»Forsinkelser, aflysninger og ståpladser venter DSBFirst’s passagerer.«

Sådan lød forudsigelse fra transportvirksomheden Arriva i 2007, da de første detaljer om DSB’s sejrende Kystbane-tilbud sivede ud til offentligheden.

Og det var vel at mærke lang tid før de første DSBFirst-tog rullede ud på Kystbanen.

Ingen kan være i tvivl om, at spådommen nu er gået i opfyldelse.

Arriva – der i sin tid også bød på kystbanedriften, men måtte se i øjnene, at DSB’s bud var mere end ti procent lavere - har siden måttet se til, mens DSBFirst har fået penge for at indsætte et ekstratog i myldretiden og har fået udarbejdet rapporter med gode råd til, hvordan de får styr på deres køreplan.

Nu kan Arriva – og de andre oprindelige bydere – så se frem til, at transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil øse ud af en pulje på 500 millioner kroner – som ellers er øremærket til at reducere forsinkelserne på det danske banenet generelt – for at rette op på forholdene på Kystbanen.

Ingen ved endnu præcist, hvordan disse penge skal bruges. Men hvis transportministeren i desperation over de fortsatte forsinkelser på Kystbanen begynder at sende statslige midler i mere eller mindre åbenlys driftsstøtte til DSBFirst, vil Arriva – og de andre tabere på kystbaneudbuddet have en realistisk chance for at få erstatning. Det siger udbudsjurister til Ingeniøren.

Dermed ville der nemlig være tale om, at DSBFirst begynder at modtage økonomisk støtte ud over den aftalte kontraktsum for at kunne opretholde en tilfredsstillende drift på Kystbanen. Og det er i klar strid med EU’s udbudsregler.

Vil ikke spekulere i retsligt efterspil
Men hos Arriva holder man indtil videre kortene tæt ind til kroppen – i hvert fald, når man stiller spørgsmålet om, hvorvidt selskabet er parat til at give sagen et retligt efterspil, hvis DSBFirst begynder at modtage offentlige driftsmidler – ud over kontraktsummen – for at kunne genoprette rettidigheden på Kystbanen.

»Det vil jeg betegne som et hypotetisk spørgsmål, som vi ikke ser nogen grund til at spekulere i på nuværende tidspunkt,« lyder det fra Arrivas administrerende direktør Johnny Hansen.

Forudså massive forsinkelser
Umiddelbart efter afgørelsen af udbudsrunden i 2007 erklærede Arriva, at DSB’s plan for at køre tog på Kystbanen slet ikke hang sammen, og Arriva forudså, at konsekvensen af DSBFirst’s sejr ville blive massive forsinkelser og aflysninger for passagererne.

Tilbage i 2007 baserede Arriva sin forudsigelse på det faktum, at de 39 togsæt som DSBFirst ville indsætte på de danske skinner i Nordsjælland, over Øresund og i Sverige umuligt kunne klare opgaven. Gik et af dem i stykker, ville der kun være et enkelt togsæt i reserve, hvilket Arriva vurderede som alt for lidt.

»Når man så yderligere tager i betragtning, at det togsæt, der udgør driftsreserven, ikke kan kobles sammen med hvert andet tog på strækningen, så hænger det slet ikke sammen,« konstaterede Arrivas daværende kommunikationsdirektør Jan Wildau.

Arriva var så fortørnet over, at DSB underbød selskabets eget tilbud med ti procent og var næsten ti procent billigere end næstbilligste tilbud fra Deutsche Bahn, at selskabet forsøgte at indbringe sin statsejede konkurrent for Klagenævnet for Udbud. Det samme gjorde svenske SJ. Denne klage trak virksomheden dog senere tilbage, fordi man ikke mente at kunne bevise, at udbudsreglerne var blevet omgået.

DSB affejede dengang kritikken med, at DSB’s tilbud blot indeholdt justeringer og optimeringer i forhold til den dengang eksisterende og velfungerende køreplan på strækningen.