Jens Krabbe spørger: Hvorfor drejer vindmøller med uret?

Chief Technology Officer Henrik Stiesdal og Senior Researcher Erik Grove-Nielsen, Siemens Wind Power, svarer:

Gammeldags vindmøller løber venstre om, og moderne møller løber højre om. En klassisk vinge på en gammeldags vindmølle består af en træbjælke, som på forkanten i bevæ-gelsesretningen har en fast beklædning, vindbrædderne, og som på bagkanten har et gitter, hvor sejlet bredes ud. Gitteret består af nogle tilspidsede stokke, som fastholdes i gennemborede huller i vingebjælken og er slået i fra forkanten.

Ved udskiftning af stokkene kunne mølleren klatre op ad en nedadrettet vinge nedefra og bruge stokkene som en slags stige. Rotorens hældning bagud medførte, at opstigningen rent praktisk måtte gøres på vingens vindside, hvor 'stigen' hældte bekvemt som en rigtig stige. For en højrehåndet person var det lettest at slå stokkene i fra højre, og derfor kom de til at rage ud til venstre. Og når en nedadrettet vinge har bagkanten til venstre, kommer den til at løbe venstre om.

Den første uafhængige vingeleverandør herhjemme var Erik Grove-Nielsen, som i 1977 startede en lille virksomhed, Økær Vindenergi, på basis af en 4,5 m PTG vingeform lånt fra Tvind. Det var nærliggende at udføre den med den velkendte omløbsretning, venstre om som 4,5 m Tvind-vingen, men ved en snak over køkkenbordet fik Eriks kone Tove ham overbevist om, at han skulle markere sin selvstændighed i forhold til, hvad de begge så som 'klosteret' på Tvind og lade den køre den modsatte vej. Og sådan blev det. De højreløbende 5 m vinger fra Økær Vindenergi, og en senere større udgave på 7,5 m, blev anvendt på de fleste af de tidlige industrielle vindmøller, herunder navnlig Vestas, Nordtank, Bonus og tyske Enercon.

En overgang sås jævnligt modsatroterende vindmøller i landskabet, og det gav et uroligt indtryk. Det blev derfor sædvane, at man i lokalplaner fastslog, at vindmøller skulle være højreløbende, svarende til den foretrukne retning fra de store virksomheder, og denne omløbsretning er nu enerådende, faktisk over hele verden.j

Ingeniørens Scientarium består af et stort antal af landets førende forskere. Se flere spørgsmål og stil dine egne påing.dk/scientariet/sporg

Test dine venner i Ingeniørens Facebook-quiz 'Så ka' du lære det!' på http://apps.facebook.com/scientariet/