/forskning

Mange års jagt på grundstof nr. 117 afsluttet med held

For seks år siden oplyste russiske forskere til Ingeniøren, at de var i gang med at forsøge at fremstille grundstof nr. 117. Nu er det langt om længe lykkedes for dem at komme i mål – med lidt hjælp fra amerikanerne.

Af Jens Ramskov, fredag 09. apr 2010 kl. 13:33

Efter mange års eksperimenter er det endeligt lykkedes for forskere anført af Yuri Oganessian ved Joint Institute for Nuclear Research i Dubna, godt 100 km nord for Moskva, at fremstille seks atomer af grundstof nr. 117. Fem af de seks atomer havde 176 neutroner i kernen, og et enkelt havde 177 neutroner.

Med så få observationer vil det være naturligt med en smule skepsis, men professor Walter Loveland fra Oregon State University i USA, som ikke har deltaget i eksperimenterne, udtaler dog til New York Times, at forskerne på overbevisende måde har fremlagt bevis for de første observationer af grundstof nr. 117. De har bl.a. fundet, at de to forskellige isotoper henfalder i en kæde til henholdsvis dubnium (grundstof nr. 105) og røntgenium (grundstof nr. 111).

Resultaterne fremlægges i en ny artikel ”Synthesis of a new element with atomic number Z=117”, som er accepteret til udgivelse i et af de kommende numre af Physics Review Letters – et af fysikernes mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

Eksperimenter i mange år
Flerov Laboratoriet i Dubna er sammen med et tysk institut i Darmstadt og University of Berkeley i USA blandt de fremmeste i verden til at fremstille tunge grundstoffer, som ikke findes naturligt. Grundstof nr. 116 og 118 er tidligere fremstillet i Dubna, men nr. 117 har vist sig at særlig svær at få frem.

Allerede da Ingeniøren i efteråret 2003 besøgte Flerov Laboratoriet, oplyste forskerne, at de var gået i gang med at forsøge at fremstille med grundstof nr. 117. Og selv om det ikke dengang blev sagt direkte, var det, som vi skrev i marts 2004, overvejende sandsynligt, at russerne igen ville bruge calciumatomer (grundstof nr. 20) til at beskyde et mål med tunge atomer, som af sagens natur derfor måtte være grundstof nr. 97 – berkelium.

Det viste sig at være rigtigt, for det er netop ved at sammensmelte calciumatomer med berkeliumatomer, at grundstof nr. 117 er dannet. De sjældne berkeliumatomer har russerne fået fra USA, hvor de er fremstillet i en reaktor ved Oak Ridge National Laboratory.

Halveringstiden for grundstof nr. 117 måles i millisekunder, og det kan derfor synes som et ligegyldigt grundstof, men det er interessant, fordi det er med til at pege frem mod mere stabile, tunge grundstoffer, som ikke findes naturligt.

Teoretikerne formoder, at der findes et område i det periodiske system for tunge, stabile grundstoffer. Det går under betegnelsen Island of Stability og er centreret omkring et grundstof med 184 neutroner og enten 120 protoner eller 126 protoner.

Enkelt i princippet – svært i praksis
I princippet er det ganske enkelt at lave meget tunge grundstoffer. Man tager en kilde af forholdsvis lette atomer som calcium-48, der indeholder 20 protoner og 28 neutroner i kernen. De lette atomer skyder man mod et mål af tunge atomer, og i enkelte tilfælde får man smeltet kernerne sammen og derved dannet nye grundstoffer.

I praksis er der dog store problemer. For at danne grundstof nr. 117 skal der som nævnt bruges berkelium, som ikke findes naturligt. Det skal altså produceres ud fra andre grundstoffer.

Berkelium kan dannes ud fra betahenfald af curium (grundstof nr. 96). Curium opstår i kernereaktorer, når plutonium (nr. 94) og americium (nr. 95) indfanger neutroner og efterfølgende udsender betapartikler (elektroner) i forbindelse med, at en neutron i kernen omdannes til en proton og en elektron.

Målet består altid af partikler, der er radioaktive og derfor ustabile. For at undgå, at atomerne i målet forsvinder for hurtigt, skal man have isotoper med en ikke alt for kort halveringstid.

Den længstlevende isotop af berkelium er berkelium-247 med en halveringstid på 1400 år. Denne isotop er dog svær at danne i meget store mængder, så derfor har man i eksperimentet benytter berkelium-249, som det er lykkedes for amerikanerne i Oak Ridge at producere i en mængde på 22 milligram, som er sendt til Rusland.

Berkelium-249 har en halveringstid på 330 dage. Det dannes ud fra curium-249 og henfalder ved udsendelse af alfa-partikler (heliumkerner) til americium-245.

