/elektronik

Mystik omkring kryptering af amerikansk helikoptervideo

Flere eksperter, som Ingeniøren har talt med, tvivler på, at videoen af nedskydningen af civile taget fra en amerikansk helikopter var direkte krypteret, som det ellers har været hævdet.

Af Jakob Møllerhøj , torsdag 08. apr 2010 kl. 06:35

Videoen af amerikanske soldaters nedskydning af 12 mennesker i Irak, som whistleblower-tjenesten Wikileaks offentliggjorde i mandags, har næppe været krypteret og i hvert fald ikke særligt godt, som det ellers har været fremme i medierne.

Flere it-sikkerhedseksperter vurderer nemlig over for Ingeniøren, at det næppe ville være muligt at bryde krypteringen, som må formodes at være af militær styrke, inden for en overskuelig tidsramme.

Det har givetvis været Wikileaks selv, der har været en del af årsagen til historien om, at videoen skulle være krypteret. 8. januar 2010 – altså for ca. tre måneder siden – offentliggjorde tjenesten nemlig følgende efterlysning på den sociale netværkstjeneste Twitter:

“Have encrypted videos of US bomb strikes on civilians we need super computer time.”

Altså at Wikileaks er i besiddelse af krypterede videoer af amerikanske bombeangreb mod civile, og at tjenesten har brug for supercomputer-tid – underforstået for at bryde krypteringen. Og nu her cirka tre måneder senere har Wikileaks så offentliggjort, hvad der må formodes at være en af de videoer, som tjenesten henviste til.

Urealistisk at bryde militær kryptering
Men sikkerhedsekspert Peter Kruse fra danske CSIS tvivler på, at der overhovedet har været tale om en krypteret video i første omgang.

»Selv om man har en supercomputer til rådighed, ville det næppe være realistisk at bryde en kryptering, der lever op til militære krypteringsstandarder i løbet af tre måneder,« siger han.

Peter Kruse påpeger, at hvis videoen virkelig har været krypteret – enten ved at selve videodataene har ligget i krypteret form, eller ved at videoen har været pakket ind i en password-beskyttet container som eksempelvis et zip-arkiv – så har der under alle omstændigheder været tale om en særdeles svag kryptering.

»Og i så fald tvivler jeg på, militæret overhovedet havde brugt tid på at kryptere det i første omgang – altså hvis de vidste, at krypteringen teoretisk kunne brydes i løbet af forholdsvis kort tid,« siger han.

Måske et røgslør
Også i det danske forsvar vækker det undren, at videomaterialet skulle være krypteret på en måde, som kan afkodes på relativt kort tid - selv med en supercomputer.

»Jeg synes det lyder utroligt, at man ved hjælp af en supercomputer og i løbet af få måneder kan bryde krypteringen. Det synes jeg ikke lyder "rigtigt",« siger en it-sikkerhedsekspert i Forsvaret, der ønsker at være anonym, til Ingeniøren.

Eksperten, der understreger, han kun kan gætte på forløbet, vurderer, det er mere sandsynligt, at videomaterialet har været lagret i et proprietært videoformat, og at det derfor kan have taget noget tid at gøre videoen visbar, og at nogen - eksempelvis medierne - kan have forvekslet dette med, at videodataene var krypterede.

Medstifter af Wikileaks Julian Assange bruger imidlertid selv vendingen "... after breaking the decryption ..." i et interview fra tirsdag d. 7. april med Democracy Now. Dermed antyder han, at videomaterialet faktisk har været krypteret, da Wikileaks fik det overdraget fra ukendt kilde.

Peter Kruse fra CSIS understreger, at han, som eksperten fra Forsvaret, kun kan spekulere i, hvad der er op og ned på historien.

»Men jeg mener, der er noget, der ikke stemmer. Man kunne godt forestille sig, at twitterbeskeden måske skulle fungere som et røgslør for at aflede opmærksomheden fra den virkelige kilde til videoen. Men det er spekulationer,« siger han.



