Ingeniørberegninger får DF til at følge op på Thulesag
Politisk vækker det undren, at konklusionen i den officielle rapport om Thule-katastrofen i 1968 ikke holder. Dansk ingeniør har beregnet at det var noget helt andet amerikanerne ledte efter på bunden af bugten ud for Thule end den marskalstav, som den officielle rapport konkluderer.
»Jeg synes stadig, der er mange løse ender, der ikke er kommet frem i lyset,« siger Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.
Foto: Henrik Sørensen
(Foto: Henrik Sørensen)
Læs også
-
Ekspert: Brintbombe på bunden af Thulefjord udgør ingen fare
Læs mere om
Det er på tide, at amerikanerne lægger alle facts om bordet på om Thule-katastrofen i 1968, hvor et brintbombebevæbnet B-52 styrtede ned på isen i Baffin Bugten ud for Thule luftbase.
Det mener grønlandsordfører i Dansk Folkeparti Henrik Brodersen efter Ing.dk har afsløret, at den officielle rapports konklusion om, hvad det var amerikanerne ledte efter på bunden af bugten ikke holder. Beregninger, som nu pensionerede ingeniør Henrik Hornhaver har foretaget, viser nemlig, at det højest sandsynligt var et langt større og tungere objekt, som amerikanerne søgte efter.
»Der er gået over 40 år og først nu er amerikanerne ved at komme ud af busken, så der er ingen tvivl om, at det ikke var violer, de havde med, og jeg har den opfattelse, at jeg vil gerne til bunds i denne her sag. Er der noget fordækt, og hvorfor er der det. Hvorfor siger amerikanerne ikke en gang for alle, at de havde de og de ting med, og der muligvis kun er fundet det halve. Og så finde ud af at få ryddet op, hvis man kan det,« siger Henrik Brodersen.
Ordføreren peger blandt andet på, at thulearbejderne, der arbejdede med oprydningen efter flykatastrofen i 1996 fik tilkendt en erstatning af den danske stat på 50.000 kroner per person for svie og smerte i forbindelse med oprydningen
»Den erstatning fra halvfemserne havde man ikke givet, hvis ikke det var fordi, folk var blevet syge af det, så jeg synes stadig, der er mange løse ender, der ikke er kommet frem i lyset,« siger Henrik Brodersen.
Han vil nu se nærmere på, hvordan der kan følges op på sagen.
»Det her er en sag, som vi vil følge op på, til vi får at vide helt konkret hvad der er sket. Hvis der er flere sten, der ikke er vendt, så vender vi dem om, for jeg synes kun det er rimeligt, over for de personer, der har været involveret og dem, der bor deroppe,« siger Henrik Brodersen.






