/transport

Siemens om metroudbud: Alt for risikabelt

Risikoen ved at påtage sig opgaven med at udvikle cityringens transportsystem er alt for stor i forhold til, hvad leverandøren har indflydelse på, lyder det fra Siemens efter alle undtagen Ansaldo flygtede fra opgaven.

Af Birgitte Marfelt, fredag 23. apr 2010 kl. 14:27

I stedet for en hård og spændende konkurrence mellem fire bydere på cityringens transportsystem, sådan som Metroselskabet havde sat næsen op efter, har selskabet modtaget et enkelt tilbud. Fristen for at byde på en af de mest eftertragtede kontrakter længe udløb onsdag.

Årsagen er, at udbudsmaterialet pålægger leverandøren af transportsystemet en alt for stor risikobyrde i forhold til, hvad leverandøren reelt har indflydelse på. Det er med den samme begrundelse, at et af de prækvalificerede konsortier på anlægsentreprisen tidligere har meldt fra.

»Vi har trukket os, fordi vi finder vilkårene i udbudsmaterialet ufordelagtige, både hvad angår de tekniske krav og de kommercielle betingelser. Der påhviler leverandøren for stor risiko for forhold, som leverandøren reelt ingen indflydelse har på,« siger Tanja Thorsteinsson, pressechef i Siemens, der trak sig som den tredje leverandør.

Allerede i slutningen af marts faldt den første prækvalificerede leverandør, Bombardier Transportation, fra. Virksomheden meddelte Metroselskabet, at den opgav at give tilbud på tog, skinner og styresystemer.

Imens fortsatte de tre andre, Ansaldo, Siemens og Hyundai Rotem-konsortiet samt CAF/Thales/Balfour Beatty/Keolis-konsortiet et halvt års intensivt arbejde med at afgive deres tilbud på grundlag af et 15 ringbind stort udbudsmateriale.

I starten af april efterkom Metroselskabet deres ønske om en forlænget frist.

Ansaldos tilbud på flere tusind sider
Men efter fristens udløb onsdag, måtte selskabet erkende, at de sad tilbage med et enkelt tilbud, fra italienske Ansaldo, som også leverede transportsystemet til den eksisterende metro.

Det tilbud går Metroselskabet nu igennem for at finde ud af, om tilbuddet er teknisk tilfredsstillende og prismæssigt konkurrencedygtigt - og dermed kan danne grundlag for at indgå en kontrakt.

»Der er tale om et tilbudsmateriale på flere tusinde sider, der ankom i fire store kasser,« siger selskabets administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen, i en kortfattet kommentar.

Også to af de frafaldne leverandørkonsortier er tavse. I Keolis, der deltager i CAF/Thales/Balfour Beatty Rail-konsortiet, har direktør Jean-Pierre Deghaye ingen kommentar. Og heller ikke i Bombardier Transportation har direktør Thomas B. Rasmussen lyst til at argumentere for, at hans virksomhed har vraget Metroselskabets opgave og siger, at han har sendt et brev til selskabet, hvor han begrunder den drastiske beslutning.

Siemens: Meget ærgerligt
Men Siemens har ikke noget imod at underbygge beslutningen:

»Vi har kæmpet meget for at gennemføre udbuddet. Men vurderingen er, at udbudsmaterialet reelt pålægger leverandøren risiko og erstatningspligt for en række forhold, som myndigheder, andre parter eller faktorer end leverandøren, har indflydelse på – forhold, der også omfatter tidsperspektiv og forskellige garantier,« forklarer Tanja Thorsteinsson.

