/forskning

Forskere: Klimaforandringer kan starte jordskælv og vulkanudbrud

Vulkaner, jordskælv og tsunamier. Grumme naturfænomener som britiske forskere mener kan sætte i gang som følge af global opvarmning. Ingen ved dog nøjagtigt, hvilken effekt global opvarmning kan have på jordskorpen, der historisk set altid har reageret på temperaturændringer.

Klik for at se billedet i stort

(Klik for stort billede). Tidligere har et dansk forskningsprojekt har vist, hvordan jordkappen under den grønlandske indlandsis hæves i takt med, at indlandsisen smelter.

Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Af Stefan Petersen, søndag 25. apr 2010 kl. 08:00

Menneskeskabt eller ej. Global opvarmning har en række konsekvenser, og nu advarer britiske forskere mod en ny en af slagsen.

Forskerne har gennem det britiske videnskabelige selskab, Royal Society, udgivet artikler, der advarer om smeltende is, stigende havvandstande og stadigt kraftigere stormes effekt på Jordens overflade.

Data tyder på, at klimaforandringerne allerede har en effekt på den geologiske aktivitet i for eksempel Alaska, skriver forskerne. Den geologiske aktivitet kan føre til vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier, hvis en temperaturstigning smelter flere gletschere og lag af indlandsis.

»En af bekymringerne er, at selv små klimaforandringer kan have denne effekt,« siger forfatteren til nogle af artiklerne, Bill McGuire, fra University College London til The Independent.

Tidligere har Ingeniøren skrevet om, hvordan princippet om viscoelastisk flow får Grønland til at hæve sig – ligesom en fodbold hæver og bliver smallere, når man løfter foden og dermed trykket fra den.

Det smeltende vand vil ”presse” landet op, ligesom et isbjerg altid vil blive presset op, så en tiendedel altid er over havoverfladen. Hvis man skærer toppen af isbjerget, vil den lægge et mindre tryk, og dermed vil mere vand strømme ind under bjerget og presse det op.

Det er det fænomoen som britiske forskere nu advarer om i "Philosophical transactions of the Royal Society" kan skabe mere geologisk aktivitet takket være klimaforandringerne.

Hvis for eksempel indlandsisen smelter og starter et jordskælv, fordi jordskorpen udvider sig, så kan det skabe undersøiske jordskred og dermed tsunamier.

Desuden vil den øgede vægt af havet, fordi det bliver mere vand, øge trykket på jordskorpen. Det kan sætte gang i vulkanisk og seismisk aktivitet i kystområder og ved øer.

Lavt lufttryk startede jordskælv
Bill McGuire siger til the Independent, at der kan være nogle ”tipping points,” hvor jordskorpen vil begynde at ændre frekvensen af seismisk aktivitet. Men han ved dog ikke, hvornår disse ”tipping points” er nået.

Han nævner et konkret eksempel på, hvordan noget så ”småt” som vejret kan rykke i jordskorpen. Taiwan blev ramt af et jordskælv efter en række orkaner havde raset i området. Det lave lufttryk, der fulgte var nok til at starte et jordskælv.

Klimaet er også historisk set sat i forbindelse med geologisk aktivitet for eksempel efter en istid, men ingen ved, om de nuværende klimaforandringer er store nok til at sætte gang i nogen truende geologisk aktivitet.



25. apr 2010 kl 08:48

Rolf Petersen

nåda da

Så det var "lavt lufttryk" der startede jordskælv.

Lavt lufttryk, kan skabes af menneske skabte maskiner/antenner.

Det er godt at ingen, hverken i det kongelige videnskabelige selskab (den engelske del) eller i den danske journalist stand, f.eks. her på ing.dk, der ikke ikke ikke ved dette.

Så kære journalist, dyk lidt dybere, der videns endda en (faktisk flere) FN traktater om de teknikker/antenner.

Uha, nu bliver jeg nok sat til at dokumentere mit "postulat", som nogen vil kalde det.


25. apr 2010 kl 09:03

Jørgen Nilsson

Nyt niveau for ING.DK?

Jeg vil følge ing.dk et stykke tid endnu for lige at være sikker på at niveauet er som på EB. Så vælger jeg EB, det har i det mindste bare damer.

Dette er simpelt hen himmelråbende ringe. Ret venligst op på fagligheden.

Eksempel (der er mange): "Desuden vil den øgede vægt af havet, fordi det bliver mere vand, øge trykket på jordskorpen. Det kan sætte gang i vulkanisk og seismisk aktivitet i kystområder og ved øer." OK - er der lige pludselig kommet mere masse på jorden, som nu trykker anderledes på skorpen - right. Slå hjernen til, foretag i det mindste en overslagsberegning før noget sådant sludder bliver trykt i ing.dk.


25. apr 2010 kl 09:37

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Nyt niveau for ING.DK?


Eksempel (der er mange): "Desuden vil den øgede vægt af havet, fordi det bliver mere vand, øge trykket på jordskorpen.

Der er lige den detalje at det faktisk er tilfældet.

Hvis Grønland smelter, men Antarktis ikke gør, vil smeltevandet fra Grønland i stort omfang havne nede omkring Antarktis, fordi tyngdekraften der er større.

Samtidig vil vandstanden i Nordatlanten falde, fordi iskapppen på Grønland ikke mere bidrager til den lokale tyngdekraft.

Det du overser, er at tyngdekraft ikke "bare er noget i jordens indre", men at enhver sten, isklump eller skvat vand, deltager.

