»Ovenpaa lange, mørke Aar, hvor den haarde, knugende Fjendehaand trykkede og kvalte den frie Tanke, Tale og Handling, er nu Frihedens Dag oprunden,« konstaterede Dansk Ingeniørforenings formand, stadsingeniør V.A.Westergaard i ”Ingeniøren” den 2. juni 1945.

Her ved 65-året for Danmarks befrielse fra den ”knugende Fjendehaand” plukker jeg nogle sider fra to numre af bladet i foråret 1945. Nemlig foruden formandens dybtfølte proklamation også en ret fantastisk beretning om byggeriet af en hemmelig tunnel under Frederiksgade mellem to af Amalienborgs palæer, der skulle sikre kongehuset en flugtvej i tilfælde af, at tyskerne ville overtage kongens residens. Den fremkom i det følgende nummer den 16. juni (i denne periode udkom bladet hver 14. dag).

Historien fortæller i detaljer, hvorledes tunnelrør af jernbeton i hemmelighed blev produceret og fragtet til en udgravning inde i ”Ridehuset”, der støder op til Chr. D. VII’s Palæ. Herfra blev rørene ved hjælp af hydrauliske dunkrafte presset skråt under Frederiksgade over til Chr. D. VIII’s Palæ. Tunnelen startede i 5 meters dybde og blev ført under hovedkloakken midt i gaden med en hældning, så den mundede ud lige under palægulvet på modsattes side.

Kendte ingeniør- og entreprenørfirmaer arbejdede hemmeligt på projektet (Højgaard & Schultz og C.T.Winkel) og selve arbejdet blev udført af udvalgte folk fra modstandsbevægelsen. Hele den vanskelige operation blev vel at mærke gennemført uden at tyskerne, der havde okkuperet nabohuset, det tidligere ”Damehotel”, fik nys om sagen. Tidspunktet for operationen er ikke tydeligt angivet i artiklen, men projektet er antagelig gennemfør i slutningen af 1944, hvor situationen var særdeles anspændt mellem befolkningen og besættelsesmagten. Nerverne har været på højkant!

Artiklens forfatter er en rådgivende civilingeniør ved navn Erik Kølle, som havde stået for tunnelens projektering og tilsynet. Han virker særdeles sagkyndig med tjek på alle tekniske detaljer og har tydeligvis arbejdet med stor grundighed. Sande ingeniørdyder, der sikrede projektets succes!

Men det hører med til at sætte historien og datiden i perspektiv, at Erik Krølle senere af Foreningen af Rådgivende Ingeniører desværre stod anklaget for at have påtaget sig projekter af knap så national karakter. Jeg ved ikke, hvad anklagen for ”unational adfærd” kom til at koste ham, men måske har flugttunnelen til kongefamilien givet ham en vis goodwill under opgøret med de såkaldte ”værnemagere”?

Den fantastiske tunnel kom aldrig i anvendelse til sit formål. Men der er sådan set ikke noget i vejen for, at den findes endnu, selv om den med en indvendig diameter på kun 1,44 m næppe er i daglig brug.
- - -
PS.: Erik Kølles sag er omtalt i bogen "Viden om - den danske tekniske rådgivnings historie 1850 til i dag", men den har jeg ikke fået fat i. Desuden er der en glimrende beskrivelse af ingeniørforeningens retsopgør efter besættelsen i bogen om Dansk Ingeniørforenings historie: ”De ansete mænds fagforening” (Teknisk Forlag 1992) af Ingeniørens (altså det nuværende blads!) forhenværende chefredaktør T. Morsing.