Astronomer fra Australian National University har offentliggjort nye undersøgelser, der viser, at en række legemer bør reklassificeres til dværgplaneter. Hermed bliver antallet af dværgplanter forøget med en faktor ti.

Klassificering af alle objekter i solsystemet sker hos den Internationale Astronomiske Union. Objekterne bliver inddelt i tre grupper; planeter, dværgplaneter og mindre himmellegemer i solsystemet.

I 2006 blev Pluto degraderet fra planet og til dværgplanet, hvilket efterlod kun otte planeter. Herudover kendte man på det tidspunkt fem dværgplaneter og tusinder af andre mindre legemer i kredsløb om Solen.

Det er astronomerne Charley Lineweaver og Marc Norman fra Australian National University som har undersøgt, hvor sfæriske de isfyldte objekter er. Samtidig har man genberegnet størrelsen af de legemer som befinder sig ved den nedre grænse for dværgplaneter. Tidligere estimater har klassificeret isfyldte objekter med en radius større end 400 kilometer som dværgplaneter. Den nedre grænse for dværgplaneter er baseret på, om objektet er rundt eller ej.

De nye undersøgelser viser, at denne nedre radius i stedet skulle være 200 kilometer. Dette vil forøge antallet dværgplaneter til cirka 50.

»De mindre legemer i Solsystemet (small solar system objects) har en uregelmæssig form, som kartofler. Hvis et objekt er stort nok til at dens tyngdekraft har gjort den rund, så bør den klassificeres som en dværgplanet. Vi har genberegnet, hvor store klippefyldte objekter (som asteroider) skal være, og hvor store isfyldte objekter (som ydre planeters måner) skal være, for at deres tyngdekraft kan gøre dem runde. For isfyldte objekter fandt vi en ’kartoffel-radius’ på cirka 200 kilometer, eller cirka halvdelen af den radius på 400 kilometer, som i dag benyttes til at klassificere dværgplaneter,« siger Charley Lineweaver til space.com.

Han fortsætter:
»Grænsen mellem dværgplaneter og de mindre legemer i solsystemet er lidt tilfældig, men den er baseret på konceptet med hydrostatisk ligevægt og på, hvor rundt et objekt er. Om dets tyngdekraft et kraftig nok til at gøre et objekt rundt, afhænger at materialets styrke. Det er derfor at klippefyldte objekter skal have en radius på mindst 300 kilometer inden en kartoffelform bliver omdannet til en rund kugle, mens et svagere objekt kan blive til en kugle, hvis den blot har en radius på 200 kilometer,« siger han.

Artiklen med resultaterne bliver ofenliggjort i Proceedings of the 9th Australian Space Science Conference.

Studierne af dværgplaneter og Kuiperbælteobjekter kan hjælpe astronomerne med at få et bedre billede af, hvordan solsystemet blev dannet, og hvordan der kan skabes beboelige verdener som Jorden.