/transport

Ministers løsning på kystbanen: Ansatte skal skubbe passagerer ind i togene

Færre afgange, kortere ophold på stationerne og DSB-ansatte, der skubber passagerer ind i togene skal skaffe flere rettidige tog på Kystbanen.

Af Nicolai Østergaard, torsdag 22. apr 2010 kl. 13:27

Transportminister Hans Christian Schmidt erkender nu, at den Kystbane-køreplan som DSBFirst har forsøgt at efterleve, er urealistisk og skal laves om.

Derfor har den nye transportminister præsenteret sin længe ventede redningsplan for Kystbanen, der skal bringe andelen af rettidige tog op på mindst 90 pct. inden årets udgang.

En af løsningerne er at indsætte såkaldte perronmanagers i dagtimerne på Hovedbanegården og lufthavns-stationen. Perronmanagers vil være DSB-ansatte, der skal sørge for at få folk hurtigt ind og ud af togene.

DSBFirst og Transportministeriet skal nu i gang med at genforhandle Kystbane-kontrakten. Transportminister Hans Christian Schmidt vil blandt andet have det skrevet ind i kontrakten, at DSBFirst ikke længere må springe stationer over undervejs for at blive i stand til at nå rettidigt frem til endestationen.

På flere stationer langs kysten bliver der kun seks afgange i myldretiden mod ni i dag.

»Vi sænker antallet af afgange på udvalgte stationer, men vil så til gengæld have stoppet de mange frustrationer, som passagererne har oplevet, når et tog har sprunget deres station over,« siger Hans Christian Schmidt.

Ministeriets redningsplan indeholder følgende elementer:

Fra 1. juni:

- Antallet af afgange på Rungsted Kyst-stationen reduceres fra 6 til 3 tog i timen.
- Der indsættes såkaldte perronmanagers i dagtimerne på Hovedbanegården og Københavns Lufthavn-stationen. Disse passager-skubbere skal sørge for at få passagererne hurtigere ud og ind af toget. - Der ændres på sikkerhedsprocedurer ved afgang, så toget skal holde kortere tid ved station.

Fra 15. august.
- Ny køreplan med ændret koncept for myldretidsbetjening. Der kommer til at køre færre tog på den belastede strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport.
- Der skal placeres reservetog i Kastrup, Nivå og Helsingør mandag-fredag i dagtimerne.

Ifølge oplysninger fra Ritzau betyder den ændrede køreplan besparelser for staten på ca. 10 mio. kr. – pengene skal bruges på endnu ikke fastlagte forbedringer for pendlerne.

Transportministeren håber, at ved at forenkle afgangsprocedurerne fra stationerne, vil der kunne spares mellem 15 og 25 sekunder af den tid toget holder ved station. Det skal ske ved at slække på de procedurer som togfører og lokofører i dag er forpligtet at overholde, når de skal klargøre toget til afgang. Her er togføreren to gange forpligtet til at klarmelde toget til lokoføreren. Første gang når toget er klar til afgang, og anden gang når lokoføreren har lukket dørene og togføreren efterfølgende visuelt tjekker, om alle døre er lukket korrekt.

Denne procedure blev indført i 2005 efter en ulykke, hvor en barnevogn blev klemt fast i døren på et af DSB’s gamle, blå togsæt. Men efter som alle tog på Kystbanen er udstyret med såkaldt traktionskontrol – toget kan ikke køre med mindre alle døre er lukket korrekt – er Trafikstyrelsen nu blevet bedt om at tage stilling til en lempelse af denne procedure.

En konsekvens af den nye aftale bliver samtidig, at DSB og DSBFirst i højere grad skal til at samordne deres togdrift. Det kommer til at ske med den nye køreplan 15. august, hvor myldretidstog mellem Helsingør og København H. erstattes af myldretidstog fra Helsingør, der fra Københavns Hovedbanegård videreføres mod vest. Samtidig skal der i myldretiden ikke længere køre tog fra Kastrup og til Helsingør. Disse ændringer giver mere kapacitet i ”røret” - tunnelen mellem Vesterport og Østerport.



22. apr 2010 kl 15:17

Lars Jørgensen

Japanerene kan... :-)

http://www.youtube.com/watch?v...6WQs

I øvrigt er det ganske fornuftigt at ændre køreplanen, så der er plads til forsinkelser. Folk der laver køreplanen må da have vist at buen var spændt lige rigeligt.