Problemet med de korte halveringstider bliver udtalt, hvis man vil forsøge at danne et grundstof på den formodede Island of Stability i form af et atom med 120 protoner og 184 neutroner. Det burde i princippet være muligt at danne dette med at beskyde fermium-256 med calcium-48, men denne fermiumisotop har en halveringstid på kun 157 minutter. Fermiumatomer er desuden kun fremstillet i ganske små mængder hos Oak Ridge.



09. apr 2010 kl 13:56

Berndt Barkholz

Hvad er det egentlig...

...man fik lavet, når der efter x antal dage kun er fx bly tilbage ?? Kan man med rette kalde det et grundstof ? Det er det selvfølgelig per definition... men...


09. apr 2010 kl 14:27

Søren Fosberg

Re: Hvad er det egentlig...

Det er det selvfølgelig per definition... men...

Men hvad?


09. apr 2010 kl 15:00

Jens Madsen

Hvad kan tunge grundstoffer bruges til?

Hvad kan de tunge grundstoffer egentligt bruges til? Har vi noget, at anvende et eventuelt supertungt stabilt grundstof til? Kan det have nye kemiske egenskaber, som muliggør det kan bruges i et produkt? Eller, kan det have specielle halvleder egenskaber, der muliggør hurtigere computere, eller superledning ved stuetemperatur?

Umiddelbart har jeg svært ved at tro på, at et supertungt grundstof, har væsentlige andre kemiske og fysiske egenskaber, end de allerede eksisterende - bortset fra atommassen. Og den er jo i sig selv en ubrugelig egenskab.


09. apr 2010 kl 15:32

Tommy Schouw Rasmussen

grundforskning er ordet

Bare fordi du ikke kan finde en direkte anvendelse for resultatet, ændrer det ikke på at det er relevant forskning.

Der er spekulationer om at grundstofferne over nr. 120 kunne have et plateau af stabile kerner. Hvis man skal derop kan det være meget relevant at kende til stofferne før det, så man ved hvad man kan bruge som byggeklods for at komme op på den størrelse.


09. apr 2010 kl 15:39

Kaspar Nielsen

Re: Hvad kan tunge grundstoffer bruges til?

Jeg vil ikke virke uhøflig, men det er - efter min mening - temmelig afstumpet på forhånd at afskrive et komplet ukendt grundstof bare fordi man ikke umiddelbart kan forestille sig anvendelser. Der er uhyggeligt mange eksempler på alle mulige grundstoffer - og kemiske forbindelser for den sags skyld - der har virket aldeles ligegyldige, men pludselig er man faldet over en egenskab - eller har fået brug for en bestemt egenskab, som man ikke hidtil havde.

Materialefysik på det her plan er uhyre relevant for snart sagt samtlige videnskaber. Dette mener jeg, fordi der er så mange af de moderne teknologier, der rent faktisk bygger på mere eller mindre sofistikerede egenskaber.

Grundforskning for grundforskningens skyld vil der altid være brug for. Som salig Jens Martin Knudsen altid sagde: Tænk på folk som Maxwell, Ampère, Ørsted, Faraday osv osv. De var kun drevet af grundforskning og deres resultater må siges at have revolutioneret hele verden (IT, kommunikation generelt, TV, radio; kort sagt al elektronisk).

Mvh
Kaspar


09. apr 2010 kl 15:41

avatar

Olfert Rahbek

Antal elektroner i "banerne"

Må det være tilladt en ikke tekniker at spørge om en forklaring på at banerne i atommodellen ikke er fyldt op indefra. I det konkrete eksempel med atom nr. 117 ville de 117 elektroner jo med en kapacitet på 2 8 18 32 32 32 kunne fordeles således: 2 8 18 32 32 25 i stedet for den mere "løse" 2 8 18 32 32 18 7. Op i gennem det periodiske system kan man undre sig over at denne manglende udnyttelse af pladsen "indefra" fordeler sig i nogle næsten symmetriske mønstre.


09. apr 2010 kl 15:44

avatar

Stig Johansen

Hvor går grænsen?

I min optik vil det være naivt at tro, at naturens grænse stopper ved vores fatteevne.

Det er ikke umuligt der eksisterer langt flere tunge stoffer end vi kan observere, og muligvis også stabile.

Tænk på 'sorte huller', som jeg vil gætte på er koncentreret masse.


09. apr 2010 kl 16:01

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Antal elektroner i "banerne"

Må det være tilladt en ikke tekniker at spørge om en forklaring på at banerne i atommodellen ikke er fyldt op indefra.

Tillykke: du har lige stillet et af de mest intelligente spørgsmål i kvantefysikken.

Den helt simple, men noget forkerte forklaringer er "de fyldes op efter energiniveau", den korrekte forklaring er fyldt med formler og tager højde for en masse ting det vil tage lang tid at forklare.

