blogs kategori-billede

Varmeskjold, læderstue og flightplaner...

Af Peter Madsen ,  onsdag 21. apr 2010 kl. 20:14

En kort update. Siden i mandags fik jeg afsluttet Tycho Brahes "interiør", så det nu kun er elektronik der mangler.



Idag, fik jeg så påbegyndt pålægning af kork-varmeskjoldet. Det er en langsom og tung process, som nok skal tage en lille måneds tid, indberegnet alt det andet der også skal fikses, til dagligt..



Udover dette, så planlægges der dagligt på opsendelsen til august, som jeg nedfælder i ét stort flight-dokument. Dokumentet kommer til at være vores guideline mht rollefordeling, tidsplanen i detaljer og actions til hændelser der skulle opstå, som er uden for den "perfekte" plan.

I sidste uge kom jo vores længe ventede drogue-faldskærme og dem har vi haft ude en del gange, pakket sammen igen og studeret nøje. Det har givet os blod på tanden til selv at sy de store hoveskærme... Hvorfor ikke?

Ad astra

Mvh
Kristian von Bengtson



21. apr 2010 kl 22:58

Bill Selmer Jensen

kork-varmeskjoldet

Hej Kristian

Citat Kristian:
pålægning af kork-varmeskjoldet. Det er en langsom og tung process, som nok skal tage en lille måneds tid


Hvad er det der gør denne proces langsom og tung?


Er det for at spare penge at i overvejer at sy de store skærme selv,eller at i med fordel kan designe dem selv?

P.S glæder mig til næste test d. 16 maj...


21. apr 2010 kl 23:43

avatar

Kristian von Bengtson

Re: kork-varmeskjoldet

Hej Bill,

Selve korken påklistres med epoxy. En fed blanding som er ligesom at smøre honning ud med en pensel. Det er faktisk tungt arbejde for armen.
Først skal korkpladerne skæres til og tilpasses. Derefter smøres første lag epoxy på selve metallet hvorefter første lag kork lægges på. Så skal det vædes med mere epoxy og så andet lag kork og så mere epoxy. Man kan vælge at bruge en hurtigt hærdende epoxy, hvor man pludselig blive låst fast. En langsomt hærdende epoxy (som jeg bruger) giver mere tid at arbejde i, men det kræver også at du er over korket i mange timer, for at sikre sig at det ikke rejser sig og fryser fast i en stilling der ødelægger formen for næste lag. Alt i alt, tager det du ser på billedet for oven ca 3-4 timer, hvorefter der er yderligere 3-5 timer, hvor man bør overvåge hærdningen og korkens stilling.

Jeg vil kigge efter en tykkere kork at arbejde med. For hvis jeg tager ca 1/3 af skibet i hvert hug (med forbandt-teknik) og skal bruge 8 lag kork totalt, så er det pludselig mange ugers arbejde..

Mht skærme, er det ikke så meget et spørgsmål om penge (men også lidt). Jeg har i går aftes været i lang snak med hovedskærmsproducenterne i USA, og deres systemer er nok for komplekse til at vi bare kan tage deres produkt og "lege" videre med dem. Alle andre systemer i raketten er typisk baseret og skabt på andre principper end man ser hos de "professionelle". Derfor giver det ikke specielt mening for os at have yderst komplekse skærme, hvis vi tror at vi kan skabe dem selv, langt mere simple.. Om vi kan det, ved vi snart efter en snak med en sy-kender. Vi er i hvertfald klar på at tage chancen :)

ps. håber du får en god dag herude den 16!!

Mvh
Kristian von Bengtson


22. apr 2010 kl 06:28

Tommy Johansson

sy kender

Hej Kristian
Hvis i skal tale med en specialist i "Sy " så prøv ConSejl i Middelfart.64 41 60 42
De er utroligt flinke og hjælpsomme.


22. apr 2010 kl 07:32

Poul Petersen

Re: sy kender

For at speede processen med korken op, og holde den på plads, kan du trække husholdningsfilm stramt over rundt om raketten.
Det påvirker ikke epoxyen, som hærder kemisk, og epoxy hæfter ikke på husholdningsfilmen.

Så når du har lavet dagens arbejde, ruller du stramt husholdningsfilm (eller anden plast) over,så bliver tingene hvor de skal.