Antagelsen om at tyngdekraften kan beregnes som udgående fra et legmes masse-centrum, holder kun vand hvis legmet er homogent og kuglesymmetrisk.

Denne antagelse er god nok i Astronomisk sammenhæng, men ikke til geofysik.

Poul-Henning


25. apr 2010 kl 10:00

avatar

Ernst Krogager

Re: Nyt niveau for ING.DK?

Jeg vil følge ing.dk et stykke tid endnu for lige at være sikker på at niveauet er som på EB. Så vælger jeg EB, det har i det mindste bare damer.

For ikke at tale om aprilsnar:

http://ing.dk/artikel/107723 vs.
http://ekstrabladet.dk/nyheder....ece


25. apr 2010 kl 10:37

avatar

Per A. Hansen

Re: 1. april hele året?

Endnu en af dommedagsprofeti om den forfærdelige
globale opvarmning. Man må have ondt af befolkningen i den del af Middelalderen, hvor de i perioder havde højere temperaturer end vi har i dag - perioder hvor kultur, viden og befolkningen voksede - selv ved et lavere CO2-indhold.
Utroligt de har kunnet leve med alle de genvordigheder, som en global opvarmning medfører?
GW medfører en større fordampning i tropiske farvande, det igen medfører lavere vandstand som Mörner har målt på Maldiverne. Vanddampen føres bl.a. til Antarktis, hvor det giver en øget mængde is/sne, der så medfører øget kælvning af isbjerge, et sikkert tegn på global opvarmning - at temperaturen er -50 g C ser vi lige væk fra et øjeblik.
Ved Maldiverne falder tyngdekraften p.g.a. den fjernede vandmængde, her søger den smeltede is fra Arktis ned og fylder hullet ud - ikke?
Fysik for perlehøns?
I følge danske undersøgelser hæver jordbunden sig i Grønland i takt med afsmeltningen af is. Det må betyde at massen øges og dermed tyngdekraften. Det får havvandet til at løbe tilbage fra Antarktis/Maldiverne til Arktis igen - der igen medfører at landet sænkes ...
Venner, her ligger der mange forskningsmidler klar til kommende forskningsprojekter i den uudtømmelige GW-cirkus.

Mvh. Per A. Hansen


25. apr 2010 kl 11:00

Bjarke Mønnike

Re: Re: 1. april hele året?

Ja man er dog nødt til at tilgive troende, der flytter observans fra de religiøse områder, der beviseligt ikke er værd at tro på, til de områder hvor enhvert udsagn om dommedag er lige så sandt som det foregående ;D

Til gengæld til oplysning for PH-K, så er der ikke ret meget synligt land syd for Kap det gode håb der ligger lige så sydligt, som Kansas nordligt, i PH-K´s elskede USA.

Ildlandet ligger lige så sydligt som Danmark nordligt og man kan let konstatere at arealet af sydspidsen af Sydamerika forslår som en skrædder i helvede sammen holdt med arealerne på den samme breddgrad på den norlige halvkugle.

Da vands massefylde er 1 x 10^3 kg/m^3 og is mindre skal dette sammenholdes med Jordens massefylde på 5,515 × 10^3 kg/m^3 og jordskorpens på omkring 3.6 x 10^3 kg/m^3.


25. apr 2010 kl 11:25

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: 1. april hele året?


I følge danske undersøgelser hæver jordbunden sig i Grønland i takt med afsmeltningen af is. Det må betyde at massen øges og dermed tyngdekraften.

At massen skulle øges er i direkte modstrid med Arkimedes lov[1].

Tyngdekraften kan vi lave et hurtigt overslag på:

Vi regner på en enkelt kvadratmeter af Grønland og sætter arbitræret, men bekvemt, vores nulpunkt til den højde hvor isen og klippen idag mødes og antager at resten af jorden er stor nok til at vi kan se bort fra den.

Vi smelter og fjerner 2800m is á 0.92 t/m^3 = 2576 tons.

Vi sætter densiteten af Grønlands undergrund i den høje ende: 3t/m^3.

Fra Arkimedes lov finder vi at der løftes 2576/3 = 858 m^3 klippe op over vores nulpunkt.

Tyngdepunktet af isen var i 1400m højde, klippens tyngdepunkt kun i 429m højde, næsten en kilometer lavere.

Klippen har derfor 70% mindre vertikalt tyngdebidrag, end isen den erstattede.

Antagelsen om at Arkimedes lov holder, er noget af en tilsnigelse, da Grønland ikke er et frit flydende legme.

Det må derfor forventes at landet hæver sig mindre end disse 858m, hvorfor tyndekrafen vil falde endnu mere.

De overslag jeg har set, siger "omkring 100m" landhævning.

Det betyder at massen over vandlinien falder med 88% og tyngepunktet sænkes 96%.

Med andre ord: næsten total eliminering af tyngdebidraget fra Indlandsisen.

Poul-Henning

[1] Per er derfor lige dumpet i 9. kl naturfag.





25. apr 2010 kl 11:43

avatar

Stig Johansen

Hvor stor andel udgør vand(is) af masse?

Når man snakker om, nærmest religiøse' virkninger, så kunne det være intressant at få belyst hvor stor andel det her vand har af jordens masse, og dermed indflydelse på tyngdekraften.

Jeg kan sikkert godt Google mig frem, men jeg antager at vandet udgør en forsvindende lille del af jordens masse, og dermed har en tilnæmelsesvis ubetydelig virkning.