Jeg kan varmt anbefale forklaringen i "The Feynmann Lectures", hvis du har lyst til at læse om det.

Resultatet af disse "overspring" er derimod nemt at forstå: det er derfor "de sjældne jordarter" ligner hinanden så meget rent kemisk: de har samme elektronkonfiguration i den yderste skal, men adskiller sig i den underliggende skal.

Poul-Henning


09. apr 2010 kl 16:21

avatar

Olfert Rahbek

Re: Re: Antal elektroner i "banerne"

Tak for svaret - jeg vil kigge på Feynman. Jeg har lavet et billede af det symmetriske mønster, der så vidt jeg kan se gentager sig 3-4 gange og dermed også berører andre stoffer end "de sjældne jordarter".


09. apr 2010 kl 16:59

Louis Nielsen

Superkerner omkring Neutronstjerner?

-- Dannes grundstoffer ved nedbrydning af Superkerner?
De forskellige grundstof-atomer, både stabile og ustabile, kan meget vel være dannet ved nedbrydning af supertunge proton-neutron-systemer, defineret ved at have uhyre høje nukleon-tal. Sådanne ’supertunge’ nukleon-systemer kan vi kalde superkerner eller makrokerner.
I undertegnedes kosmologi antages det, at grundstofferne (om ikke andet, så de først dannede grundstoffer) er dannet ved nedbrydning af superkerner (makrokerner).
(Studér mere på: http://louis.rostra.dk )

-- Fra større tæthed til mindre tæthed --
Da Universet har udviklet sig fra tættere stoftilstande til mindre og mindre tætte stoftilstande, ja så kan dette meget naturligt også have været tilfældet for nukleon-systemer (superkerner).

-- Superkerner omkring Neutronstjerner?
Omkring neutron-stjerner, der er hurtigt roterende massive objekter, eksisterer der et stærkt magnetfelt. Som følge af bl.a. det stærke magnetfelt, og den kvantemekaniske tunneleffekt ’blæses’ klynger af neutroner, neutron-klynger, og enlige neutroner ud fra neutron-stjernens overflade.

-- Dannelse af hydrogenatomer --
De enlige frigjorte neutroner henfalder til protoner, elektroner og antineutrinoer.
Af protonerne og elektronerne kan dannes hydrogen-atomer, der er de mest almindelige atomer i Universet.

-- Dannelse af grundstofatomer --
I de større eller mindre neutron-klynger vil et større eller mindre antal neutroner henfalde til protoner, elektroner og antineutrinoer, således at der dannes superkerner med forskellige meget høje atomnumre.
Ved nedbrydning (radioaktivt henfald) af superkerner er alle de kendte, og ukendte, grundstoffer dannet.
(I øvrigt: En neutronstjerne kan opfattes som en super-super tung atomkerne).

Hilsen fra
Louis Nielsen




09. apr 2010 kl 19:04

Torben Svendsen

Vi har også en lille del i eksperimentet

Som kuriosum kan nævnes at en stor del af udstyret til dette forsøg er udviklet, designet og leveret af Danfysik i Jyllinge tilbage i 2002. Udstyret blev selvfølgelig for en stor dels vedkommende produceret hos en række gode danske firmaer.

Så vi kan også med rette hæve flaget her og ønske tillykke med resultatet.

Hilsen Torben (en af designerne).


09. apr 2010 kl 22:11

Henrik Jensen

Re: Hvor går grænsen?

hej der !

du skriver, hvor går grænsen, jeg tror ikke at der er nogle grænser i den verden vi lever i det er en del af udviklingen at der ikke er nogle grænser, den dag der ikke er nogle grænser vil alt gå i stå stille og roligt så derfor ingen grænser og jeg tror at mæneskeheden aldrig kommer til at nå at opleve det når grænsen er nået vis det sker der er vi væk ;-)


11. apr 2010 kl 15:40

avatar

Stig Johansen

Re: Re: Antal elektroner i "banerne"


Den helt simple, men noget forkerte forklaringer er "de fyldes op efter energiniveau", den korrekte forklaring er fyldt med formler og tager højde for en masse ting det vil tage lang tid at forklare.

Jeg har til hensigt at stille et spørgsmål om energiniveauer for disse 'baneplaner' - kan du redegøre for, om det er kontinuerte eller diskontunierte 'baneplaner' ?

(Hvis jeg kan få det(denne hjemmerside) til at virke på min Linux/Konqueror, stilller jeg spørgsmålet til Scientariet).


24. apr 2010 kl 13:28

Daniel Nielsen

Re: Hvor går grænsen?

[...] og muligvis også stabile.
Teoretiske supertunge atomer:
http://en.wikipedia.org/wiki/I...lity


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.