/elektronik

Bang og Olufsen nedlægger 70 stillinger

Struervirksomheden har svært ved at øge omsætningen, men sparer sig til fremgang ved at skære i omkostningerne. Ny sparerunde koster 70 stillinger.

Af Jens Ramskov, onsdag 14. apr 2010 kl. 13:38

Bang & Olufsens administrerende direktør, civilingeniør Kalle Hvidt Nielsen beviser endnu en gang sin evne til at spare sig til fremgang.

Da Kalle Hvidt Nielsen var administrerende direktør for Brüel & Kjær var han kendt for at fokusere meget på omkostninger. Denne holdning tog han med, da han i midten af 2008 overtog posten som direktør for Bang & Olufsen, som har været gennem flere fyringsrunder - og sparerunderne fortsætter.

I forbindelse med dagens fremlæggelse af nimåneders regnskab for perioden 1. juni 2009 – 28. februar 2010, oplyser Kalle Hvidt Nielsen, at der nedlægges yderligere 70 stillinger for at nedbringe omkostningsniveauet.

Aktieanalytikerne anerkender Kalle Hvidt Nielsens evne til at spare omkostninger, som har resulteret i et overskud før skat i tremånedersperioden fra 1. december 2009 til 28. februar på 2010 på 28 millioner kroner. Det første overskud fra Bang & Olufsen i lange tider. Men de efterlyser en evne til at øge omsætningen.

Forventninger til sidste kvartal af dette regnskabsår er, at overskuddet vil blive nogenlunde det samme som i tredje kvartal – det vil dog samlet set betyde et underskud for hele regnskabsåret 2009/10 på tæt på 50 mio. kr.

Set over nimånedersperioden fra 1. juni 2009 til 28. februar 2010 er det kun Bang & Olufsen ICEpower, der har leveret overskud til koncernen.
Selskabet i Lyngby der leverer forstærkerløsninger til audio- og elektronikproducenter oplevede en fald i omsætningen til 55 mio. kr. i perioden 1. juni 2009 – 28. februar 2010 i forhold til samme periode i foregående regnskabsår, men overskuddet steg fra 7,3 mio. kr. til 9,0 mio. kr.



14. apr 2010 kl 15:51

Peter Sommer

B og hvad for noget????

Mod ikke Beovision 10 bliver det sidste produkt som menig mand kommer til at se fra Bang og Luffe?

For mig at se virker det som en ørkenvandring den kære Kalle Hvidt er ude på.

B&O har et stærk brand som (engang?) stod for teknologisk innovation, nytænkning (hvad angår brugerinterface), kvalitet og design i høj klasse.

De seneste år er B&O blevet overhalet inden om af diverse "discount" mærker som fx. samsung.

B&O har ikke formået at flytte sig - hverken teknologisk eller mht. design der er låst fast i en håbløst 90'er udtryk, der efter hånden kun værdsættes af de nyrige i moskva.

Kvaliteten har en langt stykke hen af vejen vært en illusion - skabt ved at tilføje vægt i produktet. Dette holder ikke i 2010, hvor let er lig med kvalitet. Se bare på B&O håbløse forsøg på at lave mobil telefoner!

I den type virksomhed som B&O er (var?) kan man ikke spare sig ud af problemerne! Nedskæringer medfører ikke nye og innovative produkter, tvært i mod!

Mon ikke det er ved at være tid til at se realiteterne i øjene og kaste håndklædet i ringen. Der kan stadig redes gode ting ud af boet - fx Icepower teknologien. Men hvis Kalle Hvidt ikke snart handler, og skaffer sig af med det gamle synkende flagskib, bliver de overskudsgivende dele af forretningen trukket med ned i dybet!

B&O var et fantastisk eventyr i dansk industri, men alt godt kommer til en ende! også dansk radio/tv industri.