Er det ikke 6.500 Km i radius, hvoraf vand (med lavere massefylde) udgør højst 11,5 Km (Marianergraven)?

Altså 0,1-0,2% højst, som skulle være udslagsgivende for jordskælv og vulkanudbrud...?

Det kan da på ingen måde være alvorllig ment.


25. apr 2010 kl 11:47

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvor stor andel udgør vand(is) af masse?


Altså 0,1-0,2% højst, som skulle være udslagsgivende for jordskælv og vulkanudbrud...?

De tektoniske pladers elasticitet er ikke relativ, den er absolut, så det er ikke hvor mange % vand du fjerner, men hvor mange tons, der afgør hvad der sker.

Poul-Henning


25. apr 2010 kl 12:10

Jens Peter Koch

Polaris - klima

Tja, PHK ved vi jo hvor vi har, og hvis andre har en anden mening end ham, så er men enten ikke funderet ret godt teknisk, eller også har man lige dumpet i 9 klasse, - det siger mere om PHK end de øvrige.

Og, har man så lige været inde på:
http://nsidc.org/arcticseaicen...ews/
Her fremgår det at isudbredelsen på nordpolen er normal.


25. apr 2010 kl 12:33

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Re: Nyt niveau for ING.DK?

Det er vist ikke jordens samlede masse, der er det væsentlige her, men derimod fordelingen af den del af jordens masse, der befinder sig ovenpå kappen. Jeg forestiller mig isen på en vandpyt, kun lige stærk nok til at bære vægten af en person. Går man rundt på isen, eller hopper lidt, gynger den, som følge af, at den hviler på vandet nedenunder. Når et isbjerg smelter, og vandet løber væk, sker der en stor omfordeling af masse, der tilsvarende kan få jordkappen til at gynge.

Mht. tyngdekraften: Den er faktisk "bare noget i jordens indre". Massemidtpunktet for et partikelsystem, er det eneste hver partikel i systemet "ser", og dermed er påvirket af. Masseaccelerationens størrelse er proportional med afstanden til massemidtpunktet; større acceleration jo længere væk fra centrum. Dvs. at alle partikler vil nå centrum på samme tid, hvis systemet starter i hvile. Tyngdekraften på jorden er faktisk størst ved polerne, selvom afstanden til jordens centrum er størst ved ækvator. Det skyldes centrifugalkraften fra rotationen, som mere end udligner forskellen.


25. apr 2010 kl 12:41

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Polaris - klima

Tja, PHK ved vi jo hvor vi har,[...]

Jep: Jeg er i den faktabaserede verden, hvor det ikke betyder noget hvad nogen tror, men betyder alt hvad naturlovene siger.

I skulle prøve at kigge forbi...

Poul-Henning


25. apr 2010 kl 12:48

avatar

Stig Johansen

Re: Re: Polaris - klima

Tja, PHK ved vi jo hvor vi har,[...]

Jep: Jeg er i den faktabaserede verden, hvor det ikke betyder noget hvad nogen tror, men betyder alt hvad naturlovene siger.

I skulle prøve at kigge forbi...

Poul-Henning

Kigge forbi - hvor?

Hvis du mener at en (eventuel) omfordeling af en diminutiv masse skulle have afgørende betydning for tektonisk aktivitet - hvor har de det fra?

Du må jo på et elller andet plan mene at (om) fordeling af vand har større betydning end de tektoniske plader, og dermed kan man slutte at den samlede masse af vand er større end massen af de tektoniske plader - eller hvorden hænger det sammen?


25. apr 2010 kl 12:54

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Re: Hvor stor andel udgør vand(is) af masse?


Altså 0,1-0,2% højst, som skulle være udslagsgivende for jordskælv og vulkanudbrud...?

De tektoniske pladers elasticitet er ikke relativ, den er absolut, så det er ikke hvor mange % vand du fjerner, men hvor mange tons, der afgør hvad der sker.

Hvis der kommer mere vægt på så kommer der i en periode lidt færre jordskælv og vulkanudbrud. Ikke at man kan måle det eller det har nogen praktisk betydning. Men ren teoretisk. Kan vi bruge det til noget i virkeligeheden ?! Nej.


25. apr 2010 kl 13:00

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Polaris - klima


Hvis du mener at en (eventuel) omfordeling af en diminutiv masse skulle have afgørende betydning for tektonisk aktivitet - hvor har de det fra?

Ad 1: Hvor mange tons er denne "dimimutive" masse ?

Ad 2: Se artiklen.

Poul-Henning


25. apr 2010 kl 13:02

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Re: 1. april hele året?

Endnu en af dommedagsprofeti om den forfærdelige globale opvarmning.

Man kan sammenligne med andre mellemistider og komme frem til at vi står umiddelbar over for en istid. At temperaturen vil falde 6-8'C i de næste 100 år, samtidigt med at nedbørsmængden falder og ørkenerne breder sig.


25. apr 2010 kl 13:07

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: 1. april hele året?


Man kan sammenligne med andre mellemistider og komme frem til at vi står umiddelbar over for en istid.

Jep, det kræver alene at man ser bort fra stort set de data der er indsamlet de sidste 100 år.

Poul-Henning


25. apr 2010 kl 13:24

Jens Peter Koch

Klimaændring?

