Ekspert til læserne om kollektiv transport: De bedste løsninger kan ikke realiseres politisk

De teknisk bedste løsninger i den kollektive transport kommer til kort i den politiske virkelighed, og det er så godt som umuligt at få pendlerne til at skifte fra bil til tog. Det skrev Lektor Henrik Harder fra AAU blandt andet, da han svarede på læserspørgsmål den 26. april.

Henrik Harder, lektor AAU, Ph. D. i transport, mobilitet og planlægning.

Læs også

Af Julian Henlov, mandag 26. apr 2010 kl. 11:04

Parkeringspladserne foran kontor-paladserne mellem hovedstadens fingre vokser, og i Jylland er der opstået en lang række spredte byområder, der stort set ikke kan betjenes af bus og tog.

Ifølge lektor ved Aalborg Universitet, Henrik Harder, har udviklingen af vores byer og erhvervsparker gjort det urealistisk at lokke pendlerne over i den kollektive transport i så stort tal, at køerne på indfaldsvejene kan holdes nede. Henrik Harder dødsdømmer den kollektive trafik uden for de tre største byer i Jylland og på Fyn, og selv i København står politikerne står over for nogle kæmpemæssige udfordringer, hvis Danmark skal leve op til sine målsætninger om grøn transport.

Henrik Harder svarede den 26. april på læserspørgsmål om problemerne med den kollektive transport, og her skrev han blandt andet, at han generelt er særdeles skeptisk over for de gode og rigtige ”rationelle” tekniske løsninger. De går ofte død i den politiske virkelighed, hvor ingen ønsker at gribe ind i kommunernes indbyrdes konkurrence. Byspredningen synes derfor svær at forhindre.

Læs alle Henrik Harders svar nedenfor.

Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Henrik Harder

Steffen Frøkjær

Når du døds dømmer tog og bus, har du så overvejet at det køre andet en passager på skinner?
og hvad hvis man gik over til at flytte på nogen af de strækning man har i dag så de kom til at passe til behovet.
hvorved der kunne opstå et Passager-net og et Gods-net der er optimeret til deres behov.

Henrik Harder

Kære Steffen Frøkjær
Jeg ”dødsdømmer” ikke tog og bus overalt i Danmark. Jeg siger bare, at der en lang række steder hvor det åbenbart ikke giver politisk mening at understøtte den kollektive trafik. Der kan der simpelthen ikke samles poliske opbakning til at finansierer dette længere, specielt når andre ”læs” skoler og ældre også skal have deres del af vores skattekroner.
Generelt er jeg særdeles skeptisk over for de gode og rigtige ”rationelle” tekniske løsninger eller de ”bedste løsninger”. De må altid tage højde for den politiske kontekst. Diskussionen om udretningen af den østjyske længdebane er et skoleeksempel på hvordan en teknisk løsning går død i den politiske virkelighed. Her klagede naturfredningsforeningen over linjeføringer, og en række byer over at de blev kørt over. Den modstand var samlet nok til at sende denne ”tekniske løsning til tælling.
Det er altså ikke de ”bedste løsninger” der bliver realiseret men de løsninger der møder mindst politisk modstand. Derfor skal man nok heller ikke undervurderer det politiske potentiale i f.eks. en Kattegatbro og det manglende reelle politiske potentiale ”i roadpricing” som ellers teknisk set er en interessant løsning …
Mvh
Henrik Harder

Baldur Norddahl

Kan RUF, ULTra (indviet i Heathrow lufthavn) eller lignende systemer bruges til at forbinde yderområderne med større stationer?

Jeg forestiller mig at disse computerstyrede fartøjer gør det muligt at blive hentet med en rimelig ventetid, også om aftenen og på steder hvor busdrift vil være med lav frekvens. Det bør gøre systemer mere attraktivt.

Mange af disse PRT (presonal rapid transport) systemer reklamerer med at være billige at etablere og billige i drift.