14. apr 2010 kl 15:51

Henrik Jensen

fyre folk det kan man da fine ud af

ja de har travlt med at støtte deres aktionere så heller fyre folk sådan ser jeg det og sådan har jeg det med mange firmaer ;-)


14. apr 2010 kl 16:26

Morten Dalgaard

Svanesang

Jeg tror at B&O synger på sidste vers hvis ikke man finder ud af at ændre sit koncept! B&O var engang creme de la creme når det kom til både teknologi og design hvilket gjorde dem i stand til at kræve høje priser for varer som ingen andre tilbød. Men det der virkelig gjorde at B&O kunne tillade sig at tage så høje priser for deres varer var at der dengang var tale om at fjernsyn og anlæg var møbler - og havde man designmøbler skulle man selvfølgelig også have design tv og anlæg!

Et moderne fjernsyn skal være så fladt som muligt og se ud af mindst muligt. Optimalt set skulle skærmen være helt skjult når den ikke er tændt.
De store producenter såsom Samsung og Sony har langt større R&D budgetter og spytter nye og fortsat tyndere fjernsyn ud hurtigere end forbrugerne kan nå at købe dem. B&O burde købe færdige fjernsyn (elektronik og det hele) hos en af disse fabrikanter og så koncentrere sig om at lave et ekstremt lækkert interface på fjernsynet (jeg mangler stadig at se den digital tuner hvor jeg tænker "WOW" når jeg ser interfacet) og et design der på den ene eller anden vis adskiller sig fra de andre. Det ville få mig til at betale merprisen for et B&O-fjernsyn. Jeg vil til gengæld ikke betale 40.000 for et fjernsyn der er højere end det er bredt og som ikke har noget specielt på nogen måde at tilbyde - jeg vil endda gå så langt som at kalde det et ligegyldigt produkt.

B&O burde tage ved lære af deres tyske konkurrent Löewe der for 4-5 år siden begyndte at tilbyde specielle koncepter hvor man kan costumize sit fjernsyn og anlæg præcis som man lyster. Man kan sammensætte forskellige farver og materialer og man kan få forskellige typer af stereo/surround løsninger alt efter ønsker. Det hele er holdt i samme ultraminimalistiske (men stadig helt unikke) designstil og der benyttes mange løsninger som ingen andre tilbyder. Bl.a. var Löewe blandt de første der tilbød fjernsyn med dobbelt DVB-T/C/S tuner og indbygget harddisk (i selve skærmen).

Hvis jeg var typen der smed 50-60.000 ud på et fjernsyn ville jeg slet ikke engang overveje B&O på vejen hen til min lokale Löewe-pusher.


14. apr 2010 kl 19:54

Thomas Olesen

Udfordring - Hjælp vores kollegaer

Det er min opfattelse at dette forum generelt har en "evne" til at tiltrække en masse pessimistiske og bedrevidende kommentarer uden nogen reel substans..

Jeg synes det kunne være sjovt om vi i stedet kunne komme med nogle gode og kreative input/forslag til hvad B&O kan gøre for at forbedre situationen.


14. apr 2010 kl 20:28

avatar

Jørgen Jakobsen

Re: Svanesang

Jeg er med på at vi skal være konstruktive. Jeg har selv arbejdet i B&O's TV udviklingsafdeling engang, og det gør virkelig ondt i hjertet at opleve det vi er vidne til.
Men når B&O er oppe mod sådan noget som Samsungs nye ultra tynde og minimalistiske design, og en fjernbetjening der ligner en iPhone, så er det ikke nemt :
http://flatpanels.dk/nyhed.php...8937




14. apr 2010 kl 20:50

Morten Dalgaard

Re: Re: Svanesang

Jeg har selv en onkel der har arbejdet i samme afdeling (så vidt jeg husker) og min familie har i det hele taget haft meget med B&O at gøre, så det gør bestemt heller ikke mig glad at se B&O lide på denne måde, men som du selv skriver, så kan man ikke konkurrere med en gigant som Samsung - og du ved "If you can't beat them...".
B&O har allerede tidligere arbejdet sammen med Samsung om luksusprodukter. Derfor mener jeg at B&O skal købe deres paneler af et firma som netop Samsung - med alt det centrale elektronik. Så kan man koncentrere sig om de mere perifere elementer - dem som folk lægger mærke til - såsom, fedt design, en ultralækker fjernbetjening med et lækkert interface, et lækkert interface på tv'et eller en smart funktion - såsom god internetfunktionalitet der evt. kunne kobles med en online musik- og/eller filmstreamingtjeneste eller indbygget harddisk så man kan optage programmer direkte i tv'et (i stedet for via en grim settop boks).

