Åbning af luftrum kan kræve målinger i vulkansky
Målinger med eksempelvis balloner kan blive nødvendigt, hvis den islandske vulkan fortsætter sin aktivitet, lyder det fra DMU. I øjeblikket kender ingen nemlig partikelkoncentrationen, så flyforbuddet kan være en overreaktion.
Læs også
-
Sundhedsstyrelsen: Ingen umiddelbar sundhedsfare ved vulkansky
-
Islandsk vulkanudbrud ødelagde verdensrekord i jordomflyvning
Læs mere om
»Der har aldrig været så stille i luftrummet, siden Jacob Ellehammer fløj,« lyder det fra Jørgen Brandt fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Men hvis den islandske vulkan fortsætter med at udspy aske og holde flytrafikken lammet, så kan det blive nødvendigt, at få måleudstyr op i vulkanskyen.
»Vi kan sagtens hjælpe luftfarten, men det kræver, at vi får målinger inde i forureningsskyen. Men da kilden ikke er konstant, så bliver man nødt til at gøre det løbende. Vi kan lave prognoser fire gange i døgnet, så det kan sagtens lade sig gøre,« siger Jørgen Brandt.
Partiklerne befinder sig i øjeblikket i 5-7 kilometers højde, mens flyene typisk er et par kilometer højere oppe i atmosfæren. Og ingen kender koncentrationen af partikler i skyen. Når luftrummet over Danmark i dag er blevet lukket, så skyldes det i høj grad, at myndighederne ikke ønsker at tage chancer.
Reelt ved man nemlig meget lidt om, hvorvidt koncentrationerne i vulkanskyen er store nok til at udgøre et problem for flyenes jet-turbiner, da der ikke er foretaget målinger af koncentrationerne i skyen.
»Ingen måler koncentrationen oppe i skyen. Der er en kæmpe usikkerhed omkring det. Det eneste vi ved, det er, at vi har flotte billeder fra vulkanen, og vi ved, hvor højt partiklerne kommer op. Men hvad den indeholder og i hvilket omfang, det ved vi desværre ikke. Så vi kan heller ikke sige, hvor store koncentrationerne bliver i Europa,« siger Jørgen Brandt.
Han er heller ikke bekendt med, at andre lande har målt på koncentrationerne oppe i atmosfæren, og ifølge ham har DMU hverken udstyr eller ressourcer til at foretage målinger i atmosfæren.
DMU har målestationer på landjorden i de fire største danske byer, og indtil videre er der ikke målt højere koncentrationer af eksempelvis svovl end normalt.
»Måske er vi lidt i panik«
Partiklerne i vulkanskyen er altså endnu ikke kommet ned til landjorden, og selvom de gør, så ser det ikke ud til, at de vil udgøre en sundhedsrisiko, lyder det fra DMU.
Til gengæld har vulkanskyen lammet luftrummet, og med udsigt til at vulkanudbruddet kan fortsætte i to år, kan det være nødvendigt at få undersøgt koncentrationerne, så luftvæsenet ved mere om problemets omfang.
»Det kan godt være, man er lidt forskræmt. Jeg ved ikke, hvad man gør andre steder, men måske er vi lidt i panik. Jeg kan godt forstå, der ikke tages chancer de første par dage, men hvis det forsætter de næste par år, så må vi indstille os på en ny situation og risikovurdering,« siger Jørgen Brandt.