Ja, og så er det jo sjovt at være vidne til, at når nu ikke klimaet bliver varmere, så må klimagate folkene finde en anden mulig skræksenarie.
Nu er det jordskælv og vulkanudbrud vi skal være bange for, og af den grund ikke lede lede mere CO2 ud!

Hvordan hænger det sammen set over jordens "udviklingshistorie"?, var der mange jorsdskælv og vulkanudbrud under det varme vejr hvor vikingerne kunne bo på Grønland?.

Var der færre under middelalderens kulde, hvor Themsen, bl.a. frøs til?

der er nok at gå i gang med for for disse folk, hvor PHK er en af flokken.

Og vi ska naturligvis spare på energien, og bruge kernekraft, sol og vind, for at gøre os så uafhængig af fossil energi som muligt, men det skal ske på et seriøst grundlag, og her mangler "Ingeniøren" en del for at leve op til.
- Jeg har selv SMD lysdioder i huset, kører en energirigtig bil o.s.v.


25. apr 2010 kl 13:32

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Klimaændring?

Ja, og så er det jo sjovt at være vidne til, at når nu ikke klimaet bliver varmere, [...]

Som sagt: jeg synes du skal prøve at besøge den faktabaserede virkelighed.

Poul-Henning


25. apr 2010 kl 13:48

Erik Christensen

Re: Re: Re: Re: 1. april hele året?


Jep, det kræver alene at man ser bort fra stort set de data der er indsamlet de sidste 100 år.

Poul-Henning

..jeps, indsamlet over år med stigende UHI, derudover value-added efter nye politiske "videnskabelige" principper:

Ta-daaa: Post Normal Science (PNS):

1) Facts Uncertain
2) Values in Dispute
3) Stakes High
4) Decisions Urgent

--------------------------------------------------
Democracy is not a panacea. It cannot organize everything and it is unaware of its own limits. These facts must be faced squarely.

Sacrilegious though this may sound, democracy is no longer well suited for the tasks ahead. The complexity and the technical nature of many of todays problems do not always allow elected representatives to make competent decisions at the right time.

- Club of Rome,
The First Global Revolution
--------------------------------------------------

..men ellers er der da en rigtig god nyhed for klimaet:

Whale poo could aid climate, say Aussie scientists

http://news.yahoo.com/s/afp/20...beat

Jeg fatter så ikke lige hvilken forskel hvalerne gør i denne sammenhæng men sådan er der jo så meget, jum-jum

A complete list of things caused by global warming:

http://www.numberwatch.co.uk/w....htm





25. apr 2010 kl 13:56

Lars Persson

Re: Re: Nyt niveau for ING.DK?

Tak til Poul-Henning for mange indlæg der forråder dyb indsigt i mange sammenhænge -


25. apr 2010 kl 14:02

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Re: Nyt niveau for ING.DK?


Det du overser, er at tyngdekraft ikke "bare er noget i jordens indre", men at enhver sten, isklump eller skvat vand, deltager.

Antagelsen om at tyngdekraften kan beregnes som udgående fra et legmes masse-centrum, holder kun vand hvis legmet er homogent og kuglesymmetrisk.

Massemidtpunktet udtrykker faktisk netop, at stort som småt deltager. Massemidtpunktet er skæringspunktet for vektorerne {f_n}, n=1..N, hvor f_n er summen af alle kraftpåvirkninger på partikel n fra de N-1 andre partikler. Tyngdekraft har derfor intet at gøre med geometri eller materialesammensætning.


25. apr 2010 kl 14:08

Claus Vind

Sammenhænge

Tillad mig at anbefale en sjov lille geologibog "The Devil in the Mountain" af Simon Lamb.

Udover at være velskrevet giver den også en introduktion til bjergdannelse.

F.eks. forklares hvorfor Andesbjergene er så spidse pga. en kold havstrøm, så vidt jeg husker efter denne model:

havstrømmen fjerner fugt fra luften
-> bjergsiderne er golde og ørkenagtige
-> meget lidt biomasse strømmer fra bjergene ud i havet (via floder)
-> der dannes meget lidt bundslam, til at smøre brudfladen imellem to tektoniske plader, så den ene krøller op istf at glide.

Venlig hilsen

Claus


25. apr 2010 kl 14:25

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Nyt niveau for ING.DK?

Tyngdekraft har derfor intet at gøre med geometri eller materialesammensætning.

Glemmer du ikke lige at tyngekraften er en afstandskvadratlov ?

Massemidtpunktet tillader dig at erstatte et kompext legme med en idealiseret punktformig partikel, i visse, skarpt afgrænsede modelsammenhænge.

Beregning af tyngefeltet fra et legme er ikke en af disse.

Hvis du er i tvivl, så overvej et legme der består af to ens massive kugler, forbundet med en lang, tynd stang.

Massemidtpunktet er naturligvis stangens midpunkt.

Tyngdekraftens vektorstørrelse på en testpartikel peger kun i dette midtpunkts ortogonalflade mod legemets massemidtpunkt, alle andre steder omkring legement vil tyngdevektoren afbøjes imod den nærmeste af de to kugler.

(Overvej endvidere Lagrange punkterne)

Poul-Henning


25. apr 2010 kl 14:42

Kenni Dinesen Petersen

Re: Re: Re: 1. april hele året?


At massen skulle øges er i direkte modstrid med Arkimedes lov[1].

Tyngdekraften kan vi lave et hurtigt overslag på:

Vi regner på en enkelt kvadratmeter af Grønland og sætter arbitræret, men bekvemt, vores nulpunkt til den højde hvor isen og klippen idag mødes og antager at resten af jorden er stor nok til at vi kan se bort fra den. (...)

