Norge producerer strøm nok på vandkraftværker til at dække næsten hele sit energiforbrug - og det allermeste kommer fra store kraftværker på op til 1,2 TW. Men mindre kraftværker er på vej frem, og faktisk gemmer der sig flere uudnyttede watt i de af Norges 60.000 vandfald, der er egnede til små kraftværker end der, hvor der er plads til kæmpeanlæg.

»Det er beregnet, at der er et lønsomt potentiale på cirka 20 TWh årligt for småkraftværkerne, så er der økonomi i 2.000 nye af dem,« siger Rein Husebø, der er administrerende direktør for Småkraft A/S.

Han er uddannet civilingeniør og har 18 ansatte. Småkraft har planlagt og bygget 19 småkraftværker, der allerede er i drift, 11 er ved at blive bygget, mens 160 er i planlægningsfasen.

»Samlet kan det give en produktion på 2,3 TWh årligt,« siger han og fortæller, at der i dag ligger 550 koncessionsansøgninger for småkraftværker hos de norske myndigheder.

Betegnelsen 'små kraftværker' bruges overordnet om værker på op til 10 MW (se boks). Samlet set producerer værker af denne type i Norge årligt 7 TWh af den gennemsnitlige årlige vandkraftproduktion af el på ca. 123 TWh.

I 2009 blev der givet tilladelser og anbefalinger til 57 nye små vandkraftværker med en samlet årlig produktion på i alt 0,6 TWh. På grund af skatteregler især de helt små værker med en effekt på mellem 0,1 og 1 MW, allerhøjst 5 MW.

Det er lidt færre end i de foregående år, hvor der i perioden 2002 til 2005 blev givet tilladelse til i alt 2.700 GWh og i perioden 2006 til 2009 til 3.400 GWh.

Især to faktorer er ifølge Rein Husebø medvirkende til, at udbygningen af småkraftværkerne ikke længere stiger så eksplosivt som tidligere. Den ene er netkapaciteten, den anden er de grønne certifikater, der efter planen træder i kraft 1. januar 2012.

»1. april sidste år blev der indført tilknytningsstop i Sogn og Fjordane samt på Sunnmøre,« siger Bjørn Lauritzen, der er daglig leder af Småkraftforeninga.

Han fortæller, at det nu er besluttet at opgradere det norske net til 420 kV spænding, men lige nu ligger afgørelsen i energiministeriet, fordi nogle har klaget. De ønsker dele af nettet bygget som søkabel i stedet for som luftledninger.

Den anden bremseklods er de grønne certifikater, der skal støtte producenterne af vedvarende energi ved at sikre dem en fast indtjening.

Begge faktorer forventes dog blot at være en midlertidig flaskehals, som om få år vil udvide sig og for alvor give plads til de små kraftværker:

»Når de grønne certifikater træder i kraft i 2012, og forsyningsnetværket er udbygget i 2013/2014, så forventer jeg en kraftig vækst af småkraftværker,« siger Bjørn Lauritzen.

Den store udbygning af småkraftværker betyder også, at elektro- og projektingeniører og fagfolk med forstand på hydrologi er efterspurgte.

Et af de konsulentfirmaer, der rådgiver omkring små vandkraftværker, er Småkraftkonsult, der markedsfører sig på, at selskabet er uafhængigt og ikke forlovet med hverken producenter eller andre.

Småkraftkonsult består af to ledere og tre projektansatte, men søger tre mere og synes, at deter svært at finde ansøgere med erfaring i at udbygge vandkraftværker.

I 2009 var virksomheden konsulenter på 25 vandkraftværker, mens den i løbet af årets første to-tre måneder har arbejdet på ti vandkraftværker.

Når en kunde kontakter firmaet, er det dels for at få lavet en beregning over, hvor meget det vil koste at bygge, hvilket afhænger meget af tilgængelighed og afstand til nærmeste vej, dels hvor stor indtægten kan blive.

»Det største problem er ofte at blive koblet på forsyningsnettet,« siger Håvard Moi, der sammen med Henning Tjørhom tegner Småkraftkonsult. Moi er elektroingeniør og har en ph.d. i optimeringsteknik.

Han mærker ligesom Rein Husebø og Bjørn Lauritzen, at grundejerne vil vente med at bygge, til de grønne certifikater er klar.

»Med det i hånden har du dels sikkerhed for indtjeningen, dels for at bygge ud,« siger Håvard Moi og tilføjer:

»Dertil kommer, at der heller ikke er ens regler for, hvem der skal betale for at føre strømmen fra vandkraftværket hen til nettet. Som det er nu kan det lokale energinet fakturere udgifterne.«

»Det første problem er ofte, at grundejerne skal blive enige om, hvorvidt de skal bygge. Bliver de enige, følger der en bureaukratisk proces, der kan tage fem-seks år. Når koncessionen er på plads, skal de skaffe pengene. Det er ikke ualmindeligt, at et småkraftværk koster 25 millioner norske kroner, og at grundejerne selv skal skaffe de 30 procent, inden de kan låne resten,« siger civilingeniør Henning Tjørhom.

Lige nu får producenterne 35 norske øre per kWh, mens forbrugerne inklusive skat og afgifter betaler omkring en norsk krone per kWh.

Fakta:
Små kraftværker
Mikrokraftværker har en effekt på under 0,1 MW.

Minikraftværker har en effekt på mellem 0,1 og 1,0 MW.

Småkraftværker har en effekt på mellem 1,0 og 10 MW.

Knap 7 TWh af de eksisterende norske vandkraftværkers gennemsnitlige årlige produktion på 123 TWh stammer fra småkraftværker.

Der er yderligere planlagt årlig vandkraftproduktion på over 9 TWh, heraf vil småkraftværkerne stå for godt 4 TWh.

Grønne certifikater
7. september 2009 indgik den norske og svenske regering en fælles aftale om grønne certifikater, der skal øge el-produktionen fra vand, vind og biomasse. Sverige indførte dem allerede i 2005.

Det er brugerne, der finansierer de grønne certifikater, men det er myndighederne, der bestemmer, hvor stor produktionen af vedvarende energi skal være ved at bestemme, hvor mange certifikater, der bliver sat til salg. De producenter, der etablerer en ny produktion af vedvarende energi, bliver tildelt et antal certifikater i forhold til deres produktion.

Det er ikke kun en forsikring om, at de kan komme af med strømmen, men det forpligter dem også til at levere varen. Desuden er det deres sikring for, at de får en fast pris for strømmen.