/forskning

Med en ny type film kan almindelige briller få supersyn i mørke.

Med en ny type film kan almindelige briller få supersyn i mørke.

Klæb film på brillerne og få supersyn i mørke

Amerikanske forskere har udviklet en papirtynd film, der kan klæbes på briller eller på bilens forrude og gøre ejeren i stand til at se i mørke.

Af Mads Ølholm, tirsdag 04. maj 2010 kl. 10:10

Night vision kan blive standard for alle med en helt ny type film udviklet af forskere fra University of Florida. De har nemlig udviklet en papirtynd film, der kan klæbes på eksisterende gennemsigtige overflader, hvorefter det er muligt at se om natten.

Filmen består af syv separate lag og anvender organiske lysdioder af samme type, som anvendes i eksperimentelle fladskærme. Forskellen er blot, at det første lag af den papirtynde film opfanger de infrarøde stråler, der udgør grundlaget for night vision.

De øvrige lag i filmen sørger, sammen med en spændingsforsyning, for, at strålerne fra det infrarøde spektrum konverteres til et spektrum ,som øjet kan se, hvorved der fremkommer det velkendte grønne billede, fremgår det af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Advanced Materials.

Forskerne håber, at have film klar til industriel produktion indenfor de nærmeste år, og peger selv på forruder i biler og almindelige briller som typiske eksempler på, hvor filmen kan anvendes.



04. maj 2010 kl 10:30

Thim Lau

smart

- men hvor tynd er "tynd" som det beskrives i artiklen, og vil man kunne se uhindret igennem filmen i dagslys?


04. maj 2010 kl 10:54

Jørgen Risum

Oversmart måske

Jeg er bange for at det ikke nytter at kæbe filmen på brilleglassene. Det er jo ikke der billedet er dannet. Og det er åbenbart et billede (infrarødt) der skal omformes til et synligt billede. Dette har man jo allerede i night-vision udstyr.
Hilsen
Jørgen


04. maj 2010 kl 11:05

Claus Østergaard

Lyder godt

Jeg er bare bekymret for om det har samme svaghed som almindelig nigth vision har, nemlig at selv en lille lyskilde bliver forstærket så meget at det blænder den der ser med det. Ret upraktisk hvis der er modkørende billister. Men hvis der kan kompenseres for dette er det da en positiv ting, der gør det lidt sikrere for os med stærkt nedsat syn på det ene øje og ældre mennesker som ikke ser så godt om natten at køre bil.


04. maj 2010 kl 11:09

Jesper Petersen

Re: smart

- men hvor tynd er "tynd" som det beskrives i artiklen, og vil man kunne se uhindret igennem filmen i dagslys?

Der står "papirtynd" i atiklen... så nok ret tynd.
Jeg synes det er ganske smart, specielt hvis det er muligt at kompensere for kraftigt modlys som Claus skriver. Det skal jeg da ha' :)


04. maj 2010 kl 11:11

avatar

Henning Sørensen

Re: Lyder godt

Når billedet dannes på forruden, skal øjet have focus på forruden i stedet for på kørebanen. Om det så giver større sikkerhed er et åbent spørgsmål. Bruges det på brilleglasset, bliver det meget svært at fokusere på billedet, da det er for tæt på;-)


04. maj 2010 kl 11:33

Anders Christensen

Re: Lyder godt

Jeg er bare bekymret for om det har samme svaghed som almindelig nigth vision har, nemlig at selv en lille lyskilde bliver forstærket så meget at det blænder den der ser med det. Ret upraktisk hvis der er modkørende billister. Men hvis der kan kompenseres for dette er det da en positiv ting, der gør det lidt sikrere for os med stærkt nedsat syn på det ene øje og ældre mennesker som ikke ser så godt om natten at køre bil.

Jammen, med night-vision på bilen, så skal man jo bare køre uden lys!

Det bliver sjovt for cyklister m.fl., når der kommer en mørklagt lastbil drønende forbi....

Og rigtig spændende for modkørende bilister....

Men ellers ser det da meget spændende ud med night vision.


04. maj 2010 kl 11:35

avatar

jørgen holm-jensen

Re: Oversmart måske

Der må være tale om en filtervirkning, hvor lysets frekvens ændres uden at retningen påvirkes.
Øjet skal således fortsat fokusere på objektet og ikke på forruden. At det nødvendigvis forholder sig sådan fremgår af, at filmen kan anvendes på briller; kun de færreste personer har øjne, der kan stille skarpt på et brilleglas foran øjet.


04. maj 2010 kl 11:37

Jens Christensen

Fin fantasi...

...men artiklen her passer ikke sammen med den refererede artikel.