Jeg er uenig i disse betragtninger. Sagen er den, at når man ser på tyngdebidrag fra det yderste af jorden som i dette tilfælde, hvor isen har en langt mere horisontal udbredelse end dybden hvortil masse ikke væsentligt omfordeles med ændrede belastninger, så kan bidragene beskrives via såkaldte Bouguerplader:
http://en.wikipedia.org/wiki/B...late
Sådanne plader er teoretiske i den forstand, at de har endelig tykkelse, men er uendeligt horisontalt udstrakte. Denne approksimation er ubetydelig i dette tilfælde, og så er tyngdebidraget for fx iskappen i praksis uafhængig af afstanden til dens massemidtpunkt.

Princippet om isostasi (arkimedes lov) bygger på, at trykket i et niveau i jordens viskøse kappe er konstant ved ligevægt (hvis ikke dette tryk var konstant ville der være en trykgradient og altså fx en vertikal bevægelse af jordens overflade). Med andre ord så kræver isostasien, at vægten af en bjergart(+is)-søjle over kompensationsniveauet er konstant. Smelter man isen, mindskes trykket i den viskøse kappe, og der vil flyde kappemateriale mod området, som følgeligt hæves. Regner man (via Bouguerplader) på tyngdebidraget før og efter, vil man se, at det er helt uændret. Det forudsætter selvfølgelig, at kompensationen er tilendebragt, og der sker på en tidsskala på 10^3-10^4 år.

Ovennævnte resultat forudsætter desuden, at vi taler om tyngdebidraget i en konstant højde. Hvis vi taler om den tyngde, der måles på jord/is-overfladen vil der rent faktisk ske en stigning, som følge af, at afstanden til jordens massemidtpunkt mindskes.

Geoiden (som er en ækvipotentialflade og den flade, som havets vand indstiller sig efter - http://en.wikipedia.org/wiki/G...eoid ), kan til gengæld godt ændre sig ved ovennævnte tankeeksperiment.


25. apr 2010 kl 15:04

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: 1. april hele året?


At massen skulle øges er i direkte modstrid med Arkimedes lov[1].

Tyngdekraften kan vi lave et hurtigt overslag på:

Vi regner på en enkelt kvadratmeter af Grønland og sætter arbitræret, men bekvemt, vores nulpunkt til den højde hvor isen og klippen idag mødes og antager at resten af jorden er stor nok til at vi kan se bort fra den. (...)

Jeg er uenig i disse betragtninger. [...]

Altså, roligt nu!

Vi taler om at anskueliggøre den grundlæggende fysik, for en læser der end ikke har styr på Arkimedes lov: det er begrænset hvor præcist man kan lave en sådant "pædagogisk forklaring" hvis man ikke skal tabe sit publikum.

Poul-Henning


25. apr 2010 kl 17:05

Ole Andersen

Tsunami..


Altså Tsunamier skaper tilsyneladende jordskälv, jeg troede at det var omvendt.
At en Tsunami skaper lavt lufttryk er helt nyt for mig.
I har mange fine syndspunkter, men kan i forklarer for mig hvad forfatteren mener med dette:

Han nævner et konkret eksempel på, hvordan noget så ”småt” som vejret kan rykke i jordskorpen. Taiwan blev ramt af et jordskælv efter en række tsunamier havde raset i området. Det lave lufttryk, der fulgte var nok til at starte et jordskælv.


25. apr 2010 kl 18:18

Svend Ferdinandsen

Re: Tsunami..

Præcis. Bare du kan koble en eller anden katastrofe med GW så trykkes det og kolporteres helt ukritisk.
Jeg savner i den grad de fordele der kan være ved GW.
Man læser om at nu er nye arter kommet til Danmark, og det udlægges som noget forfærdeligt, men er det nu også det? Jeg mener hvem ønsker at bo på et museum, hvor alt er det samme som det altid har været.
Man kan faktisk frygte, at den bagvedliggende dagsorden er, at de fattige og sultende skal blive ved med at være det, og vi skal blive ved med at sidde på flæsket.


25. apr 2010 kl 19:43

Søren Calundan

Debat om indholdet i ingeniøren

Efter min mening burde der være en redaktion på ingeniøren, der alvorligt voervejde, hvad der skal bringes og hvad der ikke skal bringes i avisen!
Alene overskriften ville set ud fra mit synspunkt kvalificere ovenstående artikel til bagsiden af ingeniøren.
citat "Ingen ved dog nøjagtigt, hvilken effekt global opvarmning kan have på jordskorpen, der historisk set altid har reageret på temperaturændringer."

Hvad er det der kvalificerer ovenstående artikel til at blive bragt i ingeniøren?

Der burde oprettes en klumme med gossip i ingeniøren til lignende indlæg!


26. apr 2010 kl 01:01

Michel Berggren

Re: Tsunami..

Jeg må indrømme at jeg er en anelse nysgerrig om hvordan dette er kommet til Stefan Petersens kendskab. Håber virkelig ikke at det stammer fra den originale artikel :

http://www.independent.co.uk/e...html

Der står udtrykkeligt "typhoons" dvs. orkaner.

M


26. apr 2010 kl 07:44

Erik Christensen

Re: Re: Tsunami..