Henrik Harder

Kære Baldur Norddahl
RUF, ULTra mm. er i mine øjne ”business cases” hvor investor interessen kun er til stede i en helt specifik kontekst, og her er de måske ikke en gang blevet realiseret for at tjene penge – jævnfør ULTra løsningen i Heathrow. http://www.ultraprt.com/
Jeg tror på, at vi på sigt får flere ”computerstyrede fartøjer” altså at biler kan mere selv men at den udvikling vil blive drevet af bilproducenterne. Realistisk set, kan ingen i Danmark hamle op med de investeringer og den viden der skal til her, det man heller ikke i Sverige hvor bilfabrikkerne i lang tid har været på udenlandske hænder.
Mvh
Henrik Harder

Palle Jensen

Hvad er din holdning til kollektiv trafik baseret på RUF systemets maxi-ruf dualmode skinnebus?
Et netværk til samme omkostning som CityRing Metroen kan betjene hele hovedstadsområdet og levere kollektiv trafik, der er hurtigere end med bil i dag om med langt lavere CO2 belastning.
Der kan også laves langt bedre Parker og Rejs systemer baseret på et system hvor tog = bus. Det gør at bilpendleren kan blive kørt direkte fra sin parkerede bil til skinnen hvor der er afgang med det samme (ingen køreplan).

Henrik Harder

Kære Palle Jensen
Jeg ha altid synes at selve konceptet bag RUF var meget interessant. Jeg har imidlertid bare svært ved at se det realiseret i sin helhed, andet i end i helt specifik kontekst – se svaret til Baldur Norddahl. Enkelte dele af konceptet ser vi allerede i dag brugt i andre sammenhænge og et ti’lykke med det.
Mvh
Henrik Harder

Søren Løvborg

Er det ikke for tidligt at erklære den offentlige trafik død, selv hvis den kun fungerer i Aalborg, Odense, Århus og Hovedstadsområdet? De fire områder rummer trods alt 31% af landets befolkning.

Henrik Harder

Kære Søren Løvborg
Jeg ville ønske jeg kunne give dig ret. Men det handler ikke alene om hvor mange mennesker der bor hvor men hvor spredt de bor og her bor mange faktisk ret spredt omkring de tre byer du nævner. Min vurdering er at den planlagte byudvikling i og omkring f.eks. Aalborg, Odense og Århus, viser at konkurrencen om fremtidens skatteborgere og arbejdspladser er meget hård. Og selvom man i disse tre byer ønskede at lave endnu mere tæt og bæredygtig og kollektiv infrastrukturvenlig byudvikling så er der jo andre som f.eks. kommunerne omkring disse tre byer som ville se det som deres mulighed for at udbyde andre typer af knap så bæredygtig byudvikling. Og da der politisk aldrig, I Danmark, har været interesse fra folketingets side i at gribe ind i kommuners konkurrence om skatteborgere og udvikling (altså ingen interesse i at begrænse kommunernes muligheder for at skabe ”vækst” og udvide deres skattegrundlag) uanset regeringens partifarve, så fortsætter byspredningen som hidtil også omkring de største byer i provinsen …
Mvh
Henrik Harder

JOHN BANG

Man skal ha mere gods over på jernbanen ,DSB siger at man ikke
tjener penge i danmark det kan jeg godt forstå ,når mand nedlegger i danmark .

Henrik Harder

Kære John Bang
Jeg har ikke forstand på Godstrafik med tog i Danmark men ved lidt om lokalisering af byudvikling i Danmark og den støtter ikke markant op om eksisterende tog godsterminaler.
Mvh
Henrik Harder

Carsten B. Thomsen

Aalborg har ikke ligefrem vist vejen. Som barmarksuniversitet ligger AAU langt udenfor centrum, og nu er der planer om at udvide AAU og at bygge et nyt nordjysk supersygehus øst for AAU. Eneste kollektive trafikforbindelse derud til er overfyldte skrumplende bybusser, med stop ved alle stoppesteder. Det tager lidt over en time at komme til Aalborg Station med toget fra Frederikshavn, men helt op til en halv time for bybumlebussen at mase sig det sidste lille stykke vej gennem trafikken ud til AAU. Der burde snart være trafikgrundlag nok for at bygge en letbane ud til Østbyen, som kunne betjene bl.a. AAU og det nye supersygehus, inden bebyggelse lægger beslag på al disponibelt udenomsplads. Direkte togforbindelse, evt. med skift på Aalborg Station kunne sikkert også lokke de mange bilpendlere ud til Aalborg Øst til at tage toget. Hvis det er den nuværende bybusbumletur derud, der afskrækkker dem, så forstår jeg det godt. Men indgår den slags overvejelser overhovedet i planlægningen ?. Eller er Aalborg stadig ligeså forelsket i busser som dengang i 1960'erne, hvilket kostede Aalborgbanerne livet ?. Med den udvikling, som Aalborg har været igennem, så kunne Aalborg og omegn have haft stor glæde af et sådant nærbanenet idag. F.eks. har de nyåbnede nærbanestationer nord og syd for Aalborg været en stor succes, hvilket viser at investering i jernbaner godt kan betale sig.

