Britisk forsker: Kolde vintre bliver almindelige - uanset global opvarmning
Der var hundekoldt i Europa i 1600-tallet, hvor solaktiviteten var lav. Britisk forsker argumenterer for, at det skyldtes et regionalt vejrfænomen, mens den danske professor Henrik Svensmark mener, at det skyldtes globale, naturlige klimaforandringer - begge er dog enige om at finde forklaringen på Solen.
Selv om kloden bliver varmere, er det sandsynligt, at vintre som den vi oplevede i år, bliver almindelige i fremtiden. (Foto: Wikimedia)
Læs også
-
Danske forskere: Lav aktivitet på Solen kan give os mini-istid
Læs mere om
Dokumentation
I slutningen af 1600-tallet var det så koldt i England, at Themsen regelmæssigt frøs til om vinteren.
Det skete under den periode, der i dag kaldes Maunder Minimum eller Den lille Istid, hvor Solen over en meget lang periode var uden solpletter.
Som følge deraf stiller forskeren Michael Lockwood fra University of Reading i England spørgsmålet: Er kolde vintre i Europa associeret med lav solaktivitet?
Svaret, som Michael Lockwood kommer frem til, er ja.
Den britiske forsker argumenterer nemlig for, at kolde vintre i Europa skyldes et regionalt vejrfænomen, der sagtens kan sameksistere med, at det generelt bliver varmere på Jorden i takt med, at CO2-koncentrationen øges i atmosfæren.
Antallet af solpletter har i historisk perspektiv været usædvanligt højt i det meste af det 20. århundrede, så færre solpletter i fremtiden forekommer ikke som et urealistisk scenario. Det vil betyde, at den vinter, vi oplevede i år, måske vil være meget normal i fremtiden – uanset en global opvarmning.
Solens betydning
Spørger man derimod professor Henrik Svensmark fra DTU om forklaringen på klimaet under Maunder Minimum, får man følgende svar:
Under en periode med ringe aktivitet på Solen, og derved få solpletter, er der høj kosmisk stråling på Jorden – og dermed også mange skyer i Jordens atmosfære, der virker afkølende på det globale klima.
Michael Lockwood nævner i sin artikel også ganske kort dette som en mulighed. Han lancerer dog i artiklen en teori om, at de lavere temperaturer i stedet skyldes et vejrfænomen, hvor de troposfæriske jetstrømme kan påvirkes af solaktiviteten og dermed blokere for vestenvinden.
Det har gjort det vanskeligere for milde vestlige vinde at komme frem til Europa under Maunder Minimum. Ifølge Lockwood har kolde nordøstlige vinde i stedet bragt lave temperaturer på samme måde, som det skete under vinteren 2009-10.
Ingen data uden for Europa
Der findes en lang række temperaturdata fra Lancaster, Bristol og London i England, der går tilbage til 1659, som dokumenterer korrelationen mellem antallet af solpletter og temperaturer under Maunder Minimum.
Var temperaturfaldet et regionalt fænomen i Europa, som Lockwood hævder, eller var det, som Svensmark mener, et globalt fænomen? Dette spørgsmål kan ikke besvares direkte, da der ikke findes temperaturdata, der kan afgøre tvisten.
Henrik Svensmark bemærker dog, at Michael Lockwood har ændret opfattelse af Solens betydning for klimaet.
»Han har tidligere sagt, at Solen ingen betydning har for de seneste klimaændringer. Nu siger han, at det har den nok i fremtiden. Han mener på baggrund af data fra England, at det er en regional indflydelse. Men gad vide, hvilke konklusioner han ville komme til, hvis vi havde flere lignende dataserier fra andre dele af jorden? Blokeringsmekanismen for de milde vestlige vinde er selvfølgelig den mest spekulative del af artiklen,« siger Henrik Svensmark.