22. apr 2010 kl 15:41

avatar

Palle Jensen

RUF har ingen køreplaner

Ved at have off-line stationer, som RUF systemet har, vil køreplaner være overflødige og rejsetiderne blive kortere.

Off-line betyder at en maxi-ruf ikke stopper på den gennemgående skinne, men bliver guided hen på en parallel skinne (ved 30 km/t i skifte feltet). På den parallelle skinne kan passagererne i ro og mag skifte mens de andre vogne fortsætter på hovedskinnen uden at stoppe. Det giver en gennemsnitlig hastighed på over 100 km/t (afhængig af afstanden mellem stationerne).

Resultatet er et system, hvor folk ikke behøver spekulere på køreplaner og hvor man kommer hurtigere frem. Da skinnekørslen er førerløs vil det også blive billigere.

Man kan så også køre i dualmode, så maxi-ruf'en med chauffør kan hente og bringe passagerer i lokalområdet efter behov.

RUF ville passe perfekt til kystbanen.


22. apr 2010 kl 15:50

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: RUF har ingen køreplaner

RUF systemet [...]

Palle, nu er du lige lovlig hurtig med bedemøllen igen, skru venligst lidt ned for reklamerne, vi ved godt hvad du mener om RUF.

Poul-Henning


22. apr 2010 kl 16:13

Kim Rud Bille

Re: RUF har ingen køreplaner

For min skyld skal du bare blive ved Palle. Jo mere oplysning der om RUF, jo større sandsynlighed er der for at vi engang kan opleve DUF i Danmark


22. apr 2010 kl 16:17

Kristoffer Nilaus Olsen

-

»Vi sænker antallet af afgange på udvalgte stationer, men vil så til gengæld have stoppet de mange frustrationer, som passagererne har oplevet, når et tog har sprunget deres station over,«

For passagererne på de berørte stationer bliver slutresultatet vel det samme.


22. apr 2010 kl 16:24

avatar

John Alex Hvidlykke

Re: -

For passagererne på de berørte stationer bliver slutresultatet vel det samme.

Ja, bortset fra, at de så ikke vil kunne klage, da DSB således holder, hvad de lover. Man skal bare love noget mindre, så er der ikke rum for kritik ;-)


22. apr 2010 kl 16:27

avatar

Palle Jensen

Re: Re: RUF har ingen køreplaner


Palle, nu er du lige lovlig hurtig med bedemøllen igen, skru venligst lidt ned for reklamerne, vi ved godt hvad du mener om RUF.

Jeg er ikke religiøs, så en bedemølle siger mig ikke noget :-)

Jeg mener det er vigtigt at det går op for folk at de kunne få noget bedre hvis trafikselskaberne ville undlade at klamre sig til en teknologi, der ikke har forbedret sig grundlæggende i 100 år.


22. apr 2010 kl 17:11

avatar

Jan E. Sørensen

Minder om

Hvorfor minder det mig om en tidligere justitsminister, der accepterede at Rigspolitichefen ville få mere politi på gaden ved at male POLITI på de civile patruljevogne???

MVH
Jan - der ikke kan lade være at trække på smilebåndet


22. apr 2010 kl 17:58

avatar

Gert Mandrup

Flere redningsplaner....

Nu synes jeg selv efterhånden at være rimelig hærdet, når det gælder udmeldinger fra den nuværende regering, men da det ikke er den 1. april, skal det vist nok tages alvorligt.

Her er et andet forslag til fri afbenyttelse:

Hveranden togafgang i hele Danmark fjernes fra køreplanen. Alle sæder fjernes og man kan kun stå op. Dette sikrer tog til tiden og lavere billetpriser.

Har ministeren overvejet om forslaget ikke vil give kø på motorvejene og kø hos bilforhandlerne?


22. apr 2010 kl 19:37

Hans Schou

Problem og løsning

Den mangler en sætning i artiklen. Den kunne lyde nogenlunde således:

"En af de væsentligste årsager til at togene er forsinket, skyldes at passagerene er endog meget lang tid om at få snøvlet sig sammen til at komme ind i toget. De står bare der og glor eller taler i mobiltelefon."