22. apr 2010 kl 08:08

Rasmus Kjær

Re: sy kender

NorthSails i Allerød burde også have udstyret til at sy store skærme..

http://northsails.dk/


22. apr 2010 kl 09:08

avatar

Kristian von Bengtson

fantastisk

Hej Poul,

Dit indput med husholdningsfilmen er intet mindre end super, hvis det virker :)! Det vil jeg prøve.. Vi har bunker af ruller, som bruges til at beskytte vores kameraer, under tests, når regnen falder.

Og tak for de andre sejlmager-data...

Jeg elsker at der bidrages til projektet på denne måde. Det er lige så givende som praktiske hænder derude.. jeg takker..

Mvh
Kristian von Bengtson


22. apr 2010 kl 09:49

Bent Andersen

Re: fantastisk

@ Kristian:
har du mulighed for at varme det hele op? Styrken af Epoxy stiger voldsomt når det bliver varmere, og samtidig bliver den mere tyndtflydende og hærder hurtigere.
Eksempel: UHU Endfest 300 (ækvivalent til Araldit) bruger normalt 12...24 timer til at hærde af ved stuetemperatur, ved 180 grader tager det 5 minutter og klæbekraften er 3...4 gange højere.
Nu er 180 grader nok i overkanten, men måske 80?

MvH,

Bent.


22. apr 2010 kl 10:04

avatar

Kristian von Bengtson

Re: Re: fantastisk

Hej Bent,

Jeg ville gerne varme det op til 70-80 grader, men har ikke pt mulighed for det... Har dog vurderet at den har styrke nok ved alm temp, grundet sit forbandt og selve formen. Den skal som sådan ikke holde noget kritisk.

Den kan dog blive udsat for ekstreme påvirkninger som vibrationer og vrid, der kan betyde at det flækker visse steder. Men deisse påvirkninger vil nok skade varmeskjoldet uanset hvor meget det er hærdet. Den opgave ligger mere i at have styr på faldskærmsudfoldning og skibet konstruktion generelt..

Jeg har tænkt på at skaffe et par brugte frisørsalon-hårtørere som kan foldes til at passe rundt og skjoldets form.. meeen.

Igen, det skal nok blive interessant til sommer :)

Mvh
Kristian von Bengtson


22. apr 2010 kl 10:29

Bent Andersen

Re: Re: Re: fantastisk

Hårtørrere er nok ikke det ideelle, men hvad med nogle billige elektro-grillriste som du kan montere rundt om det sted du arbejder?
Iøvrigt dejligt at se dit valg af kork, det er et stærkt undervurderet materiale :-)

Bent.


22. apr 2010 kl 11:18

Peter Sjøntoft

Re: Re: Re: fantastisk

Hvis du gerne vil op på højere temperatur, kan du så ikke købe et par høje keramiske varmeapparater i den næsmeste bilka. Du kan så tage sædet ud, og sætte dem ind i rumskibet.

Hvis du har en indre varmekilde der giver i størelsesorden 3KW, burde du ret hurtigt få det varmet op.

Det er muligt at du skal lave et lille stativ, men hvis I kan bygge store både forestiller jeg mig at et lille stativ til at holde to keramiske varmerør på plads er helt simpelt.


22. apr 2010 kl 11:31

avatar

Kristian von Bengtson

Re: Re: Re: Re: fantastisk

Hej Peter,

Sædet kan sagtens tages ud. Men jeg er ikke sikker på at den indre beklædning kan klare varmen..

Mvh
Kristian


22. apr 2010 kl 12:41

Christian Mørup-Petersen

Varmeskjold!

Hej

Det er fedt at se det hele skrider frem!! Også dejligt i har tid til at skrive lidt og ligge lidt foto ud.
Lige et kort spørgsmål: Hvad beskytter vinduet mod varmen, var det ikke lavet af akryl?

MVH. Christian


22. apr 2010 kl 12:48

Bill Selmer Jensen

Opvarmning

Hej Christian

Jeg ved godt at der kommer mange "kloge" forslag, men man vil jo så gerne bidrage med noget hvis man kan 

Skulle engang varme noget olie op i en olie-tønde, således det var lettere at pumpe - købte derfor et varme-bånd til formålet, ved ikke om dette kan bruges indvendigt, og om det giver for kraftigt varme i specifikke zoner.