08. apr 2010 kl 07:29

Henrik Jensen

det ser ikke godt ud

jeg syntes ikke det er noget kønt syn vi ser her, jeg håber dem der står bag får en meget hård dom


08. apr 2010 kl 07:43

Peder Pedersen

Re: det ser ikke godt ud

Nej, det er godt nok barske løjer det her. Jeg håber også det får konsekvenser, om ikke andet så for fremgangsmåde ved fremtidige lignende situationer


08. apr 2010 kl 07:46

Jes Lund

Password

I et RT interview med Julian Assange fra WikiLeaks taler han specifikt om passwords.

1:20 "We have a number of cryptographers and other security experts and lots of volunteers on [computer time?] so that's just a matter of going through the most probable passwords that something might be encrypted with... several millions of passwords to find the one that was used"

http://www.youtube.com/watch?v...XxoM


08. apr 2010 kl 07:54

Jesper Søgaard

Re: Re: det ser ikke godt ud

Krig er ikke pænt og bestemt ikke sort/hvidt som det er på film. Har de virkelig skudt journalister og kameramænd ned som ikke er en trussel så skal de selvfølgelig straffes. Jeg har flere venner som har været i Irak og/eller Afghanistan og de historier de fortæller er bestemt ikke mindre grufulde end ovenstående video.


08. apr 2010 kl 09:16

Lars Petersen

Hvem skal straffes !!

Soldaterne gør som man kan forvente alle soldater gør efter et stykke tid i felten.

Ansvaret ligger på Anders Fogh, Bush og regeringen, det er dem der skal straffes.


08. apr 2010 kl 10:41

Claus Vind

AH-64 ??

Er der nogen, der ved, hvilken helikopter-type, videoen var filmet fra ?

Lad os antage, det er en AH-64 Apache.

I så fald kan avionics (HW/SW) i værste fald være mere end 20 år gammel.

Stærk kryptering i 1990 er ikke nødvendigvis stærk kryptering i 2010.

(selvfølgelig kan avionics være blevet ograderet - og jeg kender ikke de 'facelifts' AH-64 har fået - over tid, men det er ikke en lille ting at opgradere et våbensystem)

Venlig hilsen

Claus


08. apr 2010 kl 10:45

avatar

Jon Bendtsen

Så stærk er DES kryptering heller ikke

Så stærk er DES kryptering heller ikke, og det kunne måske godt passe med at videoudstyret er udviklet for en hel del år siden og derfor har man brugt DES. Eller måske 3DES.

Var der ikke også noget om at videoerne fra dronerne var lette at se? Det skrev ingeniøren da også noget om sidste år, men jeg kan ikke lige finde den artikkel.


08. apr 2010 kl 10:52

Claus Nielsen

Kryptering eller ej

Det er en fejl at skære militær kryptering over een kam. Der er forskellige niveauer afhængig af vigtigheden af de beskyttede data og afhængig af, hvor tidskritiske de er.

En video af en helikopters operationer skal frst og fremmest holdes hemmelig mens det hele foregår, så fjenden ikke kan bruge oplysningerne til at stoppe helikopteren.

Umiddelbart kan man sagtens forestille sig at den militære tankegang har været at en kryptering der tager et par måneder at bryde for en supercomputer er fuldt tilstrækkelig for realtidssystemer som der er tale om her.
(Hvis videoen ikke er transmitteret men gemt lokalt i helikopteren til senere brug er det ikke sikkert den har været selvstændigt krypteret overhovedet - men at man har haft den på en krypteret disk.

