USA’s førende klimapolitiker i senatet, demokraten John Kerry, kæmper netop nu en febrilsk kamp for at skaffe flertal i senatet for præsident Obamas længe ventede klimalov – og dermed sikre, at USA vil kunne blive i stand til at tilslutte sig en kommende international klimaaftale.

Mens tusindvis af aktivister i weekenden fyldte gader og pladser i Washington for at lægge pres på politikerne, meddelte den republikanske senator Lindsey Graham i lørdags, at han efter måneders forhandling ikke kan stemme for klimaloven.
Dermed er flertallet for klimaloven ikke i hus, og John Kerry måtte derfor udsætte afstemningen, som var sat til at finde sted i dag, mandag.

Graham bliver betragtet som en af nøgleaktørerne i forhold til at skabe succes eller fiasko for præsidentens klimalov. Undervejs i forberedelsen har han – i sin egenskab af republikaner - skaffet opbakning til klimaloven fra store og vigtige industriorganisationer ved at overtale demokraterne til at slække på industrikravene i klimaloven.
Falder Grahams støtte til klimaloven falder også den amerikanske industrisektors støtte til lovgivningen, lyder analysen i dagbladet Los Angeles Times.

Præsident Obama er helt afhængig af at kunne vise den amerikanske offentlighed, at klimaloven også har opbakning fra republikanske senatorer og dermed ikke kan skydes ned som et demokratisk venstrefløjsprojekt.

Klimalovgivningen er derudover helt afhængig af stemmer fra den republikanske side i senatet. Selv om demokraterne har flertal i senatet, ventes det, at adskillige demokrater fra de forbundsstater, hvor kulkraften står stærkt, vil bryde partilinjen og stemme imod klimaloven. Det kræver mindst 60 stemmer at få loven igennem senatet.

Den pludselige modstand skyldes ikke politisk uenighed om indholdet i klimaloven, men derimod afstemningstekniske kontroverser. Grahams’ vrede mod den demokratiske partiledelse handler om den kommende og skærpede immigrationslov, som den demokratiske ledelse af senatet har sat til afstemning flere uger efter den aktuelle klimalov. Graham har ifølge eget udsagn fået lovning på, at immigrationsloven skal til afstemning før klimaloven.

Men demokraterne afviser en sådan aftale og henviser til, at immigrationsloven er langt fra at være klar til afstemning, hvorimod klimaloven udelukkende venter på senatets godkendelse.
I realiteten sætter Graham sin støtte til klimalovgivningen på spil for at sikre en tidlig afstemning af immigrationslovgivningen – for jo tidligere immigrationslovgivningen kommer til afstemning i senatet, jo større er sandsynligheden for, at loven bliver stemt ned. Graham er en hårdnakket modstander af det demokratiske udkast til ny immigrationslov.

I følge de seneste rapporter fra Washington er senatets to klima-frontkæmpere, John Kerry og den uafhængige senator Joe Lieberman i tæt kontakt med Graham i at forsøg på at løse op for den anspændte situation. Men situationen er langt fra at være afklaret, og frygten i Washington er, at den fornyede usikkerhed om lovgivningen vil få flere usikre senatorer til at springe fra deres støtte til loven.

Ifølge amerikanske medier er præsident Obama stærkt opsat på at få klimalovgivningen vedtaget i denne uge, og John Kerry er derfor blevet bedt om at forberede en afstemning uden Grahams støtte.

Hovedelementet i klimaplanen handler om at lægge låg over udledningen af CO2 ved at give industrivirksomheder og kraftværker afgrænsede forureningskvoter, som de kan handle indbyrdes med.

Planen medfører en begrænsning af udslippet på 3-4 procent inden 2020 sammenlignet med 1990-niveauet. EU stiler efter en nedgang på 20 procent i samme tidsrum. Planen blev sidste år stemt igennem Repræsentanternes Hus - dog i en noget mere ambitøs udgave.