

Jeg fik for nyligt en demonstration af Lehmann & Voss fra Hamburg
http://www.lehvoss.de/deu/kohl...html

Her taler vi om trækstyrke på op til 300 GPa og ikke mindst E-modul 30 GPa!

Det er ca 3 gange så stærkt som aluminium-støbegods, og 8 gange så stærkt som GAP.

Her menes vist 300 MPa :-)

Et E-modul på 30 GPa er vel i sig selv ikke specielt imponerende (Aluminium ~70 GPa) uden at vi kender densiteten.


06. maj 2010 kl 10:59

Søren Lund

Re: Re: Kulfiber-compound ?

Her menes vist 300 MPa :-)

Ups! Ja, der menes selvfølgelig 300 MPa ;-)


06. maj 2010 kl 12:23

avatar

Michael Deichmann

Re: Re: Re: Citroen SM - fiberarmerede plastfælge


Det er der vel også, i hvert fald i mindst ligeså høj grad som dengang.

Jo mere man dykker ned i bilhistorien, jo mere opdager man at der i de moderne biler ikke er ret meget nyt under solen. Det der sker er bare kendt men dyr teknik bliver billigereog derved dukker up i almindelige biler.
Det er det der er baggrunden for min provokerende statement at der intet nyt er sket indenfor bilindustrien siden 1932 - blot rafinering af de løsninger man havde.
Det kan selvfølgelig gradbøjes, men et hjul af plast er stadig lige så meget hjul som de 30"x3 1/2 hjul på min Ford T med eger af ædelt amerikansk hickory. Hvis man derimod kunne lave bilen så let med plast så hjulene kunne undværes og bilen svæve, se DET ville være et teknologisk gennembrud i kerneteknologien.


06. maj 2010 kl 12:55

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Citroen SM - fiberarmerede plastfælge

Det kan selvfølgelig gradbøjes, men et hjul af plast er stadig lige så meget hjul som de 30"x3 1/2 hjul på min Ford T med eger af ædelt amerikansk hickory.

Ja, de er jo stadig runde, og det var de endda også før Ford T'ens tid.

Ingen har åbenbart mod på at prøve noget nyt ;-)


06. maj 2010 kl 19:46

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Re: Re: Re: Citroen SM - fiberarmerede plastfælge

Det er det der er baggrunden for min provokerende statement at der intet nyt er sket indenfor bilindustrien siden 1932 - blot rafinering af de løsninger man havde.

Om det er korrekt eller ej afhænger jo af abstraktionsniveauet. Tingen "bil" med fire hjul osv. har jo ligget fast meget længe. Det samme har tingen "4-cylindret motor". Tingen "lambdastyring" er derimod langt nyere. Det samme kan man sige om tingen "DSG-gear" med dobbelt kobling og alt det.

Hvis man derimod kunne lave bilen så let med plast så hjulene kunne undværes og bilen svæve, se DET ville være et teknologisk gennembrud i kerneteknologien.

Men hvis den kom, ville du jo sikkert bare hive nogle af flyvebilerne frem.

At dyre teknologier bliver billigere og finder vej ind i husholdningsbilerne er selvfølgelig rigtigt.


06. maj 2010 kl 21:56

Klaus Brebøl

Re: Re: Citroen SM - fiberarmerede plastfælge


Virkelig interessant! Og langt foran vores tid.

Men hvorfor er der så ikke plasthjul på vores biler i dag?


Kan det være et spørgsmål om varme?
SM-en deler undervogn med D-modellen med forhjulsbremsernes skiver inde ved differentialet.


08. maj 2010 kl 13:41

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Re: Citroen SM - fiberarmerede plastfælge

Tingen "lambdastyring" er derimod langt nyere. Det samme kan man sige om tingen "DSG-gear" med dobbelt kobling og alt det.

Jo, men netop brændstofstyringen er vel det eneste der har ændret sig radikalt siden din Citroëns dage. Væk er karburatorer (hurra!) og indirekte indsprøjtning er på vej ud også. Ventilstyring er blevet lidt mere avanceret, men ventilerne er stadig mekanisk styret af knastaksel og drevet af rem/kæde. Ikke særligt imponerende.

DSG er teknologisk heller ikke ret imponerende. Det er "bare" to gearkasser med to koblinger bygget sammen i een enhed. Glimrende ingeniørarbejde, men ikke revolutionerende.


09. maj 2010 kl 11:42

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Citroen SM - fiberarmerede plastfælge

Tingen "lambdastyring" er derimod langt nyere. Det samme kan man sige om tingen "DSG-gear" med dobbelt kobling og alt det.

Jo, men netop brændstofstyringen er vel det eneste der har ændret sig radikalt siden din Citroëns dage. Væk er karburatorer (hurra!) og indirekte indsprøjtning er på vej ud også. Ventilstyring er blevet lidt mere avanceret, men ventilerne er stadig mekanisk styret af knastaksel og drevet af rem/kæde. Ikke særligt imponerende.

Der sker nu en hel del på ventilaktiveringen, hvis man kigger efter!

DSG er teknologisk heller ikke ret imponerende. Det er "bare" to gearkasser med to koblinger bygget sammen i een enhed. Glimrende ingeniørarbejde, men ikke revolutionerende.

Interessant diskussion: Definer "revolutionerende"!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.