Jeg må indrømme at jeg er en anelse nysgerrig om hvordan dette er kommet til Stefan Petersens kendskab. Håber virkelig ikke at det stammer fra den originale artikel :

http://www.independent.co.uk/e...html

Der står udtrykkeligt "typhoons" dvs. orkaner.

M

Mon ikke der er herfra..

Volcanic ash cloud: Global warming may trigger more volcanoes:
http://www.telegraph.co.uk/ear...html

Og da "forskere også har fundet ud af" at vulkaner skaber Global Warming er ringen jo sluttet:
http://tinyurl.com/39kj724

...og Global Cooling selvfølgelig, krone jeg vinder - plat du taber


26. apr 2010 kl 07:53

Erik Christensen

Lidt om precautionary thinking og FUD

Worst-case thinking encourages society to adopt fear as of one of the key principles around which the public, the government and various institutions should organise their lives

http://www.spiked-online.com/i...607/


26. apr 2010 kl 09:55

Stefan Petersen

Re: Debat om indholdet i ingeniøren

Jeg synes, det er en glimrende ide med en debat om indholdet. Det er jo noget, jeg kan bruge næste gang, jeg skal skrive en artikel

Jeg kan se, at der er nogle synspunkter imod, at denne artikel er blevet skrevet. Det ligner, at hovedsynspunktet er:

1. Forskningen er useriøs og urealistisk, derfor hører den ikke hjemme på Ing.dk.

- Det kan sagtens være. Det samme kan det modsatte. Jeg forsøger ikke, at tage stilling til om det ene eller andet er rigtigt, men at forskningen er useriøs, gør ikke i sig selv artiklen uvæsentligt.

Forskningen er jo blevet trykt og peer-reviewed af Royal Society:

http://rsta.royalsocietypublis...html

Hvis forskningen er så useriøs og urealistisk, som I skriver, bliver min artikel så ikke væsentlig, fordi en forskning, der er så useriøs kan gå igennem en peer-review og ende hos Royal Society?

Læg mærke til, at artiklen ikke handler om, at GW giver seismisk aktivitet. Den handler om, at nogle forskere mener, at GW kan give seismisk aktivitet. Læg mærke til, at der i overskriften står:
"Forskere:" foran budskabet.

Altså bringer jeg et budskab til torvs, der er blevet fremført i et Europæisk anerkendt tidsskrift. Det er ikke en artikel, der tage stilling til om forskningen er rigtig, men at et opsigtsvækkende synspunkt er blevet frembragt af en række britiske forskere.

Men jeg vil da gerne høre mere om, hvorfor I mener, at den ikke hører til på Ingeniøren?

- Skal jeg bliver bedre til at understrege, når der er tale om andres holdning og ikke fakta, som jeg selv har gravet frem?
- Er der bestemte resultater, der ikke hører hjemme her, fordi de er for "langt ude"
- Skal jeg holde op med at skrive om forskning trykt i de anerkendte tidsskrifter?

Med venlig hilsen
Stefan Petersen


P.s. til Michael Berggren. Prøv at lave en ordsøgning på tsunami i den artikel, du linker til. Det optræder flere gange for eksempel her:

"Even small changes in the environment could trigger activity such as earthquakes and tsunamis. "

Jeg citerer artiklen i Independent, fordi jeg ikke selv interviewede forfatteren til forskningen.


26. apr 2010 kl 10:55

avatar

Troels Halken

Re: Re: Debat om indholdet i ingeniøren

Det her er jo himmelråbende...

Men hvis det indeholder død og dommedag og derfor sælger aviser, så...


Vh Troels


26. apr 2010 kl 11:00

Søren Rosdahl Jensen

Lignende fænomen

I forbindelse med jordskælvet i DK, december 2008, blev der snakket om at det kunne være pga. indflydelse fra Månens tidekræfter som giver små ændringer i jordens tyngdefelt. Se et interview med en geofysiker her:
http://www.nbi.ku.dk/Nyheder/n...ark/

Rasmus Skovmand:
Fordelingen af massen under vores fødder har betydning for tyngdefeltet her på overfladen. Man benytter målinger af små ændringer i tyngdefeltet til kortlægning af undergrunden. Også havnivau-målinger laves vha. analyse af tyngdefeltet.



26. apr 2010 kl 11:18

Søren Calundan

Re: Re: Re: Debat om indholdet i ingeniøren

Hej Stefan

Du spørger om useriøs forskning ikke er væsentlig i ingeniøren.
Det vil jeg da helt klart mene at det er, med en stor overskrift "Igen useriøs forskning fra britiske forskere".
Det kræver selvfølgelig at du kan dokumentere at det er useriøst det de laver!
Du vælger at referere den omtalte conference fra følgende: citat "Most importantly, they speculate that, in a warmer world, comparable and larger changes associated with ocean loading due to global sea level rise, or unloading associated with the passage of more intense storms, may trigger more significant earthquake activity at submarine fault systems that are in a critical state"
Altså får du det til at se ud som om conferencen drejede sig om forskernes spekulationer istedet for deres egentlige videnskabelige arbejde.


26. apr 2010 kl 11:28

Finn Jensen

Re: Re: Re: Debat om indholdet

De fleste vil kunne sig sig selv at den part som har mest interesse i Jordskælv er KINA. Så hvis klima forandringer kunne påvirke lige netop denne udvikling. Men medfølelse og planer om forudsige Jordskælv for Kinas fremtid ____ Månens påvirkning og jordskælv er betydningsløs, mon ikke en hvis Alfred Wegener ville have nævnt samme "Jord drabant = Månen?" :-)


26. apr 2010 kl 11:50

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Debat om indholdet

De fleste vil kunne sig sig selv at den part som har mest interesse i Jordskælv er KINA.

