Hvis privatiseringen af den danske jernbane skal lykkes, må man gå langt mere radikalt til værks.

Sådan lyder opfordringen til Folketingets jernbanepolitiske flertal fra en af veteranerne i det danske jernbanemiljø, Henrik Hassenkam – tidligere departementschef, DSB-generaldirektør samt direktør for Banedanmark.

Henrik Hassenkam mener, at mange af de problemer, som følger i kølvandet hver gang en jernbanestrækning bliver privatiseret – aktuelt Kystbanen, hvor operatøren DSBFirst ikke har kunnet leve op til en overambitiøs køreplan defineret af Trafikstyrelsen – skyldes, at politikerne fortsat insisterer på, at det kun er togdriften – og ikke infrastrukturen – der skal privatiseres.

»Jeg tror, at man skal gå endnu mere radikalt til værks, hvis de aktuelle problemer skal elimineres. I mine øjne bliver privatiseringen først effektiv, hvis man lader ansvaret for infrastruktur og drift være inkluderet i samme kontrakt,« påpeger Henrik Hassenkam.

Han peger på, at i eksemplet Kystbanen ville hans opfordring til politikerne betyde, at DSBFirst skulle have status som både operatør og infrastrukturforvalter på hele strækningen. Helt i modsætning til situationen i dag, hvor DSBFirst nok er ansvarlig for driften af togene, men ikke har nogen indflydelse på skinnerne, altså afviklingen af trafikken på strækningen, hvilken rækkefølge togene skal køre mv.

»På den måde ville ansvaret for trafikken på banen være samlet ét sted, og der ville ikke længere være organisatoriske forhindringer, der spærrede for en effektiv afvikling af togdriften. Jeg er klar over, at det lyder ekstremt og jeg erkender blankt, at det ikke er noget, som jeg har gennemtænkt i detaljer, men jeg er ikke i tvivl om, at det er der vi skal hen, før vi for alvor løser de problemer, som vi oplever i øjeblikket,« siger Henrik Hassenkam.

Henrik Hassenkam betegner sig selv som tilhænger af den mangeårige privatiseringsproces på den danske jernbane, fordi der bliver nødt til at være et konkurrencepres på jernbanens forskellige aktører.

Han tvivler til gengæld på, at den redningsplan som transportminister Hans Christian Schmidt netop har fremlagt for Kystbanen, for alvor kan løse problemerne. Her forsøger ministeren netop at samle ansvaret for Kystbanedriften ved at etablere en såkaldt rettidighedsorganisation, hvor direktørerne for de implicerede parter – Banedanmark, DSBFirst, Trafikstyrelsen m.fl. – er samlet og refererer direkte til Transportministeren.

»Den nye rettighedsorganisation får særdeles svært ved at løse de aktuelle problemer også selv om manden i spidsen, Banedanmarks direktør, har alle gode intentioner. Han – og de øvrige aktører i organisationen – har jo kun mulighed for at påvirke den danske del af Kystbanen. Alt det der foregår i Sverige, kan man jo ikke rigtigt påvirke,« siger Henrik Hassenkam. Han fortsætter:

»Jeg synes, at det er et dristigt skridt af ministeren at påtage sig det personlige ansvar for forsinkelserne på Kystbanen. Det plejer aldrig at gå godt, når ministre forsøger at blande sig driften af specifikke jernbaner.«

God idé at nedlægge Banedanmark
Henrik Hassenkam mener på den anden side, at de seneste par uger har budt på politiske beslutninger, som peger i den rigtige retning for de danske jernbaner. F.eks. transportministerens beslutning om at nedlægge Banedanmark som selvstændig virksomhed og nedlægge bestyrelsen.

»En helt igennem fornuftig beslutning. Der har som udgangspunkt været en reel politisk ambition om at selvstændiggøre Banedanmark, men i realiteternes verden har Transportministeriet hele tiden haft en åbenlys interesse i at fastholde en stram kontrol med Banedanmark som jo har ansvaret for at udføre store milliardinvesteringer. Derfor nåede Banedanmarks bestyrelse aldrig at få reel indflydelse, påpeger Henrik Hassenkam.«

Han betegner derfor den oprindelige beslutning om at skabe en bestyrelse for Banedanmark som 'et vildskud'.

»Hvis man havde haft et reelt ønske om at gøre Banedanmark til en helt selvstændig virksomhed ligesom DSB kunne bestyrelsen have haft en berettigelse. Men det ønskede man jo aldrig – de politiske interesser i Banedanmarks anlægsvirksomhed er ganske enkelt for store.«

Hvad vil du betegne som Banedanmark-bestyrelsens største bedrift?

»Jeg kan ikke rigtig pege på nogen større bedrift, som kan tilskrives bestyrelsen. Den har selvfølgelig fungeret som sparringspartner for direktionen. Men på den anden side: Direktionen i Banedanmark ved jo betydeligt mere om jernbanedrift end bestyrelsen, så også det forekommer en smule illusorisk. Det må have været en meget vanskelig bestyrelsesopgave, så det er da meget heltmodigt, at medlemmerne påtog sig opgaven så længe det varede. Hvis det var mig, der var Banedanmark-direktør, ville jeg være lettet over denne udvikling. Som direktør skal man jo bruge ressourcer på at servicere bestyrelsen, og her tror jeg ikke, at resultaterne har stået mål med indsatsen.«


Henrik Hassenkam var generaldirektør i DSB fra 1994 til 2002 og konstituerede administrerende direktør i Banedanmark 2005 til 2006. I dag er han bestyrelsesformand i Danmarks Jernbanemuseum.Han er formand for bestyrelsen for Danmarks Jernbanebuseum