Jeg undrede mig, fordi samme punkt på objektet udsender lys i alle retninger, hvorfor der er nødt til at være noget linse foran og bagefter til at bestemme, hvad der havner hvor. Ellers vil ét lysende punkt derude få hele forruden til at lyse op. Filmen er med andre ord nødt til at være kraftigt retningsbestemt, hvad enten med eksterne midler eller noget integreret. Det vil til gengæld give andre problemer, især med en forrude, hvor hovedet ikke nødvendigvis har samme placering hele tiden.
Til briller, hvor man ser i én retning (med night vision drejer man hovedet som når man bruger en kikkert; man kan ikke se til siderne som når man bruger almindelige briller), kan det sikkert blive rigtig godt.
Som med en kikkert får man hurtigt store mørke områder, hvis man flytter øjet bare en smule i forhold til centrum.

I den oprindelige artikel står der intet om mulighed for påklæbning på almindelige bilruder, men at man kan forestille sig det integreret i en bilrude. Tilsvarende er almindelige briller ikke nævnt, men at systemet kan erstatte den tunge del i det udstyr, man bruger til night vision p.t.
Der er væsentlig forskel.

Forskerne håber, at have film klar til industriel produktion indenfor de nærmeste år, og peger selv på forruder i biler og almindelige briller som typiske eksempler på, hvor filmen kan anvendes

er altså decideret usandt i forhold til den refererede artikel.


04. maj 2010 kl 11:45

Ole Munk Riberholt

Ing.dk overdriver igen

Mads Ølholm har vist set for mange hollywoodfilm og tegneserier ;)

Hvis man læser den originale artikel kan man se at det kun er det billeddannende element man har lavet som tyndfilm.

Det er det der typisk har været lavet med et vakuumrør med højspænding og i nogle tilfælde behov for køling.

Praktisk set har man lagt en sensor på den ene side af filmen og en skærm på den anden.

Dvs. man skal stadig have et optisk system foran filmen og hvis den skal sidde tæt på øjet, også bag filmen.

Men det lød jo meget besnærende med sådan et klistermærke der kunne se gennem mørke og badetøj ;) "Oh grow up 007" ;)


04. maj 2010 kl 11:49

Jens Christensen

Re: Fin fantasi...

Forskerne håber, at have film klar til industriel produktion indenfor de nærmeste år, og peger selv på forruder i biler og almindelige briller som typiske eksempler på, hvor filmen kan anvendes

Indrømmet; dér var jeg måske lige firkantet nok: De nævner en forrude som en *potentiel* anvendelse (hvordan de så ellers vil styre samling og spredning af lyset).
Almindelige briller er ikke nævnt.


04. maj 2010 kl 11:50

Kristian Glejbøl

Spot diskussionen - det virker jo ikke !

Lige for at skære det ud i pap:

Det vil ikke virke på en brille fordi billedet man ser ikke dannes i brillens plan, det er simpelthen nonsens (og grundlæggende optik). Det er skræmmende at en historie kan nå så langt.



04. maj 2010 kl 12:03

Kristian Glejbøl


04. maj 2010 kl 12:24

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Oversmart måske

Der må være tale om en filtervirkning, hvor lysets frekvens ændres uden at retningen påvirkes.

Nej! Følg linket. Der står der at det er OLED Altså Organiske LED lysdioder. Som Jens Christensen bemærker, skal filmen være stærkt retningsorienteret, for at give den ønskede virkning.


04. maj 2010 kl 13:06

Jesper Høgh

Re: Spot diskussionen - det virker jo ikke !

Lige for at skære det ud i pap:

Det vil ikke virke på en brille fordi billedet man ser ikke dannes i brillens plan, det er simpelthen nonsens (og grundlæggende optik). Det er skræmmende at en historie kan nå så langt.

Så på en bils forrude... ahem...

Men vel alligevel en interressant op(findelse/dagelse), som søger anvendelse. Blev hjulet måske ikke opfundet af en spilleglad stenaldermand, som ikke havde forudset dets senere anvendelse i transportbranchen?


04. maj 2010 kl 13:19

Kristian Glejbøl

Re: Re: Spot diskussionen - det virker jo ikke !

@ Jesper: Heller ikke på en forrude med mindre der sidder en billeddannende optik foran.

Dette system kræver et ekstra "billedeplan". Man kan sikkert bygge nogle endnu mindre night-vision goggles eller integrere det i digitalkamera eller hvad ved jeg, men det er ikke nok bare at klistre en film på en glasflade.


04. maj 2010 kl 22:14

avatar

jørgen holm-jensen

Re: Re: Re: Oversmart måske

@:Henning Sørensen:Det externe link redegør ikke for strålegangen, men nævner en slags billeddannelse.

The image output by the film is green light

Det passer ingen steder med en film, der f.eks. klæbes på brilleglas --- og det var i virkeligheden DEN diskrepans, jeg var ude efter i mit første indlæg, der er før Jens Christensens.


05. maj 2010 kl 09:57

Lars I. Nielsen

Retning eller ej

Lys er jo fotoner, og lysets farver bestemmes vel af fotonernes energiniveau ? Så en "night vision"-omformning fra infrarød til synligt lys handler vel om at ændre fotonernes energiniveau uden at ændre deres retning ?

Mht. om det også kan slås fra, så bemærkede jeg sentensen "sammen med en spændingsforsyning". Dvs. at fjernes spændingen/strømmen til filmen, så foretager det sig vel intet ? Gad vide hvilket energiforbrug der er nødvendigt til en brille / bilrude?


05. maj 2010 kl 10:14

avatar

Henning Sørensen

Re: Retning eller ej

Lys er jo fotoner, og lysets farver bestemmes vel af fotonernes energiniveau ? Så en "night vision"-omformning fra infrarød til synligt lys handler vel om at ændre fotonernes energiniveau uden at ændre deres retning

Det svære ved denne øvelse er at energiniveauet i infrarødt lys er lavere end i synligt lys. Der skal altså tilføres energi for at det bliver synligt. Den modsatte vej er betydelig nemmere, og der findes flere stoffer, der kan sænke energiniveauet passivt.
Jeg har for mange år siden læst om at diamant, forurenet med et bestemt grundstof (husker ikke hvilket) kan omdanne infrarødt til synligt lys, så lysets retning bevares. Da det er muligt at pådampe kulstof på ruder, så det danner diamantkrystaller, kan man tilsætte dette grundstof i passende mængder, og få den ønskede virkning. Hvor mange dB det så vil hæve lysniveauet ved jeg ikke. Det er ikke nødvendigvis så meget, at øjet kan registrere det.


05. maj 2010 kl 10:36

Jens Christensen

Re: Re: Retning eller ej

Hvad med energien? Du startede ud med ganske korrekt at anføre, at der skal tilføres energi for at hæve niveauet, men den del blev ignoreret i historien om diamanten. Var den spændingssat?
Jeg kan ikke umiddelbart finde noget på Google.

Hvis den enkelte foton kan boostes op i energiniveau uden at ændre retning, lyder mulighederne som beskrevet i artiklen foroven mere nærliggende.
Det lyder så ikke ligefrem som nogen prismæssigt god løsning til den brede befolkning.


06. maj 2010 kl 10:43

Claus Vind

Re: Retning eller ej

Lys er jo fotoner, og lysets farver bestemmes vel af fotonernes energiniveau ? Så en "night vision"-omformning fra infrarød til synligt lys handler vel om at ændre fotonernes energiniveau uden at ændre deres retning ?

Du forudsætter vist en 1:1 omsætning her, men det er strengt taget ikke nødvendigt, der kan være masser af "IR fotoner" som kan laves om til færre "Synlige Fotoner", i princippet.

Selv tor jeg ikke et øjeblik på journalistens fantasi-barn, det går på tværs af alt hvad jeg ved om optik:
Den nævnte film kan formodentlig bruges istf. en traditionel matskive (eller lysforstærker), dvs. den forudsætter et billeddannende elementer (for at være lidt vulgær: en linse) foran filmen for at virke.

Venlig hilsen

Claus


06. maj 2010 kl 11:13

Stefan Fuglsang

Hvorfor virker det ikke på en bilrude?

Jeg forestiller mig at et antal IR-fotoner rammer filmen, bliver omsat til elektroner, der accelereres op og rammer en skærm, der lyser op. Det man ser på i bilen er altså svarende til en fladskærm (OLED). Man har da ikke brug for optik til at se fjernsyn, men det lader til at der er noget jeg ikke har forstået i jeres indlæg?

En anden ting der undrer mig: så vidt jeg forstår er traditionelle night vision-udstyr baseret på at forstærke det svage lys der er i omgivelserne, mens IR-udstyr kræver en IR-"lyskilde" (ellers ville det vel være termografi). Er jeg på galt spor her?


06. maj 2010 kl 11:27

Tomas Ussing

Der er infrarød og der er infrarød :-O

I bliver ved med at tale om IR i forhold til synligt lys. Den IR som natkikkerter kan se (Near Infra Red - ~800-3.000nm) "ligner" sådan set det synlige lys vi kan se med vores glugger. Lysforstærkere forstærker (sjovt nok) det svage lys der måtte være i området og som belyser emnet - NIR eller "synligt". Har man så en - igen NEAR Infra Red - lyskilde vil den kunne oplyse et område der så efterfølgende vil konverteres til grønt (synligt) i nat-kikkerten "IR-to-Visible" -transformeren om man vil.

Den IR som flere af jer - inkl. Ing journalisten OG journalisten på den oprindelige artikel (!!) tror man kan se med bemeldte (eller de oprindelige vacuum-rør lysforstærkere) er VARMESTRÅLINGEN ~7.000-14.000nm (Cyklister "...se i mørke" etc.) og den vil man IKKE kunne se med hverken omhandlende forstærker-film eller med vaccum-lysforstærkere.

Sammenblandingen/misforståelsen er udbredt og den er set før her på sitet.

Det er ikke for at være en sur prut , men det er altså to forskellige emner!


06. maj 2010 kl 11:57

Claus Vind

Re: Hvorfor virker det ikke på en bilrude?

Det man ser på i bilen er altså svarende til en fladskærm (OLED). Man har da ikke brug for optik til at se fjernsyn, men det lader til at der er noget jeg ikke har forstået i jeres indlæg?

Det, DU ser på ruden er muligvis bare som en fladskærm, men det den fladskærm VIL VISE er ikke et billede. I bedste fald vil den vise nogle skygger a la et matglas.

Du kan jo heller ikke tage et fotografi ved bare at udsætte en film for lyset et kort øjeblik og derefter fremkalde den. Det duer ikke.

Der skal en linse foran filmen, for at koncentrere alle de individuelle kuglebølger som motivets punkter udsender, til punkter på filmplanen.

Venlig hilsen

Claus


06. maj 2010 kl 12:01

Claus Vind

Re: Hvorfor virker det ikke på en bilrude?

Det man ser på i bilen er altså svarende til en fladskærm (OLED). Man har da ikke brug for optik til at se fjernsyn, men det lader til at der er noget jeg ikke har forstået i jeres indlæg?

For lige at være klar mht rækkefølgen af tingene

Først linse, så folie, så observatør : Det er altså ikke imellem folie og observatør vi har brug for linsen, det er allerførst.

Venlig hilsen

Claus


06. maj 2010 kl 13:26

Stefan Fuglsang

Re: Hvorfor virker det ikke på en...

"Først linse, så folie, så observatør : Det er altså ikke imellem folie og observatør vi har brug for linsen"

Ok, det forstår jeg. Men det kan vel løses med kollimering, dvs. en form for raster, der udelukker lys fra "skæve vinkler", dvs. al lys (uanset om det er synligt eller IR) falder vinkelret på detektoren. Prisen er nedsat lysindfald.


06. maj 2010 kl 13:38

Claus Vind

Re: Re: Hvorfor virker det ikke på en...

"Først linse, så folie, så observatør : Det er altså ikke imellem folie og observatør vi har brug for linsen"

Ok, det forstår jeg. Men det kan vel løses med kollimering, dvs. en form for raster, der udelukker lys fra "skæve vinkler", dvs. al lys (uanset om det er synligt eller IR) falder vinkelret på detektoren. Prisen er nedsat lysindfald.

Jo men så skal man i virkeligheden have noget der minder om et insektøje foran det forstærkende folie, så dels smider man (som du nævnte) en bunke lys væk, dels får man en ret dårlig rumlig opløsning, med mindre kollimatoren er meget tyk (og så smider man endnu mere lys væk).

(Kollimatoren vil så begynde at virke som det "billeddannende element", jeg nævnte. Jo bedre kollimering, desto mere linselignende bliver den. En simpel optik vil være mere effektiv, energimæssigt).

Røntgenkameraer er set med den slags kollimatorer, fordi røntgenstråler vanskelligt lader sig fokusere, opløsningen er derefter.

Venlig hilsen

Claus

P.S. På et tidspunkt begynder diffraktion også at spille ind !


06. maj 2010 kl 16:35

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Re: Retning eller ej

Hvad med energien? Du startede ud med ganske korrekt at anføre, at der skal tilføres energi for at hæve niveauet, men den del blev ignoreret i historien om diamanten. Var den spændingssat?

Der er mange år siden at jeg læste det, men jeg mener ikke at diamanten var spændingssat. Ved at google på "transforming infrared light" fandt jeg følgende Preview. Resten vil koste 36$ at downloade.

"Infrared-to-visible upconversion luminescence spectra are investigated in Li+ and Er3+ codoped Y2O3 nanocrystals. By introducing Li+ ions, the upconverted emission intensity is found to be greatly enhanced when compared with the nanocrystals with the Li+ absent. The cause of the enhancement is believed to be the modification of the local symmetry of the Er3+ ion, which increases the intra-4f transitions of Er3+ ion, and the homogeneous distribution of Er3+. While in some other Er3+ doped oxides, such as ZnO, ZrO2, etc., the upconversion intensity of Er3+ ions could also be greatly increased by doping Li+."

Der står der ikke noget om diamant, men det har måske forbindelse med det militærmand fortalte mig engang. De havde en slags glas med samme egenskaber, før de fik elektronisk lysforstærkning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.