Det afhænger da kritisk af om jordskælvene rammer Kina ?

Jeg tvivler lidt på at Kina har nogen mening om jordskælv i de (ant)arktiske områder eller langs den midtatlantiske højderyg.

Poul-Henning


26. apr 2010 kl 11:55

avatar

Troels Halken

Re: Re: Debat om indholdet i ingeniøren

"Even small changes in the environment could trigger activity such as earthquakes and tsunamis. "

1) Trigge til forskel fra årsag. Det som er vigtigt er at små ting ikke er årsagen til et jordskælv. Et jordskælv sker fordi der er opstået stress langs et stykke af en forkastning. Men det er klart at når fjederen er spændt, så kan flere ting trigge det. Men dermed siges det også at selvom man fjerne en trigger, så er der bare noget andet som trigger det.

2) 200-300 meter is burde ikke gøre den store forskel i forhold til hverken vulkaner eller jordskælv. Det er klart at for Sydpolen og Grønland stiller sagen sig anderledes, da begge steder vil se andreledes ud uden is. Men inden man råber ulv, bør man nok skrive at det vil tage flere hundrede tusind år for isen at smelte, og at den faktisk ikke viser tegn på at smelte i øjeblikket, hvorfor udsigterne for de her forudsigelser går i opfyldelse, går mod uendeligt. E.g. det kommer ikke til at berøre hverken os eller vores børn eller deres børn eller deres børn osv osv.

Det her hedder at sætte ting ind i en sammenhæng. Kontekst. Vi kan alle have en mening og godt for det, men det er ikke sikkert at den er værd at publicere.

Men AGW-dommedags-spin-maskinen er beundringsværdig i dens måde at få solgt budskabet på. Fordi den giver det som folk vil have. Dommedag, død og ødelæggelse. Og dermed giver den også pressen det som den vil have; Læsere.

Vh Troels


26. apr 2010 kl 12:36

Stefan Petersen

Re: Re: Re: Re: Debat om indholdet i ingeniøren

Hej Søren

Tro mig. Hvis jeg kunne dokumentere, hvilken forskning, der er rigtig og forkert inden deadlines forbyder mig at researche videre, så ville jeg gøre det. Det er jo derfor, at jeg blev journalist i første omgang.

Men jeg synes ikke, at jeg skal nøjes med at skrive om de ting, jeg selv forstår. Derfor er jeg nødt til at få andre kilder til at vurdere om det, den første siger, er sandsynligt osv.

Sådan sikrer jeg, at det jeg skriver er korrekt.

Det var desværre ikke muligt i denne her omgang, men jeg synes ikke, at det gør historien mindre interessant. Derfor valgte jeg, at bringe deres synspunkt uden at få andre til at vurdere det, så den videnskabelige debat desværre ikke udspillede sig i artiklen, men i kommentarfelterne.

Hvordan synes du, at jeg skulle have gjort det anderledes(jeg kan ikke garantere, at jeg retter ind efter det, men det kan være et meget godt input for mig, så jeg tænker anderledes over tingene næste gang)?


26. apr 2010 kl 16:07

Søren Calundan

Re: Re: Re: Re: Re: Debat om indholdet i ingeniøren

Hej Stefan

Du må endelig ikke tage det personligt, efter det du skriver om dine arbejdsmetoder lyder det helt fint. Selvfølgelig kan der være en smutter ind imellem.

Jeg er da heller ikke af den opfattelse at udenlandske artikler er uinteressante. Måske i skulle vælge at have et specielt afsnit med udenlandske nyheder, i enten ikke har haft mulighed for eller tid til at få verificeret.

Det eneste jeg ønsker mig er en ikke politisk faktabaseret nyhedsavis.
Havde din artikel omhandlet faktabaseret viden om GW, ville jeg have været meget interesseret, men dem er der desværre meget få af!


27. apr 2010 kl 01:26

Michel Berggren

Re: Re: Debat om indholdet i ingeniøren


P.s. til Michael Berggren. Prøv at lave en ordsøgning på tsunami i den artikel, du linker til. Det optræder flere gange for eksempel her:

"Even small changes in the environment could trigger activity such as earthquakes and tsunamis. "

Jeg citerer artiklen i Independent, fordi jeg ikke selv interviewede forfatteren til forskningen.

Hej Stefan

Min undren skyldtes helt konkret dette :


Han nævner et konkret eksempel på, hvordan noget så ”småt” som vejret kan rykke i jordskorpen. Taiwan blev ramt af et jordskælv efter en række tsunamier havde raset i området. Det lave lufttryk, der fulgte var nok til at starte et jordskælv.

Der vel ikke kan være meget andet end en oversættelse/fortolkning af :


Prof McGuire said that in Taiwan the lower air pressure generated by typhoons was enough to "unload" the crust by a small amount and trigger earthquakes.

Typhoons != tsunamis. Det pudsige er at jeg egentlig godt kan forestille mig at en tsunami der rammer taiwan kan udløse jordskælv, så på en måde fik du bragt lidt fornuft ind i hvad han skriver.

Det der nemlig undrer mig er hvordan han afgør at det er orkanens lavtryk der fremkalder jordskælvet og ikke selve orkanens påvirkning. Begge dele rammer trods alt øen nogenlunde samtidigt.