..og så tilbage til artiklen:

"En af løsningerne er at indsætte såkaldte perronmanagers i dagtimerne på Hovedbanegården og lufthavns-stationen."

--

Nej, jeg tror ikke på at det løser problemet med de forsinkede tog.


22. apr 2010 kl 19:38

Kasper Jensen

Tror ikke på at denne løsning vil have..

effekt. Desværre tror jeg på at problemerne bliver værre og måske med endnu længere ventetider for hvis der indføres færre afgange.

Hvis et tog eller flere tog skulle have tekniske problemer, så betyder det bare at man automatisk skal vente endnu 20 min på det næste tog.

Desuden bliver togene overproppede i myldretiden.


22. apr 2010 kl 20:14

Christian Halgreen

Re: Tror ikke på at denne løsning vil have..

Der er vel et par effektive elementer i planen:
Når KH-Østerport er en flaskehals, må det hjælpe på den, at man 'sammenlægger' nogle myldretidstog Helsingør-Kastrup og Østerport-Ringsted til Helsingør-Ringsted.
Og hvis man kan korte 15-25 sekunder af stationstiden ved at effektivisere afgangsproceduren, må man da håbe det sker på hele banen.


22. apr 2010 kl 21:08

avatar

Sune Skousen

Det er ofte ikke IND der er problemet ..

Jeg har inden for det sidste årtig ofte benyttet DSB - dog med falende frekvens.
Næsten lige så ofte slår det mig hvor tåbeligt folk opfører sig når toget ankommer til perronen - de stiller sig FORAN døren, hvilke resultere i at dem der gerne vil af, nærmest skal kæmpe sig igennem en kødrand af mennesker - er der en barnevogn el. li. med bliver det endnu værrere.

Forslag til forbedringer, der godt kan bruge over hele landet - ingen regional forhøjet intelligens inden for dette område er oberveret:
1) Flyt jer (dumme/egoistiske) mennesker, så I ikke står i vejen for afstående passagere.
2) Lad afstående passagere stå af først i den ene side, dernæst åbnes dørerne til en (ny etableret) perron på den anden side af toget og nye rejesende kan stå på uden at stå i "modstrøm".

anger off !


23. apr 2010 kl 08:52

avatar

Martin Duekilde

Re: Det er ofte ikke IND der er problemet ..


1) Flyt jer (dumme/egoistiske) mennesker, så I ikke står i vejen for afstående passagere.
2) Lad afstående passagere stå af først i den ene side, dernæst åbnes dørerne til en (ny etableret) perron på den anden side af toget og nye rejesende kan stå på uden at stå i "modstrøm".

Alle er vist enige om, at man bør give plads for udstigende, men desværre er tilfældet jo, at de, der pænt overholder dette, kommer bagest i kapløbet om en siddeplads i forhold til de, som bare hensynsløst maser på.
Forslaget om udstigning i den ene side og indstigning i den anden er meget ideelt med desværre også utopisk, da der næppe findes mange stationer i Danmark hvor der er plads til at bygge en sådan ekstra perron.
Kunne man forestille sig et system med bomme eller køsluser, indstigende skal stille sig op i? Det kræver selvfølgelig, at toget altid stopper så dørene er ud for køen.


23. apr 2010 kl 09:42

avatar

Palle Jensen

RUF køsluser


Kunne man forestille sig et system med bomme eller køsluser, indstigende skal stille sig op i? Det kræver selvfølgelig, at toget altid stopper så dørene er ud for køen.

Et eksempel på en sådan løsning kan du finde blandt animationerne, der beskriver RUF systemet:
http://www.ruf.dk/real/station...n.rm

Det vil også bevirke at det bliver svært at begå selvmord ved at kaste sig foran toget.


24. apr 2010 kl 20:57

Henrik Carlsen

Re: RUF køsluser

Er RUF ikke bare en naiv drøm drøm som du ikke kan slippe? Enten er det, eller så er den 100 år forud sin tid.
Beklager den hårde dom, men jeg har altid syntes RUF'en høret hjemme i en Jens Lyn tegneserie eller en vis gammel sort/hvid sience fiction film.


24. apr 2010 kl 21:12

avatar

Palle Jensen

Re: Re: RUF køsluser

Er RUF ikke bare en naiv drøm drøm som du ikke kan slippe? Enten er det, eller så er den 100 år forud sin tid.
Beklager den hårde dom, men jeg har altid syntes RUF'en høret hjemme i en Jens Lyn tegneserie eller en vis gammel sort/hvid sience fiction film.

