IDA: Fossil-frit Danmark er en god forretning
Oppositionens foreslåede klimaplan minder meget om Ingeniørforeningens 2050 Klima-plan. Ifølge dén er det en god forretning for samfundet at omlægge til vedvarende energi.
Læs også
-
Oppositionens klimaplan: Danmark uden fossile brændsler i 2050
-
Klimakampen skal føres fra hus til hus - men pengene mangler
Læs mere om
Dokumentation
Solide energibesparelser, massiv satsning på vindkraft, biomasse, mere fjernvarme og udbredt anvendelse af el til transportsektoren og til varmepumper i fjernvarmen.
Det er nogle af de mange fælles elementer, som findes i det nye klima-udspil fra SF, Socialdemokraterne, De radikale og Enhedslisten – og i IDAs Klimaplan fra 2009, hvor man også viser vejen til et fossilfrit Danmark i 2050.
»Det ligner godt nok noget, jeg har set før – og det er jeg selvfølgelig glad for,» siger IDA’s miljøudvalgsformand Søren Skibstrup Eriksen om planen.
I IDA's Klimaplan 2050 er der – modsat oppositionens klimaplan - lavet grundige beregninger på samfundsøkonomien ved omlægning til 100 pct vedvarende energi i 2050.
9 mia. sparet om året
Disse beregninger viser, at det trods store investeringer i nye energianlæg og kollektive trafikanlæg alligevel ender med at være en god forretning for Danmark.
Allerede fra 2015 vil der være besparelser på 9 mia. kroner om året ved den nye plan – set i forhold til et 'business-as-usual' reference-scenarium - og dette tal vil vokse til 25 mia. i 2050. 2050-tallet er dog behæftet med store usikkerheder.
Forklaringen er, at de sparede udgifter til brændsel mere end opvejer de øgede investeringer. Konkret viser beregningerne, at den årlige brændselsudgift kan reduceres fra mellem 50 og 95 mia. kroner (2008-priser) til mellem 29 og 51 mia. kroner allerede i 2030.
Ifølge adjunkt og Ph.d. Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, som har været med til at udarbejde beregningerne til IDA-rapporten, er der tale om virkelig store investeringer.
Og han peger på, at befolkningen og politikerne skal vænne sig til, at man skal bruge rigtig mange penge på investeringer, men ikke så mange på drift – altså brændsel - fordi udgiften til de fossile brændsler som nævnt forsvinder.
Vi skal turde investere
I planen anslås det, at der skal investeres omkring 20 mia. kroner årligt for at nå de skrappe sparemål indenfor varme og elforbrug – og at dette beløb vokser med 40 mia., når vi for alvor skal i gang med at omstille transportsektoren:
»Man skal ikke lade sig skræmme af, at det her koster en masse penge. Vi skal turde investere disse penge, fordi vi ved, at vi kommer til at spare en masse penge på sigt og samtidig får en mere robust energiforsyning, der bliver uafhængig af brændselspriserne,» siger han.
I forhold til oppositionens klimaplan så er Brian Vad Mathiesen især begejstret for, at der for første gang er kommet et rigtig langsigtet mål ind i dansk energipolitik:
»Det er uhyre vigtigt for både virksomhedsledere og forbrugere, at vi ved, hvilken vej udviklingen skal gå. Og at de kan investere trygt i forvisningen om, at målet og retningen holder. For eksempel vil Dong jo kunne vide, om de skal bygge et kulkraftværk mere eller ej,« siger han.
Han peger dog på, at oppositionspolitikernes plan rummer en række udfordringer, hvad angår manglende virkemidler. Men at det her vil være oplagt, at Energistyrelsen går ind og regner sig frem til de bedst mulige og billigste virkemidler til at nå målet med.
IDA’s Søren Skibstrup Eriksen siger, at det nu skal blive spændende at se, om vi har en regering, der tør være med:
»Der skal virkelig investeres mange penge i den her plan. Og politikerne plejer at ryste på hånden, når de skal godkende store ekstrainvesteringer på finansloven,« siger han.