Selv ved transmitterede videoer er der noget der tyder på at amerikanerne ikke som hovedregel bruger særlig stærk kryptering. Video-feeds fra droner er i hvert fald ved lejligheder blevet hacked af modparten.
http://www.theregister.co.uk/2...ked/

Der kan være tilføjet kryptering ved en senere lejlighed i forbindelse med at videoen er blevet brugt ved de amerikanske auditørers undersøgelse af sagen. Her er det så spørgsmålet hvilken type kryptering der er brugt - og om sikkerheden afhænger af et password alene eller om der er tale om et stærkere system.

mvh.
Claus


08. apr 2010 kl 15:53

Frithiof Andreas Jensen

Re: det ser ikke godt ud

Hvis man ikke kan lide drab og ødelæggelse i massevis - det som en moderne hær er designet til at levere så effektivt som muligt, ja, så må man jo lade hæren blive hjemme og blande sig udenom hvordan andre mennesker lever i deres eget land!


08. apr 2010 kl 16:15

Baldur Norddahl

Re: Re: det ser ikke godt ud

... og blande sig udenom hvordan andre mennesker lever i deres eget land!

Du mener vende det blinde øje til og lade folkedrab, kvindeundertrykkelse, uhyrlige brud på menneskerettighederne med mere være offrenes eget problem?


08. apr 2010 kl 16:22

Henrik Jensen

det ser ikke godt ud

Hr Lars Petersen !

Sådan som jeg ser det på denne vidio og på tv virker det som om dem der fortager dette angreb slet ikke har styr på det, det er som om de bare vil nedslagte nogle, de tjækker slet ikke ordentlig op på tingene før hanling her derfor skal der falle en ordenlig straf for denne brotale hanling.
Tag lige og kik på den person bil der kommer og vil hjælpe en såret den skyder de sku på selv om der er børn på forsædet det burte de have tjækket bedre ud før hanling


08. apr 2010 kl 16:29

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Re: det ser ikke godt ud

Ja, det mener jeg. Fordi, Hvis man absolut *vil* ændre et land kommer man til at gøre det på den gamle, velafprøvede, måde, som med Japan, 30-årskrigen eller Nazityskland!

Det er i sig selv et fuldstændigt vanvittigt projekt at slå millioner ihjel rundt omkring i verden for at få dem til at være som os.

At vi så *samtidigt* aktivt støtter og åbent fedter for regimer der er direkte involveret i ovenstående elendigheder giver jo kun et ekstra lag stupiditet og hykleri til "verdensforbedringsprojektet".


08. apr 2010 kl 17:04

Carsten Scherrebeck Møller

Re: det ser ikke godt ud

Sådan som jeg ser det på denne vidio og på tv virker det som om dem der fortager dette angreb slet ikke har styr på det, det er som om de bare vil nedslagte nogle, de tjækker slet ikke ordentlig op på tingene før hanling

Krig ser ikke godt ud, nej. (Derfor er det en god ide at være en velbevæbnet nation der afholder fjender fra at tænke på ballade, og selv undlade at anvende sine våben.)

En video er vanskelig at bedømme, når den er skåret ud af krigens fulde sammenhæng, vi ved intet om hvad der er hændt umiddelbart før. Piloter, der befinder sig langt nok nede til at kunne beskyde individuelle fjender, er i stor risiko for selv at blive beskudt (af fx en raket-granat), som presser dem, og hvis fx et menneske på Jorden bærer på noget forholdsvis stort på sin ene skulder af en slags der bare minder om noget der kan pege, er alene nok til at presse en pilot maksimalt, fordi faren er latent meget nær, om fotografen bærer på et kamera eller et rakethylster, piloten skal reagere øjeblikkelig hvis han vil overleve (eller måske tænker han på en vens overlevelse i luften der befinder sig i den retning som objektet nede på Jorden ligner at pege), fordi pilotens raketter og kugler behøver nogle sekunder om at nå ned og dræbe, sekunder som mennesket på Jorden har som potentiale til at kunne pege opad og trykke på en affyringsknap, en vigtig viden for alle verdens fotografer, at de i konfliktsituationer bør anvende kun ganske små kameraer og nøjes med at holde dem foran brystet, en adfærd der ikke nær så meget vil få nogen til at føle sig truet.

