Udviklingen af små selvstyrende helikoptere er kommet langt. Så langt, at producenter og virksomheder nu forsøger at danne en rambuk, der kan banke på den dør af regler, som herhjemme forhindrer dronerne i at udføre missioner i bebyggede områder.

I flere europæiske lande er de strikse regler for luftrummet allerede blevet lempet. Sverige valgte kort før nytår at implementere det sæt anbefalinger, som EU har fremlagt på området.

I praksis betyder det, at vores naboer kan flyve med droner på op til syv kilogram i en afstand af 15 meter fra personer eller bygninger uden deres tilladelse. Også i Tyskland er reglerne lempet, og i Storbritannien hjælper droner allerede politiet med efterforskning og brandfolk i aktion.

I Danmark gælder luftfartslovens BL 9.4, og reglerne siger kort fortalt, at alle droner skal holde sig mindst 150 meter fra bebyggelse og veje, og start og landing må kun foregå fra de få godkendte modelflyvepladser, der findes i øde områder af landet.

De regler skal ændres, før dronerne bliver sluppet fri i Danmark, lyder det fra den danske forsker i autonome helikoptere, Anders la Cour-Harbo, lektor på Aalborg Universitet.

»Lovgivningen er ikke fulgt med udviklingen på det her område. Så længe dronerne ikke kan arbejde i nærheden af bygninger eller veje, så er markedet meget begrænset,« siger Anders la Cour-Harbo, der selv har fået flere dispensationer til eksperimenter med droner i Danmark.

Aalborg-forskeren samarbejder med blandt andre Risø DTU om at bruge drager eller fjernstyrede helikoptere til at måle vindhastigheder bag vindmøller og bruger også helikoptere af typen Vario og Maxi Joker til at kortlægge ukrudt i marker.

I SLV er luftfartsinspektør Henrik Mikkelsen begyndt at kigge på reglerne, fordi 'udviklingen er umulig at ignorere,' som han udtrykker det.

»Vi mærker klart en interesse på det her område, og vi forholder os til det. Blandt andet fordi vi har fået en del henvendelser fra forskere og ejendomsmæglere. Men der kommer ikke nye regler til næste år, og ejendomsmæglere skal ikke regne med, at de får lov til at flyve rundt over byen og tage billeder. Men kommer politi eller brandvæsen med et fornuftigt projekt, så er vi positive over for at kigge på en eventuelt dispensationsansøgning,« siger Henrik Mikkelsen der dog understreger, at droner ikke har høj prioritet i SLV.

»Vi er slet ikke så langt i vores overvejelser som Sverige, men for os er sikkerheden helt afgørende, og vi vil ikke have droner til at flyve over byområder, fordi risikoen vil være for stor, hvis en bare få kilo tung helikopter for eksempel styrter ned i en børnehave,« siger Henrik Mikkelsen.

Men hvor SLV ser droner som en risiko for befolkningen, så opfatter den danske forhandler droner som en måde at højne sikkerheden på i forbindelse med forskellige opgaver.

»I dag bruger man rigtige helikoptere til inspektion af elmaster, hvor der bliver fløjet i en afstand af tre til fire meter. En drone kan gøre det arbejde langt billigere og langt mere sikkert,« siger Steven Friberg, der er direktør i Danish Aviation Systems.

Både danske Energinet.dk og norske Trondheim Energi har også fulgt udviklingen af droner, fordi de står for inspektioner afhøjspændingsmaster. Ifølge linjemester Kurt Pedersen fra Energinet.dk vil dronerne være praktiske at have med sig i servicevognen, hvis arbejderne får mistanke om et problem med kablerne.

Trondheim Energi har allerede testet droner fra det tyske firma Microdrones til inspektioner, og Kurt Pedersen var begejstret efter at have deltaget i en opvisning i sidste uge af firmaets nyeste drone, MD4-1000 med en vægt på kun 2,5 kilo.

»For fem år siden kostede de jo en halv million og krævede, at man også fik fat i en operatør til at styre dronen. Men nu kan det øjensynligt læres på otte timer, og prisen er nede på et niveau, hvor vi overvejer at være med,« siger Kurt Pedersen.

Danmarks Radio er også i færd med at overveje brugen af droner til nyhedsdækning, hvor redningsaktioner eller optøjerkan optages eller transmitteres fraen drone.

Også DR's dramaafdeling kan bruge droner til at lave helt nye optagelser, hvor en drone f.eks sættes til at følge en bil i en bestemt afstand, mener projektleder Peter Sigsgaard.

Virkeligheden er dog, at droner til civile formål endnu kun er en niche, især i Norden, hvor Skandinaviens største forhandler, Scandicraft, fortæller, at der kun er solgt cirka 20 af de tyske modeller til civile formål i Finland, Norge og Sverige.

En rapport fra konsulentfirmaet Visiongain viste ellers sidste år, at verdensmarkedet for droner, herunder militære droner, lå på 37,5 milliarder kroner, men havde udsigt til at vokse til 103 milliarder kroner i 2016. Og alene for Europa er udsigten, at dronemarkedet skal vokse fra 375 millioner kroner i dag til 2,8 milliarder i 2015.

I Danmark er droner også et særsyn, men for eksempel har det private firma Naturfocus indkøbt en MD4-1000 quadrokopter, der i samarbejde med Cowi skal bruges til videooptagelser i forbindelse med VVM-redegørelser forud for byggeriet af Femernforbindelsen. Ifølge direktøren i Naturfokus, Christian B. Hvidt, er det også meningen at bruge dronen til miljøovervågning af eksempelvis flydelag på gylletanke.

I Nordjylland har firmaet Sky Watch også udviklet mindre quadrokoptere, der skal testes til minerydning i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp til september, hvor dronen kommer på opgaver i lande som Angola, Albanien eller Libyen.

Men før dronerne for alvor bevæger sig ud af forskernes og modelbyggernes værksteder, så skal teknikken gøres så simpel, at også den ikke-nørdede brandmand kan være med.

»Droner til civile formål er i samme situation som pc'en, da den endnu var i sin barndom. Teknikken er ikke længere en begrænsning, fordi dronerne nu kan holde sig stabile i vind og lande og lette uden brug af pilot.Men skal droner bruges af eksempelvis brandmænd til overvågning, så skal de bare kunne slippes fri og helt selv klare at flytte sig de rigtige steder hen for at lave optagelser. Der er vi ikke endnu, men vi er på vej,« siger Anders la Cour-Harbo, lektor på Aalborg Universitet.

Og spørger man hos forhandleren Scandicraft så er den svenske markedsrepræsentant og mekaniske ingeniør Claes Meijer ikke i tvivl om, hvor fremtiden for droner ligger. Ifølge ham findes den i øjeblikket i, hvad der ligner en amerikansk postkasse i et øde sted i det nordlige Norge, hvor det fryser ned til minus 45 grader C.

I en opvarmet boks står der nemlig en drone af mærket MD4-200, som kan aktiveres fra et kontor et sted langt derfra. Ved et tryk på en knap bliver en platform skubbet frem af ”postkassen” og dronen bliver sluppet fri. Teknikken testes i øjeblikket af det norske militær.

»Det her er fremtiden. Med systemet kan du have droner stående stand-by hvor som helst, og du behøver ikke flytte dig fra kontoret. Dronerne skal nok blive synlige i hverdagen, selvom de har fået en sløv start. Boomet kommer,« siger Claus Meijer.