Spørg Scientariet: Hvad spiser astronauter på lange rumvandringer?
Anders Brandt har stillet følgende spørgsmål til Scientariet:
Hvad spiser astronauter under lange rumvandringer?
Jeg formoder, at de kun har et sugerør at hive lidt sukkervand fra, men hvordan undgår de at føle sult eller at bringe fordøjelsen ud af balance?
En mave fuld af væske må også føles underlig - selv i vægtløshed.
Rumfartsekspert, skribent og blogger på ing.dk, Thomas A.E. Andersen svarer:
Astronauter fortrækker normalt at spise inden de tager på rumvandring. En rumvandring tager normalt seks til syv timer, så det er altid ikke nok.
Astronauterne har derfor inde i rumdragten en plastikbeholder med sugerør som stikker op i hjelmen. Den kan indeholde op til 1,9 liter og de kan drikke heraf undervejs ved at flytte hoved inden i hjelmen. Endvidere sidder der monteret en eller flere mindre frugtbarer. De sidder så astronauterne kan bide af den og trække den op for at spise mere. Normalt skal de helst spises helt med det samme for at undgå, at krummer bliver slået løs o svæver rundt i hjelmen.
Astronauterne benytter en slags voksen ble inden i rumdragterne da man jo ikke kan gå på toilettet ude i rummet.
Spørg Scientariet er i dag redigeret af Tine Havkrog, thb@ing.dk
Europas prestigegasledning smuldrer, mens Rusland udbygger
Spørg Læserne: Hvad er de mest effektive metoder til at fjerne myg fra haven?