Hun understreger, at beslutningen samtidig er meget ærgerlig for Siemens:

»Vi er selvfølgelig til enhver tid meget interesseret i denne type opgaver, såfremt udbudsbetingelserne er bedre og eksempelvis ligger inden for normale internationale kontraktstandarder som Fidic eller ICC.«

»Der er ingen tvivl om, at vi gerne ville have haft opgaven, og vi ville også have kunnet løse den,« siger Tanja Thorsteinsson og tilføjer:

»Men det kan være en fordel at trække sig fra noget, hvis man synes, at vilkårene ikke er fordelagtige nok.«



23. apr 2010 kl 16:04

Paul Paulsen

metroudbud

Jeg håber at metro-selskabet tænker sig grundigt om før de sætter pennen på tilbuddet fra Ansaldo set i lyset af at alle andre har trukket sig.
Prisen kunne nemt løbe løbsk, specielt med et tilbud på flere tusinder sider, som øjensynligt er totalt uoverskueligt.


23. apr 2010 kl 16:08

avatar

Per Erik Rønne

Re: metroudbud

Jeg håber at metro-selskabet tænker sig grundigt om før de sætter pennen på tilbuddet fra Ansaldo set i lyset af at alle andre har trukket sig.
Prisen kunne nemt løbe løbsk, specielt med et tilbud på flere tusinder sider, som øjensynligt er totalt uoverskueligt.

Vi skal her nok huske på at Ansaldo [som havde en bunke begynderproblemer] i forvejen har store fordele i forhold til de andre. Ansaldo kender i forvejen til det hele ... har erfaringen.

Jeg går i øvrigt ud fra at prisen fremgår af tilbudet. Der hvor prisen plejer at løbe løbsk er i øvrigt når man foretager ændringer af de oprindelige betingelser ...


23. apr 2010 kl 16:12

Paul Paulsen

Re: Re: metroudbud

Så store og komplicerede kontrakter er næsten umulige at sikre for alle "småting" og det er som regel dem der får prisen til at eksplodere eller at leverandøren kommer til "glemme" ting.


23. apr 2010 kl 16:35

avatar

Palle Jensen

Drop metroen

Dette kunne være en god anledning til at tænke sig om.

Er det virkelig en god ide at bruge 15+ milliarder på et projekt, som samfundsmæssigt har en intern rente på sølle 3% ?
Det er de officielle tal.
Hvorfor regner de dem ud, når de ikke bruger dem ???

Problemet er jo at kun 1% af bilpendlerne kan bruge metroen. Den løser altså næsten intet af det største problem i Hovedstaden.

For de samme penge kunne man færdig udvikle RUF som kollektiv trafik og betjene hele hovedstadsområdet svarende til www.ruf.dk/rufkbh.exe

Transportministeriet har modtaget min EU støttede cost benefit beregning på projektet, som har en intern rente på 29%

Ifølge officielle retningslinier skal man op på 6% for at et projekt er OK.

Det er billigere at stoppe nu end at fuldføre.


24. apr 2010 kl 09:12

Svend Andersen


24. apr 2010 kl 09:22

avatar

Peter Andersen

Re: Drop metroen

Drop RUF,det er et fantasiprojekt der aldrig bliver til noget,der er andre lignende systemer der er langt overlegne,hvis RUF nu skulle være så godt,hvorfor er det så ikke blevet brugt,se de føreløse småbusser de bruger i eks. heatrow lufthavn,se de fungerer faktisk,gør RUF det,og så gider vi ikke mere RUF reklame

PS: Undskyld,jeg kan bare ikke holde til mere RUF


24. apr 2010 kl 10:38

Baldur Norddahl

Re: Re: Drop metroen

Heathrow er da netop et bevis for at RUF vil fungere.


24. apr 2010 kl 10:40

Jørgen Rasmussen

Metroen en god ide

Hvis der er noget der kan få folk fra deres biler, så er det metroen der gør det muligt at kører nedenunder al trafikken, så der ikke er risiko for at holde i kø, som der er med busserne.

Problemet er bare at man ikke bygger metroen længere ude som bindeled imellem stationerne i fingerplanen. Byggede man metroen på tværs af fingrene og lod den kører under jorden hele vejen, ville der være langt flere der fik glæde af systemet. Men sådan som man bygger i dag er det kun centrum af København der har glæde ved metroen.