En generel detalje om flyvning: Piloter, når de flyver og samtaler via radio, har en historisk tradition for at anvende meget rolige og uvægtede stemmer (der kan lyde ligegyldige) og sige præcis hvad der er i deres tanker, når begivenheder er meget vigtige, dette sikrer en total indbyrdes kommunikation med fulde frihedsgrader for alle der lytter med til at kunne tolke inklusive den mulighed at taleren tager fejl om sin egen situation, dette forøger flokkens forenede dømmekraft og samtidig sørger de rolige stemmer for at dæmpe flokkens panik midt i krig, og som gør, når man sidenhen ser nogle grufulde film og hører disse toner i stemmer, at det virker som det rene ligegyldigheds-vanvid. Realiteten er, at piloterne hjemvender med fuld klarhed over at der er sket fejl, fordi det er en del af selve systemet at evaluere alt med henblik på at være bedre næste gang, og kontroversielle filmoptagelser, dem der dokumenterer fejl, bliver sandsynligvis altid øjeblikkelig konfiskeret af en chef og anbragt i et solidt pengeskab, for dernæst at blive krypteret hårdt og lagret i krigssystemets fælles databasesystem, med kun adgang for chefer over et vist niveau. At denne filmoptagelse er dukket op, er således den egentlige skandale i denne sag. Forbrydelsen bag hvad der hændte, er besluttet af de politikere der beordrede deres soldater i krig. Krig medfører fatale fejltagelser alle vegne, sådan er krig, og der er kun én art af gode krige, de krige der varer maksimalt et par måneder, og som kun er muligt hvis politikere ønsker at betale for den nødvendige enorme våbenopbygning på forhånd, som politikerne nægtede at give Iraks befolkning, man ville spare, lave en lynkrig og dernæst lade alt sejle på frihjul, deraf alle ulykkerne. Oven i, som er det ekstra-fatale i Irak-krigen, syntes visse ledere, der beordrede krigen igangsat, at man ville benytte terror-bombardementer og tortur, en holdning, umoral, der måske har sivet ned igennem alle hærenes rækker og måske har introduceret en kriminel eller ansvarsløs holdning til hvordan at udføre krigen, hos visse individer, denne omstændighed gør det nødvendigt at interessere sig særdeles meget for alle de sager der dukker op, om hvorhenne årsagerne ligger bag. Men, om hver sag er kriminel eller kun ulykkelig, kræver mere end en video, at bedømme.


08. apr 2010 kl 18:41

Erik Kirkegaard

Re: Re: det ser ikke godt ud

Piloter, der befinder sig langt nok nede til at kunne beskyde individuelle fjender, er i stor risiko for selv at blive beskudt

denne helikopter er ikke langt nede ingen af personerne kikker op det gør jeg sk altid hvis jeg ser en helikopter (undskylder hvis det lyder som et angreb på din udemærkeder gennemgang) jeg vil nemelig gerne en helt anden vej med denne debat
Jeg vil gerne starte med at sige at jeg har en utolig respekt og beundring for de danske og udenlandske soldater der er klar til at om nødvendigt at ofre deres liv for deres land og politikere som sender dem på opgaver i udlandet men vi skal sk feje for egen dør før vi begynder vores hykleri overfor såkaldte slyngel stater vi havde en ganske udemærket stats minister der hed Anders fog som bragte danmark med ind i en angrebs krig mod Irak under falske forudsætninger (masse ødelægelses våben) han er og var krigs forbryder (anklag mig gerne for injurier) han er blevet belønnet af den vestlige verden da han fik en LILLE forfremmelse jeg spørger bare hvad ville der ske hvis det var en soldat fra et underudviklet land der havde lavet samme masakre som disse piloter vi havde startet med at kræve dem udleveret og hvis de havde natur recurser havde vi startet en lille rask krig mod dem når de nægtede. Disse piloter og Anders Fog skal udleveres til det Irakiske folk og så er jeg sk egentlig lige glad om de stener dem til døde. Så har vi fejet vi for egen dør. Det vi gør nu giver bare enu flere Teorister (men det er måske også meningen) hvis den vestlige verden derimod havde været ærlige og sagt sandheden vi ønsker at udryde hele den muslimske verden og stjæle deres olie ja så var jeg sk også med på den men det hykleri vi laver nu kan jeg ikke bruge til en skid da det kun gør at vores samfund korumperes af små magt liderlige politikere og våbenfabrikanter som ikke ønsker en stabil verden og vil udnytte den muslimske verden som skræmme billlede til at undertrykke/Udnytte og overvåg deres egen befolkning (os) jeg er bare efterhånden blevet skide træt af at blive manipuleret af vores egne medier og politikere det vi har er ikke demokrati da vores såkaldte presse ikke holder vores (folkevalgte) ansvarlige for deres løgne og det gælder hele folketinget
ja jeg bliver jo nok stemplet som upassende for dette indlæg men det på denne vidio har bare bekræftet hvad jeg har tænkt længe vi er Hyklere