M

PS. Det er ikke en stavefejl at der står Michel da det trods alt er mit navn - ej Michael ;-)


27. apr 2010 kl 10:51

Stefan Petersen

Re: Re: Re: Debat om indholdet i ingeniøren

Hej Michel

du har ret. Jeg ændrer det tilbage, det var mig, der havde læst den samme tekst for mange gange. Til sidst ser øjnene jo ikke, hvad der står, men hvad den husker.

Det er en dum fejl, som jeg ændrer, selvom det andet skulle være mere fornuftigt, for det er det, han mener.


27. apr 2010 kl 11:50

avatar

Per A. Hansen

Re:Faktabaseret nonsens P-HK?

Med andre ord: næsten total eliminering af tyngdebidraget fra Indlandsisen.
Poul-Henning
[1] Per er derfor lige dumpet i 9. kl naturfag.

tak for det, det tager jeg som en stor ros, når den kommer fra den side, men fint du er kommet fra IT-verdenen til at kunne dumpe folk i 9. klasse, tillykke med at du har læst videre.

Alle dine Erasmus Montanus-beregninger ser væk fra mine pointe, nemlig at når der forsvinder masse et sted på kloden, vil Jordens flydende indre sørge for en kompensation - nyt materiale strømmer ind under de steder, hvor f.eks. isens tryk er lettet.
Bortset fra den pinlige kendsgerning, at Arktis er ved at være frosset til igen.
Din historie minder lidt om Al Gore-syndromet, hvor han mente at alle klimamodeller siger, at det aldrig vil sne igen i USA - kald mig løgner om det sker, messede han . Da USA alligevel sneede inde på trods at klimamodellernes forudsigelser, gik Gore i tænkeboks. Det er den globale opvarmnings skyld, der fordamper mere vand der så falder ned som sne.
Nå, måske reddes vi på målstregen?
http://www.aftenbladet.no/ener...html

http://nyhederne.tv2.dk/articl...264/
http://www.accuweather.com/vid....asp

Et lille hint P-HK: Når Grønlands smeltede is/sne er løbet ned til Antarktis, så vil den forøgede masse få kontinentet til at synke en anelse.

Mvh. Per A. Hansen


27. apr 2010 kl 12:22

avatar

Ernst Krogager

Re: Re:Faktabaseret nonsens P-HK?

Din historie minder lidt om Al Gore-syndromet, hvor han mente at alle klimamodeller siger, at det aldrig vil sne igen i USA - kald mig løgner om det sker, messede han .

Her er et andet eksempel på Alvidenhed a la guruen, som P-HK et al. nærer så stor beundring for:

"Algore said that the earth's temperature was several million degrees only a couple of kilometers down below our surface, a couple of million degrees a couple kilometers down from the earth's surface. Miners are deeper than that. The surface of the sun is only 6,000 degrees. The surface of the sun, 6,000 degrees, and here's this champion, this paragon, this Nobel Prize winner: The earth's temperature is several million degrees only a couple kilometers down. I think we need to check Gore's other scientific claims and see if he's made any other factor-of-one-thousand errors or mistakes."

http://www.rushlimbaugh.com/ho...html


29. apr 2010 kl 16:02

Finn Jensen

Overskriften

De forskere som mener noget over Jordens overfalde skulle påvirke undergrunden, ned til 2.000 kms dybde for eksempel. Råber dette ikke til Himlen?
Jeg troede virkeligt Vi ville løbe tør for Olie, forinden CO2 indholdet blev et problem :-)


24. jun 2010 kl 19:46

Svend Ferdinandsen

Re: Overskriften

Jeg tror de har set på et gammelt barometer, som kunne love jordskælv ved meget lave tryk.

Derudover så hiver månen og solen væsentligt mere i jorden, og gør det i øvrigt ca. to gange daglig.


25. jun 2010 kl 11:52

johan ploug

Re: Re: Re: Re: Re: 1. april hele året?

Der er jo ikke tale om at tabe et publikum, men en geolog der forklarer ingeniører hvordan verden hænger sammen


25. jun 2010 kl 13:08

Bjarke Mønnike

Re: Overskriften

Når man læser den amerikanske tekst i dit ovenstående indlæg Ernst

<<<<Algore said that the earth's temperature was several million degrees only a couple of kilometers down below <<<<

Så forstår man bedre at mange programmører ser op til A L Gore.....algoritme :o)


25. jun 2010 kl 13:19

Erik Christensen

Re: Re: Polaris - klima

Tja, PHK ved vi jo hvor vi har,[...]

Jep: Jeg er i den faktabaserede verden, hvor det ikke betyder noget hvad nogen tror, men betyder alt hvad naturlovene siger.

I skulle prøve at kigge forbi...

Poul-Henning

"Hvis Grønland smelter, men Antarktis ikke gør"

Riiight! - Hvis ded æ fakta så benægte a fakta ;-)


25. jun 2010 kl 13:32

Erik Christensen

Re: Re: Overskriften

Når man læser den amerikanske tekst i dit ovenstående indlæg Ernst

<<<<Algore said that the earth's temperature was several million degrees only a couple of kilometers down below <<<<

Så forstår man bedre at mange programmører ser op til A L Gore.....algoritme :o)

En enkelt massøse så da også op til big Al selvom han så ned på hende - altså lige til hun fik samlet kræfterne og fik leverage nok til at opnå et tippingpoint ;-)

http://tomnelson.blogspot.com/...html


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.