Ved at samarbejde mere med en stor producent vil B&O få adgang til den nyeste og mest opdaterede teknologi og samtidig opnå en økonomisk gevinst ved at undgå en stor del af den pristunge R&D som man reelt set ikke har en jordisk chance for at følge med i!


14. apr 2010 kl 21:02

Klaus Kristoffersen

Re: Re: Re: Svanesang

Design er altid en smags sag.

Men lidt sjovt i lige præcis skyder efter BeoVision 10 når fx Flatpanels.dk har udnævnt det til at have det bedste billede man kan få fra et LCD TV idag.

@Morten: BV10 bruger faktisk et Samsung panel i følge Flatpanels. Men hvor meget elektronik der følger med skal jeg ikke kunne gøre mig klog på. Men B&O formår åbenbart at få et bedre billede ud af panelet end Samsung selv kan.


14. apr 2010 kl 21:10

avatar

Jørgen Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Svanesang

Ja, Beovision 10 har et fantastisk billede. Var inde og beundre det forleden. Men, men, men... 40kkr !
Vi taler her et produkt som sikkert skal afskrives over 3 år, ligesom det meste andet computergrej og moderne forbrugerelektronik. De tider er forbi hvor ens B&O TV (ligesom mit eget elskede Beovision MX5500) kan holde i 20 år.

Men godt, så. Lad os få gang i konstruktiviteten. Hvad skal de gøre ?


14. apr 2010 kl 22:10

Morten Dalgaard

Re: Re: Re: Re: Re: Svanesang

Jo jo - selve panelet er det samme, men elektronikken er B&O's egen (kan godt se at mit indlæg er misvisende)...
BV10-40 deler panel med Samsungs eget 8000-serie, som har fået samme anbefaling af flatpanels - og som koster 1/4 (11.600,-) af hvad BV10 koster! Og så har det oven i købet væsentligt bedre tilslutningsmuligheder og et mere omfattende interface. Så 32.000 er mange penge at betale for et stykke design som reelt set ikke tilbyder mere!

Der er ingen vej uden om et radikalt rethink af deres koncept. Den ekstreme merpris kan ikke fiskes hjem på en marginalt bedre billedkvalitet og et lydsystem der stadig ikke lige så godt som et relativt billigt stand alone system. Man kan lige så godt drage nytte af den ganske udmærkede teknologi de store producenter allerede har udviklet og så bruge pengene på specielle funktioner som ikke tilbydes i de mere mainstream produkter!

Innovation er vejen frem og i B&Os tilfælde; revolution! Man bliver nød til at satse på produkter der skiller sig ud og som appellere til den unge køber der i dag ser B&O som et lidt støvet produkt (jeg selv inklusiv)!


15. apr 2010 kl 08:23

Frithiof Andreas Jensen

Re: Udfordring - Hjælp vores kollegaer

kreative input/forslag til hvad B&O kan gøre for at forbedre situationen.

B&O kunne måske re-etablere fødekæden: I 1980'erne kunne andre en olieshieker og finans-oligarker købe et B&O anlæg som man senere kunne opgradere.

I dag har meget få penge eller samvittighed til at købe B&O - sæt nu det går i stykker, så skal det jo repareres og reparationen koster mere end et nyt Samsung TV!


15. apr 2010 kl 12:11

Jakob Erland

Re: Re: Udfordring - Hjælp vores kollegaer

kreative input/forslag til hvad B&O kan gøre for at forbedre situationen.

..sæt nu det går i stykker, så skal det jo repareres og reparationen koster mere end et nyt Samsung TV!

Måske medsælge en udvidet serviceordning (..vi garanterer at holde dette apparat kørende i 15 år) og/eller en upgrade-ordning der via et modulært system kunne garantere at diverse nye digital-tv- og interface-tiltag de næste 15 år vil blive understøttet.

Denne måde at adskille sig fra mainstream-consumer-markedet kunne muligvis være noget der kunne holde skruen i vandet i Struer.

Men postulatet om overlegent design eller kvalitet holder ikke længere.

Jakob E.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.