Jeg tror ikke lige at jeg forstod dit argument.
Gider du gentage det.


26. apr 2010 kl 00:15

Lasse Gagnér

Re: Re: Det er ofte ikke IND der er problemet ..


2) Lad afstående passagere stå af først i den ene side, dernæst åbnes dørerne til en (ny etableret) perron på den anden side af toget og nye rejesende kan stå på uden at stå i "modstrøm".

Forslaget om udstigning i den ene side og indstigning i den anden er meget ideelt med desværre også utopisk, da der næppe findes mange stationer i Danmark hvor der er plads til at bygge en sådan ekstra perron.

I München på nogle af de største (underjordiske) s-bahn stationer fungere systemet i praksis, meget smart!


27. apr 2010 kl 21:01

Henrik Carlsen

Re: Re: Re: RUF køsluser

Argument: RUF vil kun set godt ud i computer-animationer og i filmen Metropolis (godt navn i øvrigt). Jeg kan ikke se en RUF som andet en primitiv ukomfortabel overdækket trolly. Tror simpelthen ikke på ideen. Den er forlængst blevet overhalet af el-cykler og ditto biler, trådløse netværk og avancerede batterier. Tror ikke folk gider hoppe på et skinnenet, lægge sig i røven af andre RUF'er og bumle afsted i noget der aldrig bliver hurtigere end cykelhastighed. Drop skinnerne og lad dem eventuelt koble/lægge sig i enden af andre hvis de skal samme vej. Så må de lades op ved destinationen.


27. apr 2010 kl 21:59

avatar

Palle Jensen

Re: Re: Re: Re: RUF køsluser


Argument: RUF vil kun set godt ud i computer-animationer og i filmen Metropolis (godt navn i øvrigt). Jeg kan ikke se en RUF som andet en primitiv ukomfortabel overdækket trolly. Tror simpelthen ikke på ideen.

Foreløbig ingen argumenter.


Den er forlængst blevet overhalet af el-cykler og ditto biler, trådløse netværk og avancerede batterier. Tror ikke folk gider hoppe på et skinnenet, lægge sig i røven af andre RUF'er og bumle afsted i noget der aldrig bliver hurtigere end cykelhastighed.

Kan du cykle 120 km/t ?
Det gad jeg godt se !


Drop skinnerne og lad dem eventuelt koble/lægge sig i enden af andre hvis de skal samme vej. Så må de lades op ved destinationen.

Det koncept (The Automated Highway System) er der foreløbig brugt hundrede af millioner af dollars på uden at det har ført til noget.
Efter min mening skal et automatisk system separeres fra resten af trafikken. En trafikåre er alt for kompleks til at overlade til software. Der er menneskeliv på spil og forsikringsudbetalinger.


27. apr 2010 kl 22:07

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Re: Re: RUF køsluser

Jeg tror at når vi får selvkørende biler, så vil vi få nogle systemer som ligner RUF. Men ikke før.


27. apr 2010 kl 22:26

Michel Berggren

Re: Re: Re: Re: Re: RUF køsluser

En trafikåre er alt for kompleks til at overlade til software. Der er menneskeliv på spil og forsikringsudbetalinger.

Ehrmn, så vidt jeg ved er det da et af hovedprincipperne i RUF.

M


28. apr 2010 kl 07:56

avatar

Palle Jensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: RUF køsluser

En trafikåre er alt for kompleks til at overlade til software. Der er menneskeliv på spil og forsikringsudbetalinger.

Ehrmn, så vidt jeg ved er det da et af hovedprincipperne i RUF.

M

Nej

RUF er dualmode.

Den automatiske del foregår på skinnen, som er en meget sikker og vel kontrolleret køremåde isoleret fra almindelige trafikanter.

I knudepunkterne køres også automatisk styret af magnetfelter ved lav hastighed (30 km/t), men der er ingen almindelige trafikanter blandet sammen med dem.

Når køretøjerne forlader skinnesystemet kører de som ganske almindelige elbiler(busser).

Når jeg skrev trafikåre, mente jeg en almindelig trafikåre. OK det kunne måske misforstås. Tak for at du gjorde mig opmærksom på det.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.