08. apr 2010 kl 20:12

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Re: det ser ikke godt ud

denne helikopter er ikke langt nede ingen af personerne kikker op

Generelt, er vistnok temmelig mange fotografer blevet dræbt i krige, i de seneste år. Man kan spørge: hvad er det, der går galt?

Det er fotografernes optik.

For eksempel: En fotograf løber omkring i en gade med et fotografiapparat med en kraftfuld telelinse. Han eller hun vil sandsynligvis være alt for langt borte fra en kampscene til at kunne se med sine egne øjne, en uerfaren fejl på grund af uvidenhed. Fotografen løber samtidig typisk nær en gruppe af soldater eller frihedskæmpere, og sandsynligheden er høj, at disse mænd har en optik der er svagere end fotografens, fotografen er jo typisk professionel og har investeret en formue i en telelinse. Endda er linsen civil, det vil sige at den er meget kraftigere i sin optik i forhold til militære linser, alt andet lige, fordi civile linser kan tillade sig at fylde meget og være tunge og skrøbelige, og som alt sammen gør, at en fotograf typisk kan se meget langt i forhold til typiske normale soldater. Hvis fotografen virkelig er dum, peger han eller hun sin linse imod et fjern hus, for eksempel, og opdager igennem sin linse at der foregår en militær aktivitet, og afslører dette med sin adfærd og sit kropssprog og måske sin stemme, og dermed opdager flokken af soldater, der løber nær fotografen, i hvilken retning at pege deres våben. I det fjerne hus er der fx en gruppe af soldater, og de mærker at de bliver beskudt fra en ny og fjern vinkel i forhold til hidtil, som vil få lederen til at konkludere: »Nogen har peget en kikkert imod os, sæt ham ud af spillet!« Dette hører hans mænd, og de ser sig straks om, med optik, om hvor fjendens optik er, og i skyndingen er det ikke sikkert at de indser at den skyldige optik er civil, sandsynligvis rækker deres militære optik ikke nær så detaljeret så langt, som den civile optik, derfor skyder de, og fotografen dør, med bidrag i ulykken, at fotografen tror sig i sikkerhed på grund af civil status og derfor måske endda slet ikke er i dækning bag noget. På sin vis, et selvmord.

En fotograf vil være i langt større sikkerhed, hvis han eller hun befinder sig tæt midt i begivenheder, fordi det da er biologiske øjne og ører der bliver anvendt til at fokusere mere, som er en adfærd der ikke truer nogen og heller ikke kan vejlede nogen, dermed en heftig nedsat risiko for at blive udvalgt som et mål.

Altså en lære: Langtrækkende civil optik er uklogt at fremvise midt i krig, det er især uklogt at anvende det midt i krig, og det dummeste er at anbringe en linse på sin ene skulder, fordi det kan fejlopfattes (herunder også fejlopfattes med vilje), at det måske er et raketstyr.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.