Så vidt jeg ved, kan man også få ledninger til formålet at afgive varme - kunne man forstille sig du viklede sådan en rundt inde i rumskibet, således den klæber til indersiden?

Eller hvad med at smække et låg i begge ender – hvis den ikke allerede har en bund, og så en termo-føler inde i hulrummet, som styrer de varme-elementer som eksempelvis er placeret i midten, for at holde en bestemt temperatur.

Altså hvis ikke alt dette kommer i konflikt med den indvendige beklædning…

Mvh.

Bill

Ja jeg har bestilt plads på første række d. 16 maj  glæder mig…


22. apr 2010 kl 13:41

Michael Svendsen

Re: sy kender

Det har givet os blod på tanden til selv at sy de store hoveskærme... Hvorfor ikke?

Jeg kander ikke til alle dele af Bestemmelser for Luftfart, men for civilt (og militært) faldsærmsudspring og for redningsskærme i svæve og aerobatic skal skærm være godkendt af en uddannet faldsærms rigger.


22. apr 2010 kl 15:12

avatar

Kristian von Bengtson

Re: Opvarmning

Hej Bill,

Vi har sådan en varmeledning. Den har haft det formål at sikre os flydende vand til kaffen over vinteren :)
Den vil dog ikke give nogen videre effekt, da der allerede er et 1 cm tykt isolerende lag, inde i kapsel..(som ikke kan fjernes).

Jeg har lige påsat folie rundt om skibet, for at holde korkformen fast.


22. apr 2010 kl 15:22

Thomas (bbb) Hansen

Faldskærm på maven af

Hvad med en faldskærm på maven af Peter Madsen og så sætte den "stol" Peter at spændt fast til på skinner? Som en lidt bedre sikkerhed.


22. apr 2010 kl 15:30

avatar

Kristian von Bengtson

Re: Re: sy kender

Hej Michael.

Vores projekter både lider og styrkes af det faktum at ingen myndigheder ved hvad de skal gøre med det. Hvor får man en tilladelse til at sende en rumskib op? Ingen steder. Derfor samarbejder vi med alle former for myndigheder, som er ufattelig hjælpsomme, gør alt hvad de kan inden for deres områder. Vi har kun mødt velvilje..

Opsendelsen til sommer foregår på et aflukket militært område, hvor vi i princippet har lov til at gøre hvad vi vil. Vi kan flyve en hjemmebygget raket og flyve et hjemmebygget rumskib. Når rumskibet falder er det en droptest, med forskellige former for drag-inducerende elementer (Streamere, drogues og tæt på alm skærme). Derfor er der ikke krævet nogen form for godkendelse af disse skærme. Jeg vil gætte på af de tilladelser du nævner nok er til kommercielt brug, eller hvis det er over befolket landjord (eller bare inden for de 12 sømil).

Mvh
Kristian von Bengtson


22. apr 2010 kl 15:32

avatar

Kristian von Bengtson

Re: Faldskærm på maven af

Pt er princippet at passageren har en faldskærm under bagen.. Den fungerer også som stopklods i sædet, så man ikke glider ned under opsendelsen. Det giver også friplads til 4 punkts-selen ved brystet..

Mvh
K


22. apr 2010 kl 15:36

Poul Petersen

opvarmning

Mht. opvarmning, så sætter du en ganske alm. varmeblæser på laveste trin ind i rumkapslen, og hvis du ikke tør det, så et par 2 x 250 w lamper / pærer, og lukker enderne.

Varmen fra pærerne vil bringe temperaturen i epoxyen op, så den dels flyder bedre, dels hærder bedre.

Bruger samme teknik med kajakken, hvis der arbejdes med den i koldt lokale, men det koster naturligvis nogle Kwh.


22. apr 2010 kl 16:01

avatar

Peter Madsen

Re: opvarmning

Fantastisk kontruktiv debat her. Det er i den grad folkets rumprogram - og lige den med vitavrap - den var go ! - Det sidder allerede stramt om kapselen.

Tak til jer gutter,

Peter Madsen


22. apr 2010 kl 16:18

Thomas (bbb) Hansen

Re: Re: Faldskærm på maven af

Jeg ville gerne have lidt mere info om jeres nedstigning. Kork har jo kun en effekt ved forbrænding.


