Beslutningen om at eliminere Banedanmark som skinneselskab og trække opgaverne ind i en styrelse direkte under transportminister Hans Christian Schmidt er mildt sagt spændende og temmelig overraskende. For ved at demontere selskabet med egen bestyrelse kommer ikke kun opgaverne, men i særdeleshed også ansvaret helt hen til ministeren. Det er modigt.

Ved sin aktion demonstrerer ministeren uset handlekraft for at løse det problem, hvor DSB (på kystbanen DSB First) og Banedanmark rituelt påtager sig én procent hver af ansvaret, når togdriften ikke virker. Det er positivt. Nu udestår at se, om et nyoprettet rettidighedskontor med direkte reference til ministeren er den medicin, der skal til. Hans Christian Schmidt har helt frivilligt påtaget sig rollen som hele Danmarks Togmand - på godt og ondt.

At togdriften i dag er delt mellem et selskab infrastruktur og operatør(er) er en følge af det indre marked, der blev fuldt implementeret i EU i 1992. Ønsket har været at udsætte operatørdelen for konkurrence, således at det i dag er muligt for DSB at vinde ordrer i Tyskland eller at britiske Arriva driver linjer i Danmark. Til gengæld er de tilknyttede direktiver rummelige. Derfor kan konstruktionen ændres uden at få problemer med EU.

Den klare centrale placering af ansvaret bør give anledning til lignende overvejelser inden for andre områder. For bagved beslutningen aner man et pricipielt mønster frem for en enlig svale: Hvordan ser det eksempelvis ud med samfundskritiske infrastrukturer inden for tele, post, el og gas? Hvad med det rå kobber? Hvad med posthuse og adgang til trappeopgange? Hvordan med stærkstrømsnettet?

Svarene er forskellige. Selv om telekommunikation er en nødvendighed for at vores samfund fungerer, så bliver det rå kobber stadig mindre vigtigt i takt med den teknologiske udvikling. Så at det i dag er ejet og betalt af en udenlandsk kapitalfond er næppe problematisk set i et samfundsmæssigt lys. Ej heller ligner det et problem, når vi liberaliserer posten. Brug af mail, sms og andre digitale kommunikationsformer har grundlæggende ændret forudsætningerne for det Post Danmark, der er kulminationen af en håndfuld postruter, der blev etableret i 1600-tallet. Allerede på mellemlangt sigt, kan man overveje om en statsstyret post-infrastruktur er nødvendig for os.

Helt anderledes må man se på Energinet.dk, der komplet med egen bestyrelse er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer det overordnede el- og naturgasnet i Danmark samt et naturgaslager. På mange måder kan man se virksomheden som et spejl af Banedanmark og i Energinet.dk, må der nu svedes tran efter transportministerens beslutning. For gud ved om transportministeren ikke taler med energiminister Lykke Friis om risikoen for, at der kan opstå 'togproblemer' for forsyningssikkerheden på energiområdet.

Allerede nu er der uenighed mellem Energistyrelsen og Energinet.dk's ønske om at pumpe biogas ind i ny rørledning til Tyskland i et større milliardprojekt. Eller de oplagte udfordringer, der kommer, når selskabet i samarbejde med en række distributions- og produktionsvirksomheder om et øjeblik skal udvikle fremtidens el-net. Der er al mulig grund til et grundigt serviceeftersyn, før det går løs.