Henrik Harder

Kære Carsten B. Thomsen
Placeringen af det ny Aalborg sygehus er vel bare et udtryk for en regional politisk prioritering af at der andre ting end hensynet til eksisterende kollektiv infrastruktur der afgør hvor et sygehus i Nordjylland skal ligge.
Det var den korte version :-)
Mvh
Henrik Harder

Leif Thomsen (61 71 92 18)

Som studentermedarbejder i det nu hedengangne konsulentfirma Hoff & Overgaard fik jeg for ca. et kvart århundrede siden til opgave at planlægge et busnet (koordineret med bl.a. togdriften) for Helsingør Kommune. Jeg lagde ud med at gøre opmærksom på, at det værste kommunen kunne gøre var at vælge "det perfekte net" - og senere give sig til at spare det i laser bid for bid. Det var hele forsamlingen enige i - og alligevel blev det nøjagtig det, der skete. Så vidt, jeg kan se, er vi ikke nået meget videre - uanset KLIMAMØDERNES SKÅLTALER. Har jeg ret?

Henrik Harder

Kære Leif Thomas
Du har ret :-) og bilejerskabet er jo siden steget meget i Danmark :-)
Mvh

Henrik Harder

Tommy O. Jensen

Hvordan kan den kollektive trafik uden for det østjyske bybånd og hovedstadområdet afvikles bedst mulig? Hvis vi fastholder tesen om dødsdommen, er det så bedst med "aktiv dødshjælp" eller skal det være en langsom og udmattende afvikling af den kollektive trafik. Senest det blev set på jernbaneområdet, var jo i 1960'erne hvor konsekvent brug af elendige køreplaner og nedslidt materiel næsten pr. automatik sendte kunderne over i bilerne.

Og hvad skal der gøres af alternative foranstaltninger? Er det flere veje, nedlukning af randområder, eller måske ligefrem flytning af de mennesker som er afhængig af kollektiv transport?

Groft sagt, hvordan skal kniven føres?

Henrik Harder

Kære Tommy O. Jensen
Jeg er ikke politiker, og følger man den offentlige debat, så lader jeg til, at høre til et mindretal af mennesker i Danmark der offentligt stiller mig tilfreds med at politikerne, og f.eks. ikke forskere som jeg, skal have det sidste ord når løsninger så skal vedtages.
Det jeg kan se, er imidlertid at ”kniven er allerede er ført” og at den økonomiske udvikling generelt på sigt ændre Danmarks geografi markant. Infrastruktur investeringer og byudvikling er kun nogle af de ”synlige” resultater af denne udvikling.
Det der vil ”løse” problemerne stille og roligt for mange politikere er den ”usynlige” demografiske udvikling, der hurtigt, inden for de næste 20 år vil ændre områderne uden for det Østjyske Bybånd og Hovedstadsområdet radikalt – her vil der bliver meget færre mennesker der bor og lever.
Her vil en lavpraktisk løsning, som tilbuddet om en offentlige finansieret taxa til udvalgte kundegrupper, i udvalgte tidsrum, måske kunne løse mange transportproblemer til en lav pris. Resten af kundegrupperne må så finde sig i, at det at bo i disse områder, som minimum kræver en bil gerne to.
Det er vel det realpolitiske tilbud netop nu til disse områder anno 2010, Og hånden på hjerte ved vi ikke allerede det.
Om politikerne i Danmark så vil gøre noget ved den situation, eller burde gøre noget ved denne udvikling, er jeg ikke manden der kan svare på.
Mvh
Henrik

Michael Coene

I Belgien har vi, specielt til "døde" landsbyer introduceret "ringe-bussen", en slags hybrid mellem en bus og en taxa. Man booker en tid, men bussen kan også tage andre passager med. http://www.wikihow.com/Book-the-Belbus-in-Belgium
Kan det være en løsning her i Danmark?