22. apr 2010 kl 16:32

avatar

Kristian von Bengtson

Re: Re: Re: Faldskærm på maven af

Kork er et fantastisk isolerende materiale. Mine tidligere tests har været udført ved at have en varmestråle (ca 5 cm2) på ca 600 grader, 1 cm fra korken. Det tog ca 6 minutter før, der kunne mærkes en ændring på den anden side af trykskroget (som er en 1.25 mm jernplade). På baggrund af dette, mener vi at kork er godt nok til at optage energien ved nedstigning, som foregår ved i et kortere tidsrum.. Men kun eksperimentet med opsendelsen vil vise om det er korrekt..

Her er nogle steps mht hastigheder og skærme (på engelsk):

Step:1
Altitude: 10 km
Terminal velocity: 1200 km/h (if nose first)
Deployment of 1 fabric streamer. (produced here)
This will orientate the spacecraft sideways, providing aero breaking using the maximum area of the spacecraft.

Step: 2
Altitude: 5 km:
Terminal velocity: 300 km/h
Deployment of 2 dragster drogues (already bought).

Step: 3
Altitude: 2 km:
Terminal velocity: 100 km/h
Deployment of 2 x 50 sqm parachutes (e.g. type 600)

Step: 4
Altitude: 0 km
Terminal velocity: 23 km/h
Splashdown in water

Mvh
Kristian von Bengtson


22. apr 2010 kl 17:23

Thomas (bbb) Hansen

Re: Re: Re: Re: Faldskærm på maven af

Men bliver altså nød til at se forskel på "trekantform" (forbrænding) som ledere energien væk i form af energi og en isolerende effekt. Det er ikke for at være ond ved jer. En ting er at få Peter op. en anden ting er at få peter Hjem uden at han er en kogt kylling. selvom at kylling er sundt he he.


22. apr 2010 kl 20:08

Peter Sjøntoft

Re: Re: Re: Re: Faldskærm på maven af

Hvis step 1 sker til t=0 hvornår regner I så med de næste steps?


22. apr 2010 kl 21:08

Jeppe Nielsen

Forslag til simpel guidance/stability

Kom til at tænke på om i kan bruge gyrostabilisering til jeres raket.

Forestil jer at i har et metal hjul med en diameter tæt på 60 cm inden i jeres raket. Centrum for hjulets omdrejning ligger i rakettens midt akse.

Hvis i kan dreje hjulet med en tilstrækkelig høj fart vil det stabilisere rakettens retning når den forlader rampen. Det burde gøre styrefinner unødvendige. Spørgsmålet er så om i måske skal bruge mere end et hjul for at kunne stabilisere raketten fuldstændig.


22. apr 2010 kl 21:38

avatar

Lars Grønnegaard

Det er det det er lavet til

Kork er et fantastisk isolerende materiale. ... Det tog ca 6 minutter før, der kunne mærkes en ændring på den anden side af trykskroget (som er en 1.25 mm jernplade).

Så vidt jeg har forstået er korkens opgave at beskytte kork-egen under skovbrande - naturen kan :-)


22. apr 2010 kl 22:11

Bill Selmer Jensen

Re: Re: opvarmning

Fantastisk kontruktiv debat her. Det er i den grad folkets rumprogram - og lige den med vitavrap - den var go ! - Det sidder allerede stramt om kapselen.

Tak til jer gutter,

Peter Madsen

Ja det er bare for fedt at i er så åbne om det i arbejder med, kæmpe respekt for det!!!

Kan man købe noget d. 16 maj til den helt STORE statiske test af HEAT-1X-P rakettten, herunder T-shirt's, gadgets En pølse med brød, vil der være en kasse til et extra sponsorat??? Hvor mange tilskuer vil i max lukke ind?


22. apr 2010 kl 22:42

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Faldskærm på maven af

Kristian von Bengtson, 22.04.2010 kl 16:32
Kork er et fantastisk isolerende materiale.

The Falcon 9 rocket uses cork as a heat shield as the first stage plunges back into the atmosphere following its three-minute burn during launch. SpaceX plans to recover the first stage for analysis and potential reuse.

http://spaceflightnow.com/falc...html

Så det går jo nok også for jer!


23. apr 2010 kl 00:10

avatar

Kristian von Bengtson

Re: Re: Re: Re: Re: Faldskærm på maven af

falcon.. kork ! super
og øv.. jeg troede vi var først med kork til rumfart :)

Jeg skal se om der er merchandise til testen.. der kommer nok en pøllebod.. men ikke sikkert endnu..