24. apr 2010 kl 11:56

Jens Haugaard

Re: Metroen en god ide

Hvis der er noget der kan få folk fra deres biler, så er det metroen der gør det muligt at kører nedenunder al trafikken, så der ikke er risiko for at holde i kø, som der er med busserne.



OG hvad bygger du så dét udsagn på?
Det er da i modstrid til det meste empiri på området!


24. apr 2010 kl 17:34

Jørgen Rasmussen

Metroen en god ide

Det bygger jeg på at alle eksperter og undersøgelser viser at der skal være nogle fordele så som at man spare tid ved at tage offentlig transport frem for at køre i bil selv. Det eneste der kan give en klar fordel er S-tog og Metro, da de har deres egne veje. Men hvis systemet ikke er fleksibelt nok, vil det ikke virke. Hvis der var et spindelvæv af muligheder med den kollektive trafik og mange afgange, så som hvert 5-10 minut ville det være alt for dyrt og endog tidskrævende at kører selv.


24. apr 2010 kl 17:51

Jens Haugaard

Re: Metroen en god ide

Det bygger jeg på at alle eksperter og undersøgelser viser at der skal være nogle fordele så som at man spare tid ved at tage offentlig transport frem for at køre i bil selv.

Dét udsagn klarer vel ikke banalitetstesten, vel?

Mig bekendt er det ellers kommet frem, at den nuværende metro - på de strækninger den var udråbt som de stærke "privatbildræbere" - ikke har mindsket transportarbejdet udført af private biler med ret mange promille.
Tilgengæld har den slugt nogle cyklister. Og lidt færre buspassagerer - de gider nemlig ofte ikke bevæge sig ret langt, hvis alternativt er et nærliggende stoppested (så gør det mindre, at bussen er moderat længere om at køre strækningen).


25. apr 2010 kl 09:18

Mikkel Mus

Prismæssigt konkurrencedygtigt ???

Med fare for at afsløre min manglende viden om store udbud.
Hvordan vil Metroselskabet som anført kontrollere Ansaldo´s tilbud for om det er prismæssigt konkurrencedygtigt ?

Der er jo kun det samme tilbud.

Valget må være nemt, skriv under, eller lad være med at bygge metro.

For god ordens skyld skal man tjekke, at det teknisk hænger sammen, men spørgsmålet om prisen er uddebatteret.

Og siger man ja, har man den store fordel, at kritikerne, når projektet planmæssigt skrider, ingenting har at lave sammenligninger med.

Så rent politisk er det foreliggende resultat en ren gavebod.
Bliver der ikke debat om det, og hvis ingen af de 3 andre konsortier alligevel indleverer et tilbud, så får vi Ansaldo´s Metro, til Ansaldo´s pris.


25. apr 2010 kl 14:48

arne lund

Voldgiftssagen


Det fremmer næppe lysten til at gå ind i metro-projektet, at der verserer en uafslutte voldgiftssag med krav om ca. 2 mia kr. i efterbealing til den tidl. entreprenør, Comet.
Det er de tre selskaber, der nu har trukket sig godt klar over, og de ved også, ar metroselskabet med regeringen i ryggen, har været i stand til at få dskudt sagen den ene gang efter den anden. Sagen skulle have været afgjort i 2006, men er foreløbig udsat til 2011 - vistnok!

Når Ansaldo nu er alene om at byde, skyldes det at de øvrige selskaber tager sig betalt for den evt. risiko om at blive mødt med lign. krav som Comet.
Ingen af selskaberne har forståeligt nok lyst til at
komme i en situation, hvor de evt. ikke kan få deres penge, blot fordi fru Foss underbudgetterer.

Desuden har Ansaldo brug for at genoprette sit flossede renomé efter IC4-skandalen, og en meget lav pris kan være vejen dertil.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.