Elbiler ligegyldige for strømforbruget ti år frem
Der skal et godt stykke over 100.000 elbiler ud på de danske veje, før de udgør et betydningsfuldt lager for vindmøllestrøm. Og det kræver nogle fundamentalt anderledes elafgifter end i dag, fastslår Risø-forsker.
Fakta
Læs også
Du har sikkert hørt argumentet før: Hvis blot vi får elbiler ud på vejene, så kan opladningen af dem opsuge den vindmøllestrøm, som vi i nattetimerne sender meget billigt til udlandet. Og de kan endda hjælpe med at levere strøm til nettet fra deres batterier, når danskerne tænder for deres komfurer kl. 17:30.
Det lyder besnærende, men det bliver ikke virkelighed de næste ti år. For prognoserne viser, at vi ikke kommer over 80.000 elbiler i den periode.
»Selv hvis vi propper 100.000 elbiler ind i elsystemet, kan det godt klare den ekstra belastning. Først hvis vi kommer et godt stykke over 100.000 biler, begynder det at blive interessant at overveje intelligente løsninger,« siger Per Bromand Nørgård, der forsker i intelligente elsystemer på Risø DTU.
En ny rapport fra Trafikstyrelsen viser, at med 200.000 elbiler vil intelligent styring af opladningen gøre en stor forskel.
»Når vi er oppe på en million elbiler begynder det for alvor at blive sjovt,« siger Per Bromand Nørgård.
Med det henviser han til, at en million elbiler kan udnytte overskudsstrøm i stor stil, ligesom elselskaberne kan stille strømmen i bilisternes batterier til rådighed under spidsbelastninger. Det fritager dem for at investere i ekstra kapacitet på kraftværkerne, der hurtigt kan træde til.
Per Bromand Nørgård afviser at give noget bud på, hvad det koster at indrette et sådant intelligent elnet, der kan udnytte vindmøllestrømmen. Et bud fra myndighederne findes heller ikke, og Energistyrelsen er ikke meget for at udtale sig i detaljer om elbilernes betydning for elnettet, fordi en ny rapport om emnet er på vej til energiministeren i disse dage.
»Men vores udgangspunkt er, at intelligens i elnettet ikke koster ret meget, når først man er blevet enig om, hvordan det skal indrettes,« siger Per Bromand Nørgård.
Han understreger, at der naturligvis skal særlige opladerstik med indbyggede målere - i fagsproget kaldet ladestandere - til. Det er helt naturligt, at de skal sidde i carporten eller garagen hos villaejerne. Men i første omgang bliver elbilen mest til bykørsel, og det er knap så logisk, hvem der skal betale for at sætte ladestandere op inde i byerne.
Branchechef Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance mener, at det er nødvendigt, at det offentlige betaler for de første ladestandere i byen.
»Det er en forudsætning for, at der kommer elbiler, og at folk tør køre i dem uden at frygte at løbe tør for strøm,« siger hun.
Men selv hvis infrastrukturen er på plads, kræver det et helt anderledes afgiftssystem at få fordel af elbilerne i det danske elnet, i stedet for at de bliver en ekstra belastning, der suger strøm på de forkerte tidspunkter.
»Et af succeskriterierne for at få mange elbiler ud på vejene er, at de kan lades hurtigt op. Men det kolliderer massivt med, at opladningen skal ske uden for spidsbelastningen og på tidspunkter, hvor vi har ekstra, vedvarende energi,« påpeger chefkonsulent Torben Lund Kudsk, FDM. Han understreger, at mens elbiler er meget dyre at købe - trods afgiftsfritagelsen - så er brændstoffet, strømmen, langt billigere end benzin. Den udgør en meget lille del af den samlede pris for at eje og køre en elbil.
»Så der skal dælen dulme en massiv afgiftsregulering til for at give elbilejerne incitament til ikke at lade på de forkerte tidspunkter,« siger Torben Lund Kudsk.
Afgifterne udgør hovedparten af strømprisen herhjemme, og de ændrer sig ikke sammen med prisen på strømmen. Det skal der laves om på, fastslår Per Bromand Nørgård, Risø DTU.
»Hvis det skal fungere at integrere elbiler i nettet, så er afgiftsstrukturen nødt til at blive ændret, så prisen svinger meget mere. Der skal være en gulerod ved at flytte sin opladning på bilen til tidspunkter, hvor der er tilstrækkeligt med grøn strøm,« siger han.
»Den ekstra investering i bilen, som det kræver at kunne sende strøm fra batterierne ud på nettet, skal kunne tjenes hjem. Derfor skal der være en prisstruktur, som er interessant for bilejerne,« fremhæver han.