Mvh
Kristian


23. apr 2010 kl 09:16

Bill Selmer Jensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Faldskærm på maven af


der kommer nok en pøllebod.. men ikke sikkert endnu..

Mvh
Kristian

Vil det så være muligt at bestille et rumskib med varmeskjold? eller en raket med seperat rumskib?


23. apr 2010 kl 10:15

avatar

Peter Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Faldskærm på maven af

Jeg forventede umiddelbar fire - seks tilskurere til Maj testen - men noget kunne tyde på vi måske kravler lidt højere op -

Vi begynder at støbe den psykopat store gummiklods idag - og regner med at være færdige om ti dage med selve brændcellen. Så skal den kobles sammen med resten af motoren.

Vi har normalt plads til 500 tilskuere - og kommer vi derop i Maj er det meget flot. Normalt ville jeg forvente en Apollo effekt med drastisk faldende interesse - men okay det er en ny motor med et nyt brændstof.

Lad det være en offentlig hemmelighed - at nu flere der kommer nu bedre har CS det og nu bedre resourcer til at løse opgaverne i forbindelsen opsendelsen har vi selvsagt. Det er nu meget rart ikke at skulle slå plat eller krone om hvem der for faldskærm - rumskib eller booster.

Til indlæg om simpel guidance ved stor gyro. Det belv afprøvet i eksakt den konfiguration af Peenemünde teamet med deres A3 raket. Det fungerede ikke for von Braun. De byggede et regulært styresystem med inertialplatform og servomotorer/ grafit stråleror. Det kom til at virke til A4/V2 - omend der var mange kostbare testflyvninger. Samme system bruges på f.eks. SCUD B. Det er ikke så effektivt som en gimbel mounted motor - men giver treakset styring på een dyse. Det er den vi vi evt. går.

Peter Madsen


27. apr 2010 kl 19:31

avatar

Kristian von Bengtson

Re: Re: sy kender

Poul Petersen,

Jeg bliver nød til at udnævne dig til ekstraordinær helt af rumskibsafdelingen... Dit "lille" trick med husholdningsfilm, har gjort at processen nu er legende let og går med høj hast. Skulle du have lyst til at kommer forbi og se det hele med egne øjne, så mail mig lige.. kristian @ copenhagensuborbitals.com

Saluthilsen
Kristian von Bengtson


29. apr 2010 kl 12:49

Jan Buschardt

Re: Re: Re: sy kender

Er I opmærksomme på at Epoxy bliver blødt ved 'høje' temperaturer? Ved 80-100 grader bliver det som tyggegummi og emner, der er limet sammen kan hives fra hinanden. Det ville være trist, hvis korkpladerne bliver revet af under nedfarten.

/Jan


29. apr 2010 kl 13:49

Bent Andersen

Re: Re: Re: Re: sy kender

Er I opmærksomme på at Epoxy bliver blødt ved 'høje' temperaturer?

Jeg tror ikke du tæmker på epoxy. Har du nogen sinde oplevet en printplade der bliver som "tyggegummi" når du lodder en komponent på?

Bent.


29. apr 2010 kl 13:56

Jan Buschardt

Re: Re: Re: Re: Re: sy kender

Min lille erfaring med epoxy kommer fra støbning af kul- og glasfiber. Jeg ser nu at Wikipedia skriver:
"The strength of epoxy adhesives is degraded at temperatures above 350 °F (177 °C)."
Det er en højere temperatur end de 80-100 gr., jeg nævnte, så der er sikkert forskel på epoxy. Men selv 177 gr. er måske en lav temperatur når det kommer til rumfart?

/Jan


29. apr 2010 kl 14:40

Poul Petersen

Re: Re: Re: sy kender

Poul Petersen,

Jeg bliver nød til at udnævne dig til ekstraordinær helt af rumskibsafdelingen... Dit "lille" trick med husholdningsfilm, har gjort at processen nu er legende let og går med høj hast. Skulle du have lyst til at kommer forbi og se det hele med egne øjne, så mail mig lige.. kristian @ copenhagensuborbitals.com

Saluthilsen
Kristian von Bengtson

Det var da dejligt at høre, mailer dig en af dagene, for jeg skal faktisk en tur til København her engang i den første del af maj måned :)

(